Følelsesmæssig ædru

Traume er

Traume er at opleve for meget, for overvældende og for hurtigt.

Shame - en film om sexafhængighed

Filmen Shame handler om sexafhængighed. Det ord er godt nok ikke brugt meget i filmen, men mine kollegaer i USA der har set filmen er ikke i tvivl, den handler om en sexafhængig mand. Behandlerne er til gengæld ikke enige om hvor god filmen er og hvorvidt den kan anbefales for sexafhængige og deres partnere. De fleste mener dog at filmen er et godt portræt af en udagerende sexafhængig, men at der er mange ”triggers” i filmen der kan tænde en sexafhængig person der ikke har styr på sin afhængighed. Selv har jeg ikke set filmen endnu, men her er traileren til filmen.

 

Shame Trailer From Trailerpulse

Hvorfor kan jeg ikke stoppe?

Mange eksperter mener der ikke findes noget der hedder afhængighed af porno eller sex. Det gør de på det grundlag at en orgasme burde være en naturlig stopklods, personen vil stoppe når hun har fået nok. Engang troede man noget lignende gjaldt for mad, at vi altid vil stoppe når vi er mæt. I dag ved vi at det ikke altid er tilfældet. De mekanismer i hjerne og krop der siger til når vi har fået nok føde eller sex er tilsyneladende indstillet på de stimuli vi har levet med i årtusinder. I dag har vi superstimulerende mad og internettet byder på endeløse og hidtil ukendte eller uudforskede muligheder seksuelt – og det er som om de naturlige mekanismer der burde fortælle os, at nu har vi fået nok, ikke rigtig duer! De holder ikke overfor disse superstimulerende oplevelser. Dertil kommer at internet porno handler ikke så meget om orgasme. Orgasme tager ikke så lang tid og tilfældet er at pornoafhængige bliver hængende ved computeren i timevis, og det gør de på arbejde, i skolen og andre steder hvor det ikke er muligt at onanere! Konsekvensen af at stopklodsen ikke virker er at vi kan blive ved og ved indtil vi er så bedøvede at normal sex ikke er stimulerende nok, hvilket er et af kendetegnene ved afhængighed (øget tolerance).

Make love, not porn

På TED konferencen i 2009 holdt en af deltagerne, Cindy Gallop, uventet en kort tale. Cindy er bekymret over hvad hard core porno gør ved unge mennesker, både mænd og kvinder. Hun har oprettet hjemmesiden http://makelovenotporn.com/. Desværre er videoen på engelsk og uden undertekster, men den er værd at se og tænke over. Hun tale lige ud af posen og siger ting mange tænker men tør ikke sige højt. 

 

Hvorfor sexafhængig?

Som regel finder vi hovedårsagen for sex og kærlighedsafhængighed i personens barndom. Langt de fleste sexafhængige kvinder er blevet misbrugt seksuelt som børn og det samme gælder for mindst 40% af de mænd der er afhængige af sex.

Vi har alle sammen brug for at blive krammet og rørt ved, det er faktisk så vigtigt for os at vi automatisk, bevidst og ubevidst, forbinder det med kærlighed og omsorg. Hvis du som barn får opmærksomhed igennem sex (misbrug), vil du være tilbøjelig til at bruge sex senere i livet når du har behov for at føle dig elsket og værdsat. Der findes også sexafhængige mennesker der tilsyneladende ikke (direkte) er blevet misbrugt seksuelt. De fortæller ofte at som unge har de følt sig uønsket og uelsket, og de har lært at bruge sex som hurtigt fix når disse følelser melder sig på banen.

Vendepunktet

Det er altid spændende at høre om vendepunktet i en misbrugers liv (det hedder "åndelig opvågnen" i 12 trins fællesskaberne). Ofte kan han eller hun beskrive hvad der skete og hvordan det føltes, når de for alvor tog en beslutning om at stoppe misbruget, en beslutning om at stoppe uden betingelser. I 2008 interviewede jeg nogle misbrugere (ludomaner, alkoholikere og stofafhængige) der alle var clean og spillefrie. En af misbrugerne, en ung kvinde, fortalte meget gribende om vendepunktet i hendes behandling.

