Previous month:
april 2015
Next month:
juni 2015

maj 2015

Alle misbrugere lyver.

Alle misbrugere lyver! De lyver overfor familie, venner, arbejdsgiveren og de lyver overfor sig selv. Hovedsageligt overfor sig selv.

Det er vigtigt at huske, at når en alkoholiker eller en sexafhængig person lyver, så er der tale om et sygdomstegn snarere end personlighedstræk. Hvis du er forkølet så vil du opleve at din næse løber og du hoster. Hvis du derimod lider af ludomani eller alkoholisme så lyver du. Så enkelt er det. Men det er også  meget smertefuldt for misbrugerens familie og venner at være vidne til.

Det mærkværdige er, at misbrugerne ikke kun lyver om misbruget. Eftersom sygdommen skrider frem begynder de at lyve om alt muligt andet. Heldigvis holder de her løgne som regel op når misbruget stopper, og omvendt er det meget svært at stoppe misbruget hvis man bliver ved med at lyve.