Følelsesmæssig ædru

Har du brug for hjælp?

 

Det jeg skriver på disse sider er en blanding af forskningsresultater fra førende eksperter, og min personlige og kliniske erfaring. I starten af min karriere arbejdede jeg hovedsageligt med kemisk afhængige mennesker, men de sidste år fylder sexafhængighed og ludomani mere. Det har gjort at jeg har måttet uddanne mig mere, ikke mindst omkring sexafhængighed og traume.

I 2009 påbegyndte jeg min certificering som terapeut med speciale i sexafhængighed.   Uddannelsen hedder Certified Sex Addiction Therapist (CSAT), og er taget hos den amerikanske og internationalt anerkendte sexafhængighedsspecialist Dr. Patrick Carnes.

I 2010 kom jeg så i gang med uddannelse som Somatic Experiencing terapeut, SE er en anerkendt metode for behandling af traume. Metoden bygger på Peter Levines banebrydende arbejde, det er Traumeheling Aps der står for uddannelsen.

Tidligere er jeg uddannet sociolog (Cand.mag), misbrugsterapeut og tilbagefaldsterepeut.

Jeg arbejder på Promis - klinik for sexafhængighed, og hvis du har brug for en samtale, behandling i grupper, eller anden form for hjælp må du gerne sende mail -  magnus@promis.dk eller bare ringe på 2622 2289

 

En mindful pause

Jeg, ligesom mange andre, har som regel travlt. Næppe er den ene opgave færdig før jeg er kommet i gang med den næste. Det virker som om der hele tiden er noget der skal siges eller gøres, og ubemærket er jeg i gang med at hobe op stress. For en arbejdsnarkoman føles det egentlig rart hvis jeg skal være helt ærlig.

Meditationslæreren Tara Brach taler om den ”hellige pause”. Vi kan lære at stoppe op, siger hun, tage nogle dybe indåndinger, slappe af og være opmærksomme. Vi har brug for at genetablere kontakten til vores krop og hjerte.

Det er så nemt at sætte tempoet op og drukne angst og uro i arbejde og travlhed. En mindful pause gør måske at vi kommer i kontakt med angsten – men vi vil også mærke, på et dybere niveau, en åbenhed og mildhed der gør at vi kan rumme de følelser vi mærker.

Muret inde følelsesmæssigt

Lars (ikke hans rigtige navn) er en ung mand, veluddannet og har på mange måder klaret sig godt i livet. Da han kom til samtale første gang virkede han lidt stiv og tilbageholdende, men der var ingen tvivl om at han mente det alvorligt. Han ønskede at redde ægteskabet og var klar over at det kunne han ikke alene, han havde brug for hjælp.

Som regel er det konen der kontakter os, og sådan var det også nu. Hun mente at hans problemer stammede fra hans opvækst, og det var Lars ikke helt uenig i. Han ønskede bare ikke at tale om sin barndom generelt og bestemt ikke med sin kone. Tilfældet var at han havde rimelig indsigt i problemerne, og vidste også, overordnet set, hvordan han skulle tackle dem. Den viden hjalp bare ikke, han formåede ikke at stoppe sin selvdestruktive adfærd.

Lars har sandsynligvis ikke fået den støtte og opbakning alle børn har brug for. Far og mor svigtede, sagde han, hver på sin måde, og han kunne ikke stole på dem. For Lars er verden stadigvæk et farligt sted. Hans forsvar har været at bygge mure mellem selv og andre mennesker. I sin tid var det måske det bedste forsvar han kunne finde på og det føltes i hvert fald rimelig trygt for den lille knægt. Han var også ret dygtig til at skjule hvad der foregik. Udadtil så det ud til at køre godt for ham, han virkede glad og i god kontakt socialt.

Det lyder næsten forkert at sige at Lars, den stærke, selvstændige mand har problemer med at sætte grænser! Det er snarere som om han er for dygtig til det. Men han har problemer med at sætte grænser og her er en kort forklaring.

Det er sundt og nødvendigt at lære at sætte grænser overfor andre mennesker. Vi bruger dem i vores personlige forhold for at beskytte og for at give udtryk for vort inderste selv. Det er godt at have sunde grænser der fungerer som filtre der lukker ind og ud hvad der er passende i den pågældende situation. Problemer med grænser falder stort set i to kategorier. Enten er der ingen grænser og ens selv flyder over alt, eller selvet er muret inde og intet bliver lukket ind eller ud. En person der hverken viser sig selv eller tager imod noget udefra kan ikke fungere i et parforhold.