Hun var i døgnbehandling på det tidspunkt og var rigtig bange for at blive clean. Hun havde tidligere forsøgt at stoppe, men var altid faldet tilbage, og det hele blev bare værre og værre. Julie (ikke hendes rigtige navn) er en meget intelligent kvinde og hun vidste godt at den rejse hun nu stod overfor ikke var smertefri. I mange, mange år havde hun konsekvent begravet sin smerte i stoffer, og misbruget kunne for det meste holde hendes tidlige traumer på afstand. Det stod hende klart at ædru og clean ville hun komme i kontakt med sine egne følelser. Det her kræver mod og tro – det er bare så svært at tro på, at man kan rumme al den smerte uden at eksplodere.

Jeg har forsøgt at ændre så lidt som muligt i teksten – den er forståeligt lidt rodet, men hun forsøger jo at fortælle om noget der er meget personligt, noget hun selv har svært ved at begribe, og er af stor betydning for hende.   

”Ja, skal jeg fortælle om det? Jeg sidder udenfor og det er omkring d. 21 – 22 juli, XXXX, og jeg er meget, meget berørt fordi der har været et foredrag om familier, vores relationer som afhængige til vores familier, hvad vi har gjort ved dem, og jeg har fået et skema som jeg skal udfylde og sende, med tilbud om at mine kære kan deltage i Majorgårdens familiebehandling, og det berørte mig dybt, så jeg er meget sårbar og meget …oh… fyldt med skyld og skam, og sidder udenfor, denne pragtfulde, pragtfulde dag, og aner simpelthen ikke råd for hvad jeg skal stille op med den der, den der ting der handler om at inddrage [familien], og komme videre, og lige pludselig, som jeg sidder der, så kommer det, at jeg bliver fyldt af, der kommer og jeg bliver fyldt af på samme tid, af lys som bare strømmer ned i mig. Rent faktisk så er jeg så fyldt af lys og varme, så jeg ikke kan se hvad [der] er foran mig, jeg kan ikke se bordet og stolen, jeg kan bare, jeg kan bare være i det der fuldstændige … Jeg har så senere tænkt på, hvad var det for lys, Julie? Og ligner det lyset fra lysstofrør, eller, og … det var egentlig utrolig lyst. Og det er meget, meget rart og meget meget kærligt, og det er en følelse og en fornemmelse som jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Og i det øjeblik var jeg fyldt med så meget lys og så megen varme, da var der et eller andet der får mig overbevidst om, at det er godt… og at… jeg tror at en tid sidder jeg der, før jeg når at tænke, hvad fanden sker der her, jeg kan ikke se mine medmennesker, jeg kan ikke se havebordet, jeg sidder her fyldt med lys og varme, og får en helt anden, en helt anden fornemmelse end jeg nogensinde i mit liv har haft … så tror [jeg] der går, der går nogle minutter og langsomt aftager det og langsomt kan jeg se menneskerne, langsomt kan jeg se bordet, og da jeg ligesom sidder, jeg tror der er gået mellem to eller tre minutter, da jeg sidder bagefter, så har jeg det sådan, tja, nu, nu tør jeg godt det her.”

Spørgsmål vedrørende shopaholisme

To folkeskolepiger er i gang med en opgave om købemani. De stillede mig nogle fornuftige spørgsmål - jeg håber mine svar giver lige så god mening.

