Alkoholisme Feed

Hvorfor er alkoholikere så umodne?

Caroline Knapp

”En af de første ting, man hører i AA – en af de første ting, der rammer selve kernen, helt inderst inde – er. at på et eller andet dybt og personligt plan holder man op med at udvikle sig, når man begynder at drikke alkoholisk. Drinken narrer en, afholder en fra at gennemleve livets frygtelige erfaringer, der bringer en fra punkt A til punkt B på modenhedsskalaen. Når man drikker for at forandre sig, når man drikker og bliver en anden, når man gør det igen og igen, bliver forholdet til den virkelige verden mudret og uklart. Man mister sine værdier, jorden under en begynder at føles ustabil. Og efter et stykke tid kender man ikke engang til de mest basale egenskaber ved sig selv – hvad man er bange for, hvad der føles godt og skidt, hvad man har brug for, så man kan føle sig trøstet og rolig – for man har aldrig givet sig selv en chance, en klar, ædru chance for at finde ud af det.

Alkohol tilbyder beskyttelse for alt det, beskyttelse for smerten ved selvforståelse, en vidunderlig, puppeagtig beskyttelse, der er ekstremt forræderisk, fordi den er falsk, men føles så ægte, så ægte og nødvendig. Og så, tragisk nok, holder beskyttelsen op. Tranformationens matematik forandrer sig. Det er uundgåeligt. Man drikker hårdt og længe, og ens liv bliver noget rod.”

Caroline Knapp: Rus: En kvindelig alkoholikers verden, Ekstra Bladets forlag 1997.


John Bradshaw - en pioner er gået bort.

John Bradshaw døde den 8. maj i Houston, Texas. Bradshaw var en sand pioner indenfor familiebehandling og behandling af afhængighed. I halvfjersene og firsene var det ham der bragte den nyeste forskning omkring afhængighed, og hvordan alkoholisme og skam påvirker hele familien, ud i samfundet. Bradshaw formåede at forklare ret indviklede forskningsresultater sådan at almindelige mennesker, opvokset i alkoholisme, kunne forstå hvad der skete med dem og hvordan de kunne komme videre. Det gjorde Bradshaw bl. a. igennem pbs programmer på amerikansk fjernsyn, hvor han nærmest fik en stjernestatus. Den første serie hed ganske enkelt ”The family” og blev til i samarbejde med Bill Moyers.

John Bradshaw gæstede Kbh i sin tid og holdt workshops. Bodil Rygaard Hansen, familieterapeut, var med til at arrangere hans besøg, og hun har igennem årene undervist studerende og hjulpet familier med udgangspunkt i Bradshaws teorier. Bradshaw har også haft stor indflydelse på ACA, voksne børn af alkoholikere, et fællesskab der virkelig har vokset sig stort i Danmark.

Nedenfor er en link til en gammel video der viser hvor dygtig Bradshaw var som foredragsholder – og hvor stor hans viden var:

 



 

 


Alle misbrugere lyver.

Alle misbrugere lyver! De lyver overfor familie, venner, arbejdsgiveren og de lyver overfor sig selv. Hovedsageligt overfor sig selv.

Det er vigtigt at huske, at når en alkoholiker eller en sexafhængig person lyver, så er der tale om et sygdomstegn snarere end personlighedstræk. Hvis du er forkølet så vil du opleve at din næse løber og du hoster. Hvis du derimod lider af ludomani eller alkoholisme så lyver du. Så enkelt er det. Men det er også  meget smertefuldt for misbrugerens familie og venner at være vidne til.

Det mærkværdige er, at misbrugerne ikke kun lyver om misbruget. Eftersom sygdommen skrider frem begynder de at lyve om alt muligt andet. Heldigvis holder de her løgne som regel op når misbruget stopper, og omvendt er det meget svært at stoppe misbruget hvis man bliver ved med at lyve.


Et holistisk syn på alkoholisme.

Gabor MatéGabor Maté har på kort tid opnået nærmest en stjernestatus indenfor alkohol og stofbehandling. Han har arbejdet med hårdt ramte misbrugere i Vancouver i Canada, hvilket har påvirket hans syn på afhængighed, men han har også skrevet om andre sygdomme. Maté er overbevist om at traumatiske oplevelser, ikke mindst i barndommen, er en medvirkende faktor i udvikling af mange lidelser i voksenlivet, deriblandt afhængighed af alkohol, stoffer og adfærd.