Til dels er murene, i Lars tilfælde, funderet på angst. I en ung alder har han lært at nærhed er lig med at blive såret. Hans forældre var dårlige til at beskytte ham og måske havde han mest brug for at blive beskyttet imod dem. Far var alkoholiker, vred og opfarende. Lars var meget bange for ham og stolede ikke på ham. Set i bakspejlet er det som om alle forsøg på at være i kontakt med far endte med at Lars igen blev fem år, dybt såret og ked af det. Han holdt op med at lytte til og tale med far, det var mest sikkert at holde sig på afstand følelsesmæssigt.

På samme tid som Lars var i gang med at bygge sine følelsesmæssige mure lærte han også en del om grænseoverskridende eller grænseløs adfærd. Det var far der ofte overskred familiens grænser. Det Lars har lært er, kort sagt, enten at stå følelseskold bag sine mure, eller fuldstændig overskride andres grænser når følelserne til sidst koger over. De fleste mennesker ville opleve hans raseri som krænkende og der er faktisk nogle der har sagt fra og ikke vil tale med ham mere. Uanset om han raser ud eller lukker af er resultatet er det samme, han kan ikke fungere i nære relationer.

Lars forstår det her godt oppe i sit hoved. Han har til gengæld meget svært ved at forestille sig og tro på at han kan gøre det anderledes. Han er bange for at åbne op og han stoler ikke på andre mennesker. Det han kunne stole på tidligere var hans ”fix”, men nu er prisen for afhængigheden ved at være for høj. Han er desperat for at redde sit ægteskab, men han har enormt svært ved at sige det. Han er også vred og meget angst men forsøger at ignorere sine følelser og dække over dem udadtil.

Det vil kræve en del arbejde for Lars at komme videre og han er nødt til at løbe den risiko at begynde at sige sandheden om hvad han tænker og føler. Det kræver at han begynder at stole en lille smule på andre. Det er svært, men er der meget andet han kan gøre?  

Ikke kun afhængig af sex

Sexafhængige personer er som regel ikke kun afhængige af sex. Der kan være tale om tre eller flere former for afhængighed, der på en eller anden måde spiller sammen. Den sexafhængige kan have svært ved at se det, ofte har familien et bedre overblik over situationen. Den afhængige vil altid forsøge at finde på forklaringer på sin adfærd, og minimere de skadelige konsekvenser. Efter at have arbejdet i døgndrift vil workaholikeren synes, at han eller hun, fortjener at drikke hjernen ud og skeje ud seksuelt. Faktisk vil de overbevise sig selv om at festen bekræfter at de kan give slip i arbejdet og er i stand til at slappe af.

Alle afhængige mennesker lider af skam. Inderst inde er der en stemme der fortæller dem at de ikke er gode nok. Børn er udsat for to former for misbrug, det åbenlyse (fysisk, seksuelt), og det skjulte (hvor barnet ikke er klar over det underforståede budskab, der til gengæld rammer ubevidst). Skjulte overgreb ligger f.eks. i de forventninger forældre har til børnene, f.eks. ”hvis jeg er dygtig til sport bliver jeg accepteret og elsket.” Barnet må yde for at blive accepteret. Det vil føre til en følelse af skam hos barnet. På samme tid kan det flygte fra skamfølelsen ved at præstere noget. Mange mener at det er her afhængigheden starter.

Når barnet oplever at accept og tilfredsstillelse kommer udefra, vil det ødelægge dets evne til at føle den selvværd der kommer indefra, og er barnets fødselsret. Barnet oplever at det ikke er godt nok i sig selv. Hvis ikke det producerer og præsterer, er det værdiløst og risikerer at miste forældrenes kærlighed. Barnet vil efterhånden finde en måde at flygte fra, og bedøve, de ubehagelige følelser.

Erik havde haft sex med en prostitueret. Det var ikke særlig vellykket, men han følte hverken skyld eller skam. På vejen hjem spiste han en hel pizza. Hjemme gad han ikke være sammen med familien, men satte sig ved sønnens Playstation og spillede i nogle timer. På den måde behøvede han ikke at mærke de følelser der lurede lige under overfladen.