• Findes der en medicinsk forklaring på købemani?
  • Der findes ikke en bestemt fysisk eller genetisk forklaring på købemani. Det er sandsynligt at det samme gælder for shopaholisme og f.eks. ludomani, hvor der tilsyneladende kan være tale om en forstyrrelse i dopaminssystemet eller belønningssystemet. Ingen har kunnet præcisere hvor problemet ligger, men der findes nogle bud på mulige svar.
  • Sociale og psykologiske faktorer spiller en væsentlig rolle. Samfundet stiller krav eller har en forventning om at du skal være tjekket, smuk og fit, de krav bliver ofte for meget. Generelt ser det ud til at shopaholics lider af dårligt selvværd kombineret med tro på at udseendet og materielle ting kan gøre dem lykkelige.
• Synes I at det er et problem at det danske samfund ikke tager problemet seriøst?
  • Sandsynligvis rangerer det her ikke højt på listen over alvorlige problemer. Det forventes at du skal have styr på dig selv og din økonomi, du kan bare tage dig sammen. Det gør at det er meget skamfuldt at miste kontrollen, ikke mindst over sin økonomi, og mange  vælger at skjule problemet endnu mere på grund af det.
• Hvad sker der helt præcist i hjernen når de får kicket?
  • Det ser ud til at de får en ordentlig dosis dopamin og oplever stor glæde når det shopper. Problemet er bare at de gør mange almindelige shoppere også, uden at det fører til afhængighed. Om shopaholics får større mængder dopamin ud i systemet er svært at sig, men tilfældet er at de bliver afhængige af den rus eller den trancelignende tilstand der opstår mens de shopper. Forskning viser at f.eks. ludomaner får en større reaktion i hjernen når de spiller end almindelige mennesker gør.
• Hvordan kan det gå ud over familie, job og venner?
  • Partneren føler ofte at han eller hun har levet i løgn i lang tid, og det er rigtig hårdt. Som regel har shopperen stiftet en stor gæld der vil påvirke hele familien i rigtig lang tid. Nogle shopaholics mister arbejde direkte eller indirekte på grund af shopping, venner siger fra, de føler sig ofte misbrugt.
• Hvordan er det en mental lidelse?
  • Officielt er købemani ikke en anerkendt lidelse, men er placeret sammen med uspecificerede obsessive lidelser. Den ligner til gengæld mere ludomani der nu er blevet anerkendt som adfærdsafhængighed (der sker ændringer af definitionen af ludomani i de her dage).
• Hvilket ansvar har samfundet for at stoppe det? Og kan de det?
  • Det vil kræve en stor ændring af samfundet for at stoppe det, lige nu ønsker politikere, banker og butiksejere at danskerne shopper mere, ikke mindre, de mener mere shopping vil bidrage til at løse den økonomiske krise. Hvis og når det her bliver anerkendt som en psykisk lidelse vil samfundet måske i større grad tage ansvar for at behandle sygdommen.
• Hvilket ansvar har de afhængige selv?
  • De har det ansvar, at når de kan se den er gal, at søge hjælp og lægge sin livsstil om, sådan at de ikke falder i igen.
• Hvad får de ud af at shoppe så meget? Bundløs gæld?
  • I starten er det meget sjovt og virkelig hyggeligt. Efterhånden er de plaget af skyldfølelse og anger, de føler sig ensomme, der er meget stresset og angst. Gælden kan blive rigtig stor – hvis vi taler om en person over 30 år og i et parforhold, er gælden på grund af shopping tit over 300.000, og meget ofte ved partneren kun en brøkdel af beløbet.

Interview med en shopaholic

Jeg læste for nyligt et interessant interview i Alt for damerne. Helle, en shopaholic, fortæller om sin lidelse, om hvordan det var når det var værst, hvad der så skete og hvordan hun har det i dag. På trods af at jeg har talt med utallige shopaholics og deres familier, og burde være blevet immun følelsesmæssig, blev jeg dybt berørt. Helle har helt klart arbejdet godt med sig selv. Hun er i stand til at forstå og formidle sin viden om sin lidelse på en måde eksperter, der ikke har prøvet det på egen krop ikke kan. Jeg kan f.eks. citere to eksempler på hvor tæt hun kommer på sin lidelse, i begge tilfælde vil langt de fleste overshoppere og ludomaner kunne genkende det hun siger.

