Shopaholic – har du mistet kontrollen?
Spørgsmål vedrørende shopaholisme

Interview med en shopaholic

Shopaholic 3Jeg læste for nyligt et interessant interview i Alt for damerne. Helle, en shopaholic, fortæller om sin lidelse, om hvordan det var når det var værst, hvad der så skete og hvordan hun har det i dag. På trods af at jeg har talt med utallige shopaholics og deres familier, og burde være blevet immun følelsesmæssig, blev jeg dybt berørt. Helle har helt klart arbejdet godt med sig selv. Hun er i stand til at forstå og formidle sin viden om sin lidelse på en måde eksperter, der ikke har prøvet det på egen krop ikke kan. Jeg kan f.eks. citere to eksempler på hvor tæt hun kommer på sin lidelse, i begge tilfælde vil langt de fleste overshoppere og ludomaner kunne genkende det hun siger.

I det første eksempel er Helle nået det sted hvor hun er begyndt at tage flere lån og beløbene er blevet større. Hun er ”nødt” til at lyve, siger f.eks. at hun er single på trods af at hun har boet sammen med sin mand i årevis. Hun beskriver meget godt hvad der sker med hende når det er lykkedes hende at få fat i penge: ”Jeg havde en klar fornemmelse af det var nemt. Jeg var helt glad i kroppen og gik hele tiden med den der kilden i maven over at det var lykkedes mig. Så jeg blev ved”:

Der er flere steder i interviewet hvor Helle beskriver sine tanker, følelser og sansninger i kroppen. Det er følelserne og sansningerne der overtager styringen når Helle shopper, fornuften er slået fra. Ofte spiller gamle oplevelser og tankemønstre sin rolle i lidelsen, men det foregår for det meste i det ubeviste og kommer til udtryk følelsesmæssigt. Denne kilden i maven oplever mange shopaholics når de er ude og shoppe.

Senere i artiklen siger: ”Med lånerne kom også en lind strøm af breve fra kreditorerne, så Helle får et noget anstrengt forhold til familiens postkasse. Hun sørger nemlig for altid at have postkassenøglen på sig og få tjekket den, inden hendes mand kommer hjem fra arbejde. Postkassen bliver Helles fjende”. Jeg har tidligere arbejdet med terapigrupper hvor der kun er ludomaner og shopaholics. Problemet med postbuddet kender de alle sammen, i hvert fald hvis de har en samlever. Og selvom shopaholikeren bor alene, har hun ikke lyst til hverken at tage imod brevene eller åbne dem.

I det hele taget er interviewet med Helle rigtig godt lavet og hun er meget ærlig. Det er imponerende hvor godt hun beskriver det hun har været igennem. Der er flere ting jeg kunne fremhæve, f.eks. det Helle siger om hendes ritualer omkring misbruget. Ritualerne satte hende i den ”rigtige” stemning, eller den ”trance” fleste overshoppere kender så godt: ”Det var den der nærmest berusende atmosfære. Duften, musikken.” Igen fortæller Helle hvordan det føles og mærkes at være midt i misbruget.

Ritualer er en del af den adfærd shopaholics (og andre afhængige mennesker) udviser, de er bare ikke altid opmærksomme på det selv, eller de ønsker simpelthen ikke at tale om det. De synes det er for pinligt.  Det samme gælder de sensuelle oplevelser, duften og lydene, eller følelsen af silke mellem fingrene. Det foregår i en trancelignende tilstand og det er svært at beskrive bagefter. Men Helle fortæller om sine ritualer og sine sansninger. Hun giver os lov til at opleve hvordan det er at være shopaholic, hvorfor det er så tiltrækkende, og hvad lidelsen i sidste ende kan føre med sig.

Comments

Feed You can follow this conversation by subscribing to the comment feed for this post.

Verify your Comment

Previewing your Comment

This is only a preview. Your comment has not yet been posted.

Working...
Your comment could not be posted. Error type:
Your comment has been saved. Comments are moderated and will not appear until approved by the author. Post another comment

The letters and numbers you entered did not match the image. Please try again.

As a final step before posting your comment, enter the letters and numbers you see in the image below. This prevents automated programs from posting comments.

Having trouble reading this image? View an alternate.

Working...

Post a comment

Comments are moderated, and will not appear until the author has approved them.

Your Information

(Name and email address are required. Email address will not be displayed with the comment.)