Følelsesmæssig ædru

Make love, not porn

På TED konferencen i 2009 holdt en af deltagerne, Cindy Gallop, uventet en kort tale. Cindy er bekymret over hvad hard core porno gør ved unge mennesker, både mænd og kvinder. Hun har oprettet hjemmesiden http://makelovenotporn.com/. Desværre er videoen på engelsk og uden undertekster, men den er værd at se og tænke over. Hun tale lige ud af posen og siger ting mange tænker men tør ikke sige højt. 

 

Hvorfor sexafhængig?

Som regel finder vi hovedårsagen for sex og kærlighedsafhængighed i personens barndom. Langt de fleste sexafhængige kvinder er blevet misbrugt seksuelt som børn og det samme gælder for mindst 40% af de mænd der er afhængige af sex.

Vi har alle sammen brug for at blive krammet og rørt ved, det er faktisk så vigtigt for os at vi automatisk, bevidst og ubevidst, forbinder det med kærlighed og omsorg. Hvis du som barn får opmærksomhed igennem sex (misbrug), vil du være tilbøjelig til at bruge sex senere i livet når du har behov for at føle dig elsket og værdsat. Der findes også sexafhængige mennesker der tilsyneladende ikke (direkte) er blevet misbrugt seksuelt. De fortæller ofte at som unge har de følt sig uønsket og uelsket, og de har lært at bruge sex som hurtigt fix når disse følelser melder sig på banen.

Vendepunktet

Det er altid spændende at høre om vendepunktet i en misbrugers liv (det hedder "åndelig opvågnen" i 12 trins fællesskaberne). Ofte kan han eller hun beskrive hvad der skete og hvordan det føltes, når de for alvor tog en beslutning om at stoppe misbruget, en beslutning om at stoppe uden betingelser. I 2008 interviewede jeg nogle misbrugere (ludomaner, alkoholikere og stofafhængige) der alle var clean og spillefrie. En af misbrugerne, en ung kvinde, fortalte meget gribende om vendepunktet i hendes behandling.

Hun var i døgnbehandling på det tidspunkt og var rigtig bange for at blive clean. Hun havde tidligere forsøgt at stoppe, men var altid faldet tilbage, og det hele blev bare værre og værre. Julie (ikke hendes rigtige navn) er en meget intelligent kvinde og hun vidste godt at den rejse hun nu stod overfor ikke var smertefri. I mange, mange år havde hun konsekvent begravet sin smerte i stoffer, og misbruget kunne for det meste holde hendes tidlige traumer på afstand. Det stod hende klart at ædru og clean ville hun komme i kontakt med sine egne følelser. Det her kræver mod og tro – det er bare så svært at tro på, at man kan rumme al den smerte uden at eksplodere.

Jeg har forsøgt at ændre så lidt som muligt i teksten – den er forståeligt lidt rodet, men hun forsøger jo at fortælle om noget der er meget personligt, noget hun selv har svært ved at begribe, og er af stor betydning for hende.   

”Ja, skal jeg fortælle om det? Jeg sidder udenfor og det er omkring d. 21 – 22 juli, XXXX, og jeg er meget, meget berørt fordi der har været et foredrag om familier, vores relationer som afhængige til vores familier, hvad vi har gjort ved dem, og jeg har fået et skema som jeg skal udfylde og sende, med tilbud om at mine kære kan deltage i Majorgårdens familiebehandling, og det berørte mig dybt, så jeg er meget sårbar og meget …oh… fyldt med skyld og skam, og sidder udenfor, denne pragtfulde, pragtfulde dag, og aner simpelthen ikke råd for hvad jeg skal stille op med den der, den der ting der handler om at inddrage [familien], og komme videre, og lige pludselig, som jeg sidder der, så kommer det, at jeg bliver fyldt af, der kommer og jeg bliver fyldt af på samme tid, af lys som bare strømmer ned i mig. Rent faktisk så er jeg så fyldt af lys og varme, så jeg ikke kan se hvad [der] er foran mig, jeg kan ikke se bordet og stolen, jeg kan bare, jeg kan bare være i det der fuldstændige … Jeg har så senere tænkt på, hvad var det for lys, Julie? Og ligner det lyset fra lysstofrør, eller, og … det var egentlig utrolig lyst. Og det er meget, meget rart og meget meget kærligt, og det er en følelse og en fornemmelse som jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Og i det øjeblik var jeg fyldt med så meget lys og så megen varme, da var der et eller andet der får mig overbevidst om, at det er godt… og at… jeg tror at en tid sidder jeg der, før jeg når at tænke, hvad fanden sker der her, jeg kan ikke se mine medmennesker, jeg kan ikke se havebordet, jeg sidder her fyldt med lys og varme, og får en helt anden, en helt anden fornemmelse end jeg nogensinde i mit liv har haft … så tror [jeg] der går, der går nogle minutter og langsomt aftager det og langsomt kan jeg se menneskerne, langsomt kan jeg se bordet, og da jeg ligesom sidder, jeg tror der er gået mellem to eller tre minutter, da jeg sidder bagefter, så har jeg det sådan, tja, nu, nu tør jeg godt det her.”

