Skammen gør det svært at søge hjælp.

Skam (shame) 1Skam er ikke nogen egentlig følelse! Snarere er det en oplevelse af, at være et dårligt menneske, ikke god nok, uværdig og utilstrækkelig. Skam er oplevelsen af at være grundlæggende forkert, oplevelsen er vokset ind i en, ind i følelsen af den, du er.

Skyld, glæde og sorg er følelser. Skyld bliver ofte forvekslet med skam, det er derfor vigtigt at kende forskel. Skyld er en følelse, du får, når du gør noget forkert. Følelsen skyld kan fortælle dig du gør noget forkert, du kan da ændre adfærd og umiddelbart blive lettet for følelsen af skyld. Skam derimod opleves ikke ved det du gør, men er en oplevelse der fortæller dig, du er et dårligt menneske uanset hvad du gør. Derfor er skam så smertefuld og giftig. Der ikke umiddelbart noget du kan gøre for at ændre oplevelsen. Du er skammen.

Skam forvrænger dit syn på verden. Ofte tror mennesker med megen skam, at andre kan se ind i os, se gennem masken ind i vores oplevelse af at være utilstrækkelig, et dårligt menneske.

Skam synes at være tæt forbundet med kemisk afhængighed og kan være en alvorlig hindring for, at indrømme du lider af en sygdom med fatale følger. Skammen fortæller du er værdiløs, hvis du oveni må indrømme du er alkoholiker (kemisk afhængig) lægger du et lag på oplevelsen af at være defekt, et dårligt menneske. Oplevelsen af at være et dårligt menneske, vil forstærke dit behov for at have kontrol (blive et bedre menneske), du udløser da ny skam over ikke at have kontrol (fx over alkohol). Den indre skambaserede dialog fortæller dig, at du skammer dig over ikke at kunne klare dig selv, over at du ikke kan klare dine problemer selv. Alt sammen skambaserede oplevelser, der gør det vanskeligt, at indrømme du er kemisk afhængig med behov for hjælp.

Oplevelsen, tilstanden at være skamfuld indebærer en tilstand hvor du er:

  • Bange for at blive afsløret
  • Bange for at blive afvist
  • Bruger følelsesmæssig og psykologisk tilbagetrækning, undgår ægte kontakt.
  • Har en indre dialog (en dommer) der konstant dømmer, vurderer og evaluerer dig selv.

I tolvtrinsprogrammerne er der en talemåde: ” vi er ligeså syge som vores hemmeligheder ” denne talemåde refererer til angsten for at blive afsløret. Skammen fortæller dig, at andre vil foragte dig hvis du virkelig turde fortælle dem hvor værdiløs, anderledes, dum og grim du oplever dig selv. Du er tvunget til at leve i ensomhed, med en maske på. Ensomheden, isolationen vil forværre din kemiske afhængighed. Men du tør ikke bede om hjælp, for det at smide masken er lig med at lade andre se hvor dårligt et menneske du er. Du er fastlåst i en ond cirkel af skam.

Ensomheden, isolationen er skabt af dine erfaringer med afvisning. Angst og frygt for afvisning er en vanskelig tilstand at håndtere. Det vigtigste i håndteringen er at skabe kontakter der støtter og hjælper dig. Mennesker der vil lytte til dig, give dig fuld opmærksomhed. Det får du her i behandlingen hos os.

 


Alle misbrugere lyver.

Alle misbrugere lyver! De lyver overfor familie, venner, arbejdsgiveren og de lyver overfor sig selv. Hovedsageligt overfor sig selv.

Det er vigtigt at huske, at når en alkoholiker eller en sexafhængig person lyver, så er der tale om et sygdomstegn snarere end personlighedstræk. Hvis du er forkølet så vil du opleve at din næse løber og du hoster. Hvis du derimod lider af ludomani eller alkoholisme så lyver du. Så enkelt er det. Men det er også  meget smertefuldt for misbrugerens familie og venner at være vidne til.

Det mærkværdige er, at misbrugerne ikke kun lyver om misbruget. Eftersom sygdommen skrider frem begynder de at lyve om alt muligt andet. Heldigvis holder de her løgne som regel op når misbruget stopper, og omvendt er det meget svært at stoppe misbruget hvis man bliver ved med at lyve.


Alkoholisme og familieregler.