At lægge låg på sine følelser

Faktisk ved vi ikke om dårligt selvværd er en direkte årsag til afhængighed, men det er klart at afhængighed vil efterhånden ødelægge ens selvværd. Vi mennesker (de fleste af os i hvert fald) bryder os ikke om ubehagelige følelser eller smerte. Vi forsøger at komme væk fra kilden til smerten, og hvis ubehaget kommer indefra forsøger vi at dæmpe det. Hvis jeg er ked af det, spiser jeg. Hvis jeg føler angst tager jeg en pille. Hvis jeg er ensom går jeg ud og køber tøj. Hvis jeg er frustreret drikker jeg.

Problemet ved at dæmpe eller flygte fra følelser jeg ikke bryder mig om, er at det ikke kan lade sig gøre kun at dæmpe de ubehagelige følelser. Hvis jeg gør det lægger jeg låg på hele mit følelses spektrum. Jeg får måske bugt med angsten, men glæden forsvinder også.

Udmærket forskning tyder på at mennesker med godt selvværd, der fungerer godt følelsesmæssigt, har en tro på at de er elsket på trods af at de ikke er fejlfri. De kan selv acceptere at de ikke er perfekt, og de tør vise hvem de er. Vi har alle sammen behov for at høre til og være accepteret. Det er svært at opnå hvis du skjuler hvem du er. Frygten for ikke at blive accepteret gør at vi begynder at spille en rolle, vi forsøger at være den person vi tror de andre vil se. Ulempen er at hvis vi bliver accepteret på det grundlag, så ved vi inderst inde at vi har snydt. Og hvad sker der hvis de nu finder ud af hvem jeg virkelig er?

Self-compassion, dvs. medfølelse rettet mod en selv (og andre) er et begreb der stammer fra buddhistisk psykologi. Forskning i self-compassion indikerer at de mennesker der ikke er for hårde ved sig selv, når de laver fejl, eller ikke opnår lige hvad de havde tænkt sig, klarer sig bedre end dem der tæsker sig selv. Ikke kun har de det bedre følelsesmæssigt, men de opnår bedre resultater næse gang de forsøger. Self-compassion er noget du kan lære og træne dig op i, derved åbner du op for et rigere følelsesliv (ikke smertefrit langt i fra, men rigere).

Din helbredelse kommer først

Et helbredelsesprogram er den måde du systematisk arbejder på at komme ud af din afhængighed. Som regel kræver det en hel del af dig, og det bygger på den idé at afhængigheden er blevet et alvorligt problem for dig og muligvis en livstruende tilstand. Dit helbredelsesprogram er ikke noget du beskæftiger dig med når du er færdig med alle andre gøremål, eller når du tilfældigvis har tid. Du lever og ånder dit program, du er nødt til at tage det meget alvorligt, og i starten du organisere dit liv omkring dit ønske om at komme ud af afhængigheden.

At ramme bunden

Når misbrugeren rammer bunden sker der, på same tid, tre ting i hendes liv. Hun befinder sig i et vejkryds hvor smerten og forståelsen støder ind i hinanden. Samtidig indser hun at hun ikke orker fortsat at leve sammen med den person hun er blevet til, og at hun er magtesløs når det kommer til at ændre sit liv.

Afhængighed

Vi er i virkeligheden afhængige af at kunne skifte sindsstemning hurtigt og konsekvent. Hvilket forklarer hvorfor mange af os kan zappe mellem forskellige afhængigheder, ligesom andre skifter mellem fjernsynskanaler. Hvis det kan påvirke ens sindsstemning, være det stof eller adfærd, så er det muligt at blive afhængig af det.

Flere afhængigheder

De fleste misbrugere er ikke kun afhængige af et rusmiddel eller en form for adfærd. Ofte spiller afhængighederne sammen på en eller anden måde. Arbejdsnarkomani kan f.x. bruges for at retfærdiggøre andre afhængigheder, hvor den afhængige spinder en historie der forklarer hvorfor hun eller han fortjener at få sit fix. ”Jeg arbejder så meget, jeg fortjener en lille en.” ”Hvis ikke jeg var så presset ville jeg ikke opsøge prostituerede.”