Han indrømmer dog at der findes en lille genetisk disposition, som gør at personen er prædisponeret til nogle former for afhængighed, men hvis personen vokser op under gode og trygge kår, vil disse gener ikke få den store indflydelse på personens adfærd.  Afhængighed ligger i familier, ikke så meget på grund af genetik, men fordi de samme vilkår er genskabt fra en generation til den næste. Det betyder at det er nødvendigt at se på personens opvækst og liv, men ikke kun på deres genetik. Hvis man vil forstå, hvorfor misbrugere selvmedicinerer med alkohol, stoffer eller adfærd, må man se på hvorfor de har det dårligt. Maté siger at du vil se at de har alle oplevet svigt og smerte i barndommen, og det er den smerte de har brug for at dulme.

Når du er blevet traumatiseret som barn, vil du fortsætte med at opleve symptomer på traume som voksen (indtil du får hjælp), fordi du ikke har den viden og den følelsesmæssige balance der er nødvendig for at helbrede traumer. Det mest sandsynlige er at personen vil gentage de traumer han eller hun har været udsat for. F.eks. vil kvinder der har været udsat for vanrøgt eller vold som børn ofte finde partnere der er alkoholiserede, og muligvis voldelige.

Maté har et holistisk syn på afhængighed hvilket betyder at der er fysiske årsager til lidelsen, men der er også mentale og åndelige årsager og konsekvenser. Traumer er ekstremt ødelæggende på det åndelige plan, dvs. de underminerer tilliden til andre mennesker, efterlader en følelse af håbløshed og magtesløshed, de ødelægger personens selvværd og udsletter personlige grænser. Behandling der kun fokuserer på at stoppe drikkeriet, men ikke tager hånd om de mentale eller åndelige dimensioner, vil ikke hjælpe personen til at komme videre med sit liv. 


Alkoholikeren har brug for hjælp.


BS foredragssal
Afhængige mennesker kan ikke bryde ud af sin afhængighed alene. Derfor forbliver de i den, indtil der kommer en eller anden form for intervention. De der forsøger at bryde med afhængigheden må konstatere at afhængighed er det eneste de mestrer, og de vender som regel tilbage til deres afhængige livsstil. For at komme ud af afhængigheden må den afhængige lære en ny livsstil og langsomt udskifte den addiktive livsstil, der omfatter forhold til andre mennesker. I stedet for at forsøge at klare sig alene må den afhængige lære at bede om hjælp, og derved lukke andre mennesker ind i sit liv. I stedet for at vælge alkoholen eller stoffet må den afhængige bygge op relationer til andre mennesker. Disse relationer skaber personlig tilfredsstillelse og tillader vækst. Sunde relationer og fællesskab er det der vil holde den afhængige fra at vende tilbage til misbruget.

I starten har den afhængige brug for hjælp, til at blive afgiftet, for at stabiliseres følelsesmæssigt, og for at få genopbygget relationer til sine nærmeste og lære at begå sig socialt uden at drikke. I alkoholbehandlingen arbejder vi med de fysiske, psykiske og sociale problemer afhængigheden har ført med sig. Igennem samtaler, gruppe terapi og selvhjælpsgrupper får den afhængige bearbejdet følelsesmæssige og psykiske problemer, og lærer at inddrage andre mennesker i sit liv. En vigtig del af vores behandling er at hjælpe hele familien, ikke kun for at støtte den afhængige, men fordi familiemedlemmerne har brug for hjælp, de er som regel hårdt ramt. Familiebehandling er nødvendig for at få opbygget sunde relationer i familien.


Den velaflagte alkoholiker fra middelklassen.

Einar_mar_gudmundsson”… undertiden havde jeg det som en kriminel og følte det, som om jeg vågnede op i et fængsel.

Jeg vidste ikke, hvad jeg havde gjort forkert, men det betyder ingenting. Jeg gjorde naturligvis hele tiden et eller andet ved mig selv, men også selv om jeg ikke gjorde noget ved mig selv, havde jeg det nøjagtig ens. Samvittighedskvalerne var altid ens, tømmermændene de samme.

Men selv om alkohol havde denne virkning på mig, havde jeg hele tiden lyst til mere. Nogle gange straks. Nogle gange senere. Der kunne gå timer eller dage. Det betyder ingenting. Mit sind var besat af trangen til denne varme, denne ild, denne afslapning, som alkohol gav mig, og som alligevel ikke bestod i noget af dette.