Medfafhængighed 1I en sund velfungerende familie har alle familiens medlemmer den frihed at kunne vise deres følelser, tale med hinanden, og de må gerne sige sandheden sådan som de nu ser den. I en usund familie, hvor børn og voksne ofte føler at de bevæger sig i et minefelt, vil der opstå angst og spændinger. Stress og angst, i en dysfunktionel familie, er konsekvensen af rigide og urokkelige regler, normer og overbevisninger som familien har udviklet og forholder sig til. Ofte fører dette til at familiemedlemmer udvikler selvødelæggende adfærd og væremåde for at overleve. Hvis ikke denne udvikling bliver afbrudt mister den medafhængige al kontakt med eget følelsesliv.

Medafhængighed kan siges at være tillærte selvødelæggende adfærdsmønstre. De fleste medafhængige er opvokset i misbrug af alkohol eller stoffer.  Der har den medafhængige lært de tre urokkelige grundregler i en medafhængig familie

  • Ikke føle
  • Ikke tale
  • Ikke stole på

Disse regler forbyder diskussion af problemer, at tale åbent om følelser, direkte og ærlig kommunikation, og at nære tillid til andre og selv. Disser regler er fælles for alkoholikerfamilier, men kan også udvikle sig i andre dysfunktionelle familier.

Ironisk nok bliver den medafhængige også afhængig, godt nok ikke af et skadeligt stof, men afhængig af misbrugeren i familien.

På grund af at den medafhængige efterhånden mister kontakten til sine egne følelser og intuition, så kan han eller hun ikke mere basere sit selvværd og adfærd på egne følelser og forudsætninger.

Familiebehandling er en vigtig del af alkoholbehandlingen på Behandlingscenter Sjælland.


Nye metoder i alkoholbehandling.

Peter Levine
Peter Levine har arbejdet med og skrevet om forskellige former for traumer. Han siger, at børn der er blevet udsat for seksuelt misbrug og seksuelle traumer i barndommen vil i voksenalderen udvikle en vifte af psykologiske, forholdsmæssige og fysiske symptomer. Konsekvenserne kan bl.a.være:

  • Manglende evne til at opretholde personlige, følelsesmæssige og seksuelle grænser.
  • Føler sig besudlet, beskidt eller ødelagt.
  • En dyb uforklarlig følelse af skam – af aldrig være god nok.
  • Manglende evne til at forme meningsfulde, vedvarende forhold.
  • Føler sig frossen eller lukket ned.
  • Overvældende følelser af raseri, had og rædsel.
  • Føler sig udenfor – ikke i kontakt med selv eller andre.

Som regel har de mennesker, der er blevet krænket i barndommen, lært ikke at stole på andre, eller i hvert fald at være meget forsigtige. Mange finder derimod trøst og lindring i alkohol eller stoffer, eller andre former for afhængighed. Stofferne dulmer ikke kun smerten, de giver også en følelse af at høre til.

Nu er traumer ikke den eneste årsag til alkoholisme eller stofafhængighed, og traumer er også en dårlig undskyldning for at fortsætte i sit misbrug. Men når personen stopper sit misbrug vil den gamle smerte komme op til overfladen igen, skammen og raseriet. På flere behandlingssteder, fx Behandlingscenter Sjælland, bruges der nye metoder for at hjælpe traumatiserede patienter, bl.a. Somatic Experiencing, en nænsom metode Peter Levine har udviklet.


Et holistisk syn på alkoholisme.

Gabor MatéGabor Maté har på kort tid opnået nærmest en stjernestatus indenfor alkohol og stofbehandling. Han har arbejdet med hårdt ramte misbrugere i Vancouver i Canada, hvilket har påvirket hans syn på afhængighed, men han har også skrevet om andre sygdomme. Maté er overbevist om at traumatiske oplevelser, ikke mindst i barndommen, er en medvirkende faktor i udvikling af mange lidelser i voksenlivet, deriblandt afhængighed af alkohol, stoffer og adfærd.

Han indrømmer dog at der findes en lille genetisk disposition, som gør at personen er prædisponeret til nogle former for afhængighed, men hvis personen vokser op under gode og trygge kår, vil disse gener ikke få den store indflydelse på personens adfærd.  Afhængighed ligger i familier, ikke så meget på grund af genetik, men fordi de samme vilkår er genskabt fra en generation til den næste. Det betyder at det er nødvendigt at se på personens opvækst og liv, men ikke kun på deres genetik. Hvis man vil forstå, hvorfor misbrugere selvmedicinerer med alkohol, stoffer eller adfærd, må man se på hvorfor de har det dårligt. Maté siger at du vil se at de har alle oplevet svigt og smerte i barndommen, og det er den smerte de har brug for at dulme.