Spørgsmål vedrørende shopaholisme

To folkeskolepiger er i gang med en opgave om købemani. De stillede mig nogle fornuftige spørgsmål - jeg håber mine svar giver lige så god mening.

• Findes der en medicinsk forklaring på købemani?
  • Der findes ikke en bestemt fysisk eller genetisk forklaring på købemani. Det er sandsynligt at det samme gælder for shopaholisme og f.eks. ludomani, hvor der tilsyneladende kan være tale om en forstyrrelse i dopaminssystemet eller belønningssystemet. Ingen har kunnet præcisere hvor problemet ligger, men der findes nogle bud på mulige svar.
  • Sociale og psykologiske faktorer spiller en væsentlig rolle. Samfundet stiller krav eller har en forventning om at du skal være tjekket, smuk og fit, de krav bliver ofte for meget. Generelt ser det ud til at shopaholics lider af dårligt selvværd kombineret med tro på at udseendet og materielle ting kan gøre dem lykkelige.
• Synes I at det er et problem at det danske samfund ikke tager problemet seriøst?
  • Sandsynligvis rangerer det her ikke højt på listen over alvorlige problemer. Det forventes at du skal have styr på dig selv og din økonomi, du kan bare tage dig sammen. Det gør at det er meget skamfuldt at miste kontrollen, ikke mindst over sin økonomi, og mange  vælger at skjule problemet endnu mere på grund af det.
• Hvad sker der helt præcist i hjernen når de får kicket?
  • Det ser ud til at de får en ordentlig dosis dopamin og oplever stor glæde når det shopper. Problemet er bare at de gør mange almindelige shoppere også, uden at det fører til afhængighed. Om shopaholics får større mængder dopamin ud i systemet er svært at sig, men tilfældet er at de bliver afhængige af den rus eller den trancelignende tilstand der opstår mens de shopper. Forskning viser at f.eks. ludomaner får en større reaktion i hjernen når de spiller end almindelige mennesker gør.
• Hvordan kan det gå ud over familie, job og venner?
  • Partneren føler ofte at han eller hun har levet i løgn i lang tid, og det er rigtig hårdt. Som regel har shopperen stiftet en stor gæld der vil påvirke hele familien i rigtig lang tid. Nogle shopaholics mister arbejde direkte eller indirekte på grund af shopping, venner siger fra, de føler sig ofte misbrugt.
• Hvordan er det en mental lidelse?
  • Officielt er købemani ikke en anerkendt lidelse, men er placeret sammen med uspecificerede obsessive lidelser. Den ligner til gengæld mere ludomani der nu er blevet anerkendt som adfærdsafhængighed (der sker ændringer af definitionen af ludomani i de her dage).
• Hvilket ansvar har samfundet for at stoppe det? Og kan de det?
  • Det vil kræve en stor ændring af samfundet for at stoppe det, lige nu ønsker politikere, banker og butiksejere at danskerne shopper mere, ikke mindre, de mener mere shopping vil bidrage til at løse den økonomiske krise. Hvis og når det her bliver anerkendt som en psykisk lidelse vil samfundet måske i større grad tage ansvar for at behandle sygdommen.
• Hvilket ansvar har de afhængige selv?
  • De har det ansvar, at når de kan se den er gal, at søge hjælp og lægge sin livsstil om, sådan at de ikke falder i igen.
• Hvad får de ud af at shoppe så meget? Bundløs gæld?
  • I starten er det meget sjovt og virkelig hyggeligt. Efterhånden er de plaget af skyldfølelse og anger, de føler sig ensomme, der er meget stresset og angst. Gælden kan blive rigtig stor – hvis vi taler om en person over 30 år og i et parforhold, er gælden på grund af shopping tit over 300.000, og meget ofte ved partneren kun en brøkdel af beløbet.