I det første eksempel er Helle nået det sted hvor hun er begyndt at tage flere lån og beløbene er blevet større. Hun er ”nødt” til at lyve, siger f.eks. at hun er single på trods af at hun har boet sammen med sin mand i årevis. Hun beskriver meget godt hvad der sker med hende når det er lykkedes hende at få fat i penge: ”Jeg havde en klar fornemmelse af det var nemt. Jeg var helt glad i kroppen og gik hele tiden med den der kilden i maven over at det var lykkedes mig. Så jeg blev ved”:

Der er flere steder i interviewet hvor Helle beskriver sine tanker, følelser og sansninger i kroppen. Det er følelserne og sansningerne der overtager styringen når Helle shopper, fornuften er slået fra. Ofte spiller gamle oplevelser og tankemønstre sin rolle i lidelsen, men det foregår for det meste i det ubeviste og kommer til udtryk følelsesmæssigt. Denne kilden i maven oplever mange shopaholics når de er ude og shoppe.

Senere i artiklen siger: ”Med lånerne kom også en lind strøm af breve fra kreditorerne, så Helle får et noget anstrengt forhold til familiens postkasse. Hun sørger nemlig for altid at have postkassenøglen på sig og få tjekket den, inden hendes mand kommer hjem fra arbejde. Postkassen bliver Helles fjende”. Jeg har tidligere arbejdet med terapigrupper hvor der kun er ludomaner og shopaholics. Problemet med postbuddet kender de alle sammen, i hvert fald hvis de har en samlever. Og selvom shopaholikeren bor alene, har hun ikke lyst til hverken at tage imod brevene eller åbne dem.

I det hele taget er interviewet med Helle rigtig godt lavet og hun er meget ærlig. Det er imponerende hvor godt hun beskriver det hun har været igennem. Der er flere ting jeg kunne fremhæve, f.eks. det Helle siger om hendes ritualer omkring misbruget. Ritualerne satte hende i den ”rigtige” stemning, eller den ”trance” fleste overshoppere kender så godt: ”Det var den der nærmest berusende atmosfære. Duften, musikken.” Igen fortæller Helle hvordan det føles og mærkes at være midt i misbruget.

Ritualer er en del af den adfærd shopaholics (og andre afhængige mennesker) udviser, de er bare ikke altid opmærksomme på det selv, eller de ønsker simpelthen ikke at tale om det. De synes det er for pinligt.  Det samme gælder de sensuelle oplevelser, duften og lydene, eller følelsen af silke mellem fingrene. Det foregår i en trancelignende tilstand og det er svært at beskrive bagefter. Men Helle fortæller om sine ritualer og sine sansninger. Hun giver os lov til at opleve hvordan det er at være shopaholic, hvorfor det er så tiltrækkende, og hvad lidelsen i sidste ende kan føre med sig.

Shopaholic – har du mistet kontrollen?

Mennesker for hvem tvangsmæssige indkøb eller brug af penge er blevet et problem, oplever en følelse af at være høj når kreditkortet køres i gennem maskinen. Det betyder, at endorfiner og dopaminer, tænder naturlige receptorer i hjernen, hvilket skaber en god følelse og forstærker lysten til indkøb eller brug af penge. Dette er den afhængighedscyklus som skal afbrydes for at kunne håndtere penge og genoprette ”normalt” forbrug. Tvangsmæssig shopping eller brug af penge kan føre til problemer i parforhold, på arbejdspladsen og til økonomisk uføre.  På mange måder er konsekvenserne af denne afhængighed de samme, som vi kender fra andre former for afhængighed. Det skriver Magnus Larusson på sin hjemmeside, promis.dk. Magnus Larusson er sociolog og addiction counselor ved behandlingsstedet Majorgården. Han behandler adfærdsafhængighed som bl.a. ludomani og har også haft kontakt til shopaholics. Magnus Larusson henviser dem enten til Debtors Anonymous eller har dem til samtaler, afhængig af problemets omfang og hvor de bor i landet. Behandlingsmetoden er stort set den samme som til ludomaner og følger de principper, som også bruges i bl.a. Anonyme Alkoholikere.