Psykisk afhængighed hedder det vist i fagsproget, og den er nøjagtig den samme, lige meget om det er alkohol eller andre stoffer, man har hang til. Forskellen består i, at alkohol forbinder man med anerkendte gøremål, middagsselskaber, fodboldkampe, grill, sommerhuse, fly, konferencer osv. Hvorimod de ulovlige stoffer fører ind til mørke afkroge, lukkede rum, private fester, toiletter, smalle gyder. Der kan være forskel mellem diverse træk i de afhængiges liv, men ikke på afhængigheden selv.

Ikke desto mindre er dette grunden til, at alkoholmisbrugerne, især og specielt dem, der tilhører middelklassen, de velaflagte folk, har utrolig svært ved at se deres egen situation. Så længe regningerne bliver betalt, bilen står uden for huset, er det hele i orden, og de fleste, hvis ikke alle, kender en, der har det værre end de selv. Jeg ved ikke, om kvinder bedriver denne sammenlignende virksomhed i samme omfang som mænd, men det virker ikke usandsynligt. Jeg vil endda tro, at kvinders gemmeleg er mere raffineret og kompliceret en hos mænd, hvad der bedst kan ses af, at når du møder op på en behandlingsinstitution, træffer du langt flere kvinder, som er røget langt ud i pillemisbrug. Så må man heller ikke glemme, at der hersker større tolerance over for fulde mænd end kvinder. En fuld kvinde er bare ulækker, og det er en fuld mand også, men han har det måske hårdt på arbejdet. Undskyldningerne falder ud til hans fordel, foruden at drikkeri er maskulint, ifølge traditionen.

Nogle gange, når jeg drak, tænkte jeg, at nu måtte jeg til at holde op med det her, men når jeg ikke drak, var jeg med det samme begyndt at tænke på, hvornår jeg kunne drikke.

Det var, som om jeg ventede på, at et eller andet skulle ske, noget, som ikke kunne gøres ugjort. ”En eller anden gang gør du noget, som ikke kan gøres ugjort.” Denne sætning sang i hovedet på mig.

Var der en eller anden, der sagde det til mig? Var det noget, jeg drømte? Var det noget jeg sagde til mig selv? Jeg kunne komme til at skade eller forvolde andre noget ondt. Det var ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår.”

Fra Sindets tremmer.

Einar Mar Gudmundsson


Afhængighed og traume.

Complex trauma

Vi taler om traume når et menneske har været udsat for en så overvældende begivenhed, at oplevelsen bestandigt ødelægger personens følelse af sikkerhed, og efterlader personen i en tilstand af hjælpeløshed, en følelse af at være alene og meget sårbar.

Traume er ikke noget nyt begreb, men tidligere var det forbundet med krig, naturkatastrofer eller grove personlige overgreb. På trods af disse forfærdelige oplevelser vil kun ca. en tredjedel være udsat for PTSD.  Det betyder dog ikke at de resterende 70% ikke kan have det dårligt med det de har været igennem, men de kan trods alt komme videre med sit liv.

Det som vi, der behandler traumatiserede og afhængige mennesker, er blevet opmærksomme på er at traumer kan opstå i andre sammenhænge, fx hvor et barn bliver udsat for vedvarende vanrøgt eller misbrug, bliver udskammet, nedgjort, tilsidesat, gjort til grin eller oplever at det ikke er elsket. Disse traumer der opstår indenfor familien, kan være åbenlyse eller skjulte og subtile – men de finder sted over meget lang tid. Denne form for traumatisering er ondartet. Vi ved fx at sandsynligheden for en traumatisk reaktion eller konsekvenser er større hvis traumet:

  • Er forårsaget af mennesker.
  • Gentages over længere tid.
  • Er uforudsigeligt.
  • Finder sted i en ung alder.
  • Hvis det er forældre eller omsorgspersoner der begår overgreb på barnet.

Dette betyder desværre at opvækst i en alkoholiseret familie, eller en familie hvor der er følelsesmæssig kulde eller afstandstagen kan føre til traumesymptomer senere i livet. Heldigvis er der ofte ressourcer, en bedstemor eller bedstefar, der gør at barnet kommer relativt uskadt ud af sin opvækst. Rigtig mange vil dog have svært ved at fungere i relationer, i skole eller på arbejdsmarkedet grundet ubehandlet traume. Vi ved også at der er stor risiko for at de vil udvikle afhængighed af alkohol, piller eller andre former for afhængighed. Det vil dulme deres smerte på den korte bane, men på sigt vil det udsætte dem for endnu flere traumer, utroskab, vold, skilsmisse, ødelagte relationer og de risikerer at sabotere sin karriere.