Når du er blevet traumatiseret som barn, vil du fortsætte med at opleve symptomer på traume som voksen (indtil du får hjælp), fordi du ikke har den viden og den følelsesmæssige balance der er nødvendig for at helbrede traumer. Det mest sandsynlige er at personen vil gentage de traumer han eller hun har været udsat for. F.eks. vil kvinder der har været udsat for vanrøgt eller vold som børn ofte finde partnere der er alkoholiserede, og muligvis voldelige.

Maté har et holistisk syn på afhængighed hvilket betyder at der er fysiske årsager til lidelsen, men der er også mentale og åndelige årsager og konsekvenser. Traumer er ekstremt ødelæggende på det åndelige plan, dvs. de underminerer tilliden til andre mennesker, efterlader en følelse af håbløshed og magtesløshed, de ødelægger personens selvværd og udsletter personlige grænser. Behandling der kun fokuserer på at stoppe drikkeriet, men ikke tager hånd om de mentale eller åndelige dimensioner, vil ikke hjælpe personen til at komme videre med sit liv. 


Ingen må vide hvordan hun har det.

Love addict 2Hun har haft en del kortere forhold, men det ender altid med at hun bliver mere og mere optaget af kærestens fejl og mangler... indtil hun slutter forholdet. I virkeligheden handler det først og fremmest om at hun ønsker at beskytte de hemmeligheder hun bærer på. Hun vil ikke fortælle om det seksuelle misbrug hun var udsat for som barn, kæresten må heller ikke vide om hendes bulimi og hvor afhængig hun er af rødvin for at sove. Ved at holde andre på afstand lykkes det hende også, til dels, at skjule sandheden for sig selv. I et forsøg på at undgå yderligere smerte og tab i sit liv, vælger hun hemmelighederne frem for kærligheden.


Shopaholic vil tages alvorligt.

Shopaholic 1De kan ikke styre deres købetrang og ender igen og igen i bundløs gæld. Alt for mange trækker på skuldrene og griner lidt af de sygelige overforbrugere – shopaholikerne.

 

Da 61-årige Hanne Petersen holdt op med at drikke for 16 år siden, stod hun tilbage med en gæld på en halv million kroner.

En formue knaldet af på hæmningsløs brug af farvestrålende kontokort og dyre afbetalinger, på mærketøj, dyre sko og impulskøb. Penge brugt på alting og ingenting i et forbrugsorgie uden andre spor end håbløs gæld.

Den ædru alkoholiker var heldig at få gældssanering, og de følgende fem år satte en registrering som dårlig betaler en stopper for hendes overforbrug. Men så var den gal igen.

Ingen penge til datters konfirmation.


»Efter de fem år blev jeg høj alene ved tanken om, at jeg igen kunne bruge penge, og kort tid efter købte jeg et kæmpe B&O-anlæg på afbetaling. Det gjorde jeg, selv om jeg vidste, jeg ikke havde råd og var på førtidspension. Og selv om jeg stod lige over for min yngste datters konfirmation, som jeg så ikke havde penge til«, fortæller hun til politikenTjek.

»Jeg har aldrig været i stand til at sige, at jeg ikke har råd til en ting. Da mine børn voksede op, ville jeg ikke have, at de skulle mangle noget. Jeg gik altid efter de dyre mærkevarer, selv om jeg ikke havde pengene. Jeg har aldrig købt et stykke tøj i Kvickly«.

Folk gør grin.


Hanne Petersen er det, der med et engelsk ord hedder ’shopaholic’ – på dansk shopaholiker.

Shopaholikere er mennesker, som ikke styre deres trang til at købe ting, og den trang fører til bundløs gæld, skilsmisser og social udstødelse. Det er mennesker, som ender i triste statistikker over dårlige betalere og tvangsauktioner. Men selv om shopaholikere er misbrugere på linje med alkoholikere og ludomaner, bliver deres problem sjældent taget alvorligt af omverdenen.

Det fortæller misbrugsterapeut Magnus Larusson fra behandlingsstedet Promis. Han får mange henvendelser fra familier, hvor fars eller mors overforbrug er gået helt amok.

»Det er et stort problem for shopaholikere, at folk er tilbøjelige til at gøre grin med deres misbrug. Folk griner og siger, at ’sådan er det jo med kvinder og sko’, eller forstår ikke, hvorfor shopaholikeren ikke bare kan lade være med at bruge så mange penge«.