- De fleste mener, det er meget tabubelagt ikke at kunne styre sin økonomi. De vil hellere tale om sex end om penge. Det er pinligt og skamfuldt ikke at kunne kontrollere sin trang til at shoppe, og mænd kalder det i øvrigt noget andet: De samler eller har en hobby, der er gået for vidt, siger Magnus Larusson.

- De mest pålidelige tal, jeg har set i en undersøgelse, viser, at 5,8 pct. af amerikanerne er shopaholics. Om det tal kan overføres til Danmark, ved jeg ikke, der findes ingen danske undersøgelser på området.

Ifølge Magnus Larusson går shopaholism også ud over partneren og familien. Shopaholic’en er nødt til at skjule sit pinlige overforbrug med løgn og bedrag til følge. Tilliden ryger, og det er et stort problem i de enkelte familier.

- De har købt tøj og sko, de ikke kan vise frem. De køber tingene, fordi de ikke kan lade være, men lige så snart de forlader butikken, skammer de sig. Hos nogle af dem kan man finde tøj i skabet, der stadig har prissedler på. Shopaholic’en finder på forklaringer, det er bare et spørgsmål om kreativ tankegang, og familien vil så gerne tro på dem. De e-mails, jeg har fået fra pårørende, tyder på, det er smertefuldt at blive løjet for og ført bag lyset. Vedkommende kommer med bortforklaringer på sit pengeforbrug, og når konen eller manden opdager, partneren har haft noget suspekt kørende gennem længere tid, så lider tilliden et stort knæk. Nogle sidestiller overforbruget med utroskab, for hvis man kan lyve om det, hvad kan man så lyve om ellers?

Magnus Larusson siger, at shopaholism ofte følges ad med et andet misbrug, som f.eks. spiseforstyrrelse eller overtræning. Og det hele hænger sammen med udseendet, den pågældendes image.

- Hvis overshopping hænger sammen dårligt selvværd, vil det at shoppe bare forstærke problemet. Ligesom det at drikke sig fuld bare forstærker dit alkoholproblem. Og hvordan kan man forklare, at en tilsyneladende velfungerende person lyver overfor sin familie? Hvis man er fuld, kan omgivelserne bedre leve med løgne og bortforklaringer, den, der drikker, er ”undskyldt”. Men det er meget pinligt og tabubelagt at miste kontrollen over sin økonomi, og ens misbrug er diffust, det er svært at se eller mærke noget på den, der har et problem med overshopping.

Skrevet af LD

Sexafhængighed og fejltanker - 2

Fejltanke nr. to lyder nogenlunde sådan; “ingen vil elske mig for den jeg er.” Det er en skræmmende tanke der gør at den afhængige har endnu større behov for at skjule hvem han er. Han vil også synes det ubehageligt at føle sig sårbar eller afhængig af andre mennesker. Måske er han også plaget af tanker om at fleste ulykker er hans skyld, at det er hans ansvar hvis hans nærmeste ikke har det godt. Men han kan ikke tale om sin skyldfølelse og anger fordi han ikke bryder sig om at vise hvem han er og hvad han har gjort. Efterhånden bliver han mere og mere isoleret fra familie og venner.

Den sexafhængige vil selvfølgelig fortsat lade som om han har styr på det hele og slet ikke har brug for hjælp. Det er som om almindelige problemer ikke rører ved ham, men en gang imellem er han impulsiv – han kan måske forkæle selv og andre, som om han kompenserer for et eller andet. Men der kommer ingen forklaring. Det er som om der er en usynlig væg mellem den afhængige og hans partner og det er umuligt at trænge igennem. Familien føler sig afvist, unødvendig og forsømt. Den afhængiges humør kan skifte ret hurtigt, og igen, uden forklaring, hvilket skaber en del forvirring og usikkerhed.