Det kan godt lade sig gøre at hjælpe disse mennesker, både inden de begynder at drikke eller tage stoffer, og når de kommer i problemer med sin afhængighed. Det kræver dog ofte en længere terapi og behandling, hvor der er forståelse for hvad det betyder at være afhængig af alkohol eller stoffer, hvad det gør ved en at vokse op med en følelse af at være uelsket i utrygge rammer. Det kræver også en dybere viden om traume og hvilke behandlingsformer der kan hjælpe personen på de forskellige stadier i terapien. Igen, det kan godt lade sig gøre og det er ikke altid så indviklet som det lyder.

 

 


Pigen og den gode fe.

Far var på druk igen. Han var fuld da han kom hjem og han blev rasende på den lille pige og hendes mor. Hvorfor vidste pigen ikke, men hun var ved at tisse i bukserne allerede da hun så at han var fuld. Da hun begyndte at græde, slog han hende og sendte hende op på værelset. Hun lukkede døren, men hun kunne ikke lukke lydene ude, mor græd og var bange, far råbte og truede. Pigen kravlede ind i klædeskabet, og der sad hun i mørket, med hænderne over ørene og bad: Gud, giv bare …

Igennem øjenlågene mærkede hun lyset og da hun åbnede øjnene så hun en lillebitte kvinde omgivet af strålende varmt lys. Hvem er du spurgte den lille pige? Jeg er en fe og jeg er kommet for at hjælpe dig, som du bad om. Men jeg kan ikke få din far til at stoppe med at drikke, det ønske må komme fra ham selv. Jeg kan heller ikke tage bort det du har oplevet, eller det du kommer til at se og mærke. Men hvad kan du så gøre spurgte pigen? Jeg vil tage alle dine rædsler, sagde kvinden, og jeg vil bede forskellige dele af din krop om at bære på og på den måde beskytte dig. Jeg vil bede dit bækken og dine hofter om at bære din usikkerhed, din angst og din rædsel vil din hals og dine skuldre gemme, den forsømte kærlighed og nærhed vil dit hjerte gemme i en afkrog.

Det er ikke en god løsning min pige, sagde kvinden, men det er det bedste jeg kan gøre for dig nu. Du slipper for, at huske meget af det du har været igennem, og du kommer til at klare dig godt udadtil. Men efterhånden som tiden går, vil smerten fra underlivet, trækninger i halsen og et skrumpet hjerte der truer med at smelte, fortælle dig at der er noget du bærer på. En gang imellem vil du også undre dig over dine reaktioner. Det er som om du kun er fem år gammel, du opfører dig som en såret lille pige. 

En dag, mit barn, vil du ønske at give slip på spændingerne i underlivet, eller det føles som om du ikke kan trække vejret, dine følelser vil ud. Den dag vil du begynde at huske og føle, det bliver tungt og smertefuldt. Det gør ondt når blod og liv begynder at strømme om frosne legemsdele, men på sigt vil du føle større kærlighed til dig selv, og at du er mere i live end nogensinde før. Men du vil sandsynligvis aldrig huske mig. Sov godt lille pige.


Mænd og skam

Vrede3De mænd der søger behandling for alkoholisme eller andet misbrug er som regel fyldt med skam. Den har været der længe, ofte stammer den fra opvæksten. Nu har mænd ikke lov til at være sårbare, og følelsen af ikke at være god nok, er noget mænd ikke taler om. Der er kun to udveje, vrede eller at mure sig inde. Vreden er et pragtfuldt våben og skjold. I stedet for at vise usikkerhed eller angst kan manden skrue op for vreden, og dermed holde andre på afstand. Vreden gør at han føler sig stærk og magtfuld, det er ovenikøbet muligt at han får sin vilje ved at tromle over andre. Vreden, f.eks. i form af raseri, kan være berusende magtfuld, det er muligt at blive afhængig af den.

Den anden måde at tackle skam og sårbarhed på er at lukke af. Sige ingenting, stene foran computeren eller fjernsynet, lade som om han er ligeglad. Ikke at vise følelser er kernen i strategien, jeg har ikke behov for jer andre, jeg har faktisk ingen behov. For de nærmeste kan denne kulde og afstand føles ekstremt ubehagelig, og til tider nærmest voldelig.

Begge strategier koster manden dyrt. Ensomhed, ødelagte forhold til partner og børn, misbrug og selvmord er konsekvenserne af denne strategi.