Søger en lykkefølelse.


Men det er det samme som at foreslå, at en alkoholiker bare kan lade være med at drikke, siger behandleren.

»Hos shoppesyge ser du stort set samme tendenser som hos andre misbrugere. De føler, at de bliver nødt til at købe ting for at have det godt. De oplever et sus, når de kommer ind i butikker, og når de køber – og så fortryder de måske bagefter og er ulykkelige. Men kort tid efter bruger de igen penge, de ikke har. De kan ikke lade være«, siger han.

Han fortæller, at overforbruget giver de shoppesyge et kemisk ’kick’. Når de køber noget, udløser det stoffet dopamin, som er en del af kroppens egen kemi – og det stof giver shopaholikeren den lykkefølelse, de søger.

Kriser giver købesyge.


Den fornemmelse kender Hanne Petersen alt til.

»Man slapper først af, når man køber noget. Hvis man er bekymret eller spekulerer på noget, så kommer der ro på igen, når man køber ting«.

Hendes købetrang blev ekstra stærk, når hun stod midt i en krise.

»Da min mor døde, da jeg blev skilt – eller da et af mine børn fik en alvorlig sygdom. Så bliver det værre«.

Ingen behandling i Danmark.


I dag har Hanne Petersen fået sin shopaholisme under kontrol. Under en tur til USA fik hun kontakt med en selvhjælpsgruppe for shopaholikere, Debtors Anonymous, som hjalp hende til at styre trangen. Men i Danmark er der ikke nogle offentlige behandlingstilbud for folk med shopaholisme.

Det hænger sammen med, at shopaholisme ikke er anerkendt som en sygdom, siger Magnus Larusson fra Promis.

»Hvis du henvender dig med de her problemer til din læge, så vil vedkommende ikke kunne finde information om din lidelse i sine lægebøger – for lidelsen er ikke beskrevet. Og måske har lægen ikke forståelse for dit problem og føler, at han eller hun har noget vigtigere at beskæftige sig med«.

Han mener, at det er nødvendigt med en kamp for at få sygdommen anerkendt på linje med for eksempel ludomani.

Anerkend sygdommen.


»En anerkendelse af shopaholisme som et sygeligt misbrug vil åbne døren for mange, for så er det ikke længere bare et privat problem. Mange undlader at søge hjælp, fordi de skammer sig så meget. Det er meget skamfuldt ikke at have styr på sin økonomi i Danmark«.

Alligevel mener han, at der er håb for shopaholikere.

Fordi deres misbrugsmønstre i høj grad ligner dem, der kendetegner andre typer af misbrugere, vil en alkohol- eller misbrugsterapeut ofte kunne hjælpe. Og mange vil kunne få styr på deres overforbrug efter samtaler med en dygtig psykolog.

Problemet er til gengæld ofte, at shopaholikere ikke har råd til at betale for behandling. Som i Hanne Petersens tilfælde følges shopaholisme ofte med andre typer af misbrug som alkoholmisbrug eller spillemani.

Købetrangen giver hjertebanken.


Hanne Petersen håber også, at shopaholisme i fremtiden bliver taget mere alvorligt.

»Hvis shopaholisme blev anerkendt som en sygdom, ville det være en lettelse. Det ville betyde, at shopaholikerne kan komme af med noget af den skam og skyld, vi føler«.

Selv om Hanne Petersen i dag betaler sine regninger, lever hun stadig med sin shopaholisme.

»Følelserne har jeg stadig. Trangen til at shoppe som en fuldstændig ustyrlig lyst til at købe noget. Når jeg ser reklamer eller får breve med tilbud om at låne penge – 'Lån 15.000 og køb noget nyt' – så får jeg stadig hjertebanken«.

Navnet Hanne Petersen er opdigtet. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.

Af Gudrun Marie Schmidt

Printet fra politiken.dk Lørdag 24. nov 2007 


Alkoholikeren har brug for hjælp.


BS foredragssal
Afhængige mennesker kan ikke bryde ud af sin afhængighed alene. Derfor forbliver de i den, indtil der kommer en eller anden form for intervention. De der forsøger at bryde med afhængigheden må konstatere at afhængighed er det eneste de mestrer, og de vender som regel tilbage til deres afhængige livsstil. For at komme ud af afhængigheden må den afhængige lære en ny livsstil og langsomt udskifte den addiktive livsstil, der omfatter forhold til andre mennesker. I stedet for at forsøge at klare sig alene må den afhængige lære at bede om hjælp, og derved lukke andre mennesker ind i sit liv. I stedet for at vælge alkoholen eller stoffet må den afhængige bygge op relationer til andre mennesker. Disse relationer skaber personlig tilfredsstillelse og tillader vækst. Sunde relationer og fællesskab er det der vil holde den afhængige fra at vende tilbage til misbruget.

