Previous month:
august 2017

juni 2018

Afhængighed af sex og pornografi er nu en anerkendt lidelse

S&P anerkendt lidelse Tjele

 

Verdenssundhedsorganisationen WHO opdaterer løbende sit ICD diagnosesystem over lidelser. I den nyeste udgave, ICD-11, som udkom for kort tid siden, er afhængighed af sex (tvangsmæssig sex eller porno) officielt blevet en diagnose, der fremover kan stilles af læger og andre fagfolk i Danmark.

Diagnose

  1. Sex eller porno er blevet et midtpunkt i en persons liv, og andre områder lider på grund af det
  2. Personen har flere gange forsøgt at stoppe sín adfærd uden held
  3. På trods af alvorlige konsekvenser, f.eks. familiemæssigt eller på arbejde, kan personen ikke stoppe sin afhængige adfærd

Magnus Larusson, der er sociolog og terapeut, arbejder dagligt i Tjelehuset med sex- og pornoafhængige mennesker. Han kalder det en skelsættende ændring for de mennesker, der lider af afhængighed af sex eller porno, at det nu er blevet en del af WHO’s diagnosesystem.

”Dette er en yderst vigtig ændring for de sexafhængige og deres partnere, både psykisk og økonomisk, som vil gøre behandling for lidelsen mere tilgængelig. Det er også en gamechanger for forskning på området, der vil give større muligheder for at søge midler til forskning i denne form for afhængighed, der hele tiden ændrer sig i takt med teknologien.”

Behandlingscenter Tjele tilbyder behandling for sex-og pornoafhængighed.

Fakta om sexafhængighed

Tidligere epidemiologiske undersøgelser tydede på at sexafhængighed ramte ca. 3-6% af den voksne befolkning. Nyere studier med mere restriktive kriterier estimerer 1-3%.