I starten har den afhængige brug for hjælp, til at blive afgiftet, for at stabiliseres følelsesmæssigt, og for at få genopbygget relationer til sine nærmeste og lære at begå sig socialt uden at drikke. I alkoholbehandlingen arbejder vi med de fysiske, psykiske og sociale problemer afhængigheden har ført med sig. Igennem samtaler, gruppe terapi og selvhjælpsgrupper får den afhængige bearbejdet følelsesmæssige og psykiske problemer, og lærer at inddrage andre mennesker i sit liv. En vigtig del af vores behandling er at hjælpe hele familien, ikke kun for at støtte den afhængige, men fordi familiemedlemmerne har brug for hjælp, de er som regel hårdt ramt. Familiebehandling er nødvendig for at få opbygget sunde relationer i familien.


Den velaflagte alkoholiker fra middelklassen.

Einar_mar_gudmundsson”… undertiden havde jeg det som en kriminel og følte det, som om jeg vågnede op i et fængsel.

Jeg vidste ikke, hvad jeg havde gjort forkert, men det betyder ingenting. Jeg gjorde naturligvis hele tiden et eller andet ved mig selv, men også selv om jeg ikke gjorde noget ved mig selv, havde jeg det nøjagtig ens. Samvittighedskvalerne var altid ens, tømmermændene de samme.

Men selv om alkohol havde denne virkning på mig, havde jeg hele tiden lyst til mere. Nogle gange straks. Nogle gange senere. Der kunne gå timer eller dage. Det betyder ingenting. Mit sind var besat af trangen til denne varme, denne ild, denne afslapning, som alkohol gav mig, og som alligevel ikke bestod i noget af dette.

Psykisk afhængighed hedder det vist i fagsproget, og den er nøjagtig den samme, lige meget om det er alkohol eller andre stoffer, man har hang til. Forskellen består i, at alkohol forbinder man med anerkendte gøremål, middagsselskaber, fodboldkampe, grill, sommerhuse, fly, konferencer osv. Hvorimod de ulovlige stoffer fører ind til mørke afkroge, lukkede rum, private fester, toiletter, smalle gyder. Der kan være forskel mellem diverse træk i de afhængiges liv, men ikke på afhængigheden selv.

Ikke desto mindre er dette grunden til, at alkoholmisbrugerne, især og specielt dem, der tilhører middelklassen, de velaflagte folk, har utrolig svært ved at se deres egen situation. Så længe regningerne bliver betalt, bilen står uden for huset, er det hele i orden, og de fleste, hvis ikke alle, kender en, der har det værre end de selv. Jeg ved ikke, om kvinder bedriver denne sammenlignende virksomhed i samme omfang som mænd, men det virker ikke usandsynligt. Jeg vil endda tro, at kvinders gemmeleg er mere raffineret og kompliceret en hos mænd, hvad der bedst kan ses af, at når du møder op på en behandlingsinstitution, træffer du langt flere kvinder, som er røget langt ud i pillemisbrug. Så må man heller ikke glemme, at der hersker større tolerance over for fulde mænd end kvinder. En fuld kvinde er bare ulækker, og det er en fuld mand også, men han har det måske hårdt på arbejdet. Undskyldningerne falder ud til hans fordel, foruden at drikkeri er maskulint, ifølge traditionen.

Nogle gange, når jeg drak, tænkte jeg, at nu måtte jeg til at holde op med det her, men når jeg ikke drak, var jeg med det samme begyndt at tænke på, hvornår jeg kunne drikke.

Det var, som om jeg ventede på, at et eller andet skulle ske, noget, som ikke kunne gøres ugjort. ”En eller anden gang gør du noget, som ikke kan gøres ugjort.” Denne sætning sang i hovedet på mig.

Var der en eller anden, der sagde det til mig? Var det noget, jeg drømte? Var det noget jeg sagde til mig selv? Jeg kunne komme til at skade eller forvolde andre noget ondt. Det var ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår.”

Fra Sindets tremmer.

Einar Mar Gudmundsson