Det er ikke noget problem!

Der er mange der siger det ikke er et problem. Men hvis du skjuler omfanget af dit pornoforbrug for din partner, så er det et problem. Spørg bare din partner. Måske er du ikke afhængig af porno, men du viser ikke din partner den tillid et sundt og nært parforhold kræver. Det er også et tegn på at der er mere du skjuler, dvs. dine inderste tanker og følelser. Den rus du oplever igennem porno dæmper smerten der opstår ved at du ikke viser hvem du er, og den ubehagelige følelse af at være alene.


Love addict - afhængig af kærlighed.

 Love addiction betyder at den afhængige elsker sin partner på en intens og tvangsmæssig måde, der er skadelig for begge parter. Den bunder som regel i psykiske og følelsesmæssige faktorer der går helt tilbage til barndommen, og gør at den afhængige søger tilflugt i den stærke rus som forelskelsen er.

Love addicts bruger enorm energi på romantiske dagdrømme, sms’er og andet relateret til parforhold. Det gør de uanset om de er i et forhold, på udkig efter en ny partner, eller forsøger desperat at undgå et nyt et. Ofte er deres parforhold ret korte og intense, og meget romantiske, eller opslugende, mens de varer. Hvis de er i et længere varende parforhold vil det være kendetegnet ved intense op og nedture. Det sker også at love addicts vælger helt at trække sig ud af romantiske eller seksuelle forhold for at undgå at opleve sig sårbare, og for at undgå endnu en nedtur (tømmermænd/depression).

Mange love addicts føler at de næppe eksisterer hvis ikke de er i et forhold. De tror ofte at den ”rigtige” kæreste vil kunne udfylde det hul de føler indvendigt. Det kan andre mennesker selvfølgelig ikke, hvilket er meget frustrerende. Ofte vil partneren mærke presset og trække sig. Ulykkelig og desperat forsøger den kærlighedsafhængige nu at kontrollere og styre sin kæreste, men ender som regel med at skubbe ham eller hende længere og længere væk følelsesmæssigt. I processen glemmer den kærlighedsafhængige at tage vare på sine egne behov, og fokuserer nu kun på partneren.

Årsagerne til kærlighedsafhængighed er at finde i tidlige, relationelle traumer. Personer der lider af lavt selvværd, eller har lidt vanrøgt i barndommen, kan ende med konstant at søge bekræftelse hos andre. Mange love addicts elsker også rusen i forelskelsen, og de søger den igen og igen.

At være afhængig af kærlighed kan føre til alvorlige konsekvenser. Den ødelægger parforhold og andre personlige forhold, den kan have alvorlige karrieremæssige konsekvenser og medføre økonomiske problemer. Der er også alvorlige psykologiske konsekvenser som lavt selvværd, depression og selvmordstanker. Når personen så vælger at stoppe sin adfærd har hun eller ham brug for terapi for at bearbejde de underliggende traumer og de følelsesmæssige konsekvenser.


Skammen gør det svært at søge hjælp.

Skam (shame) 1Skam er ikke nogen egentlig følelse! Snarere er det en oplevelse af, at være et dårligt menneske, ikke god nok, uværdig og utilstrækkelig. Skam er oplevelsen af at være grundlæggende forkert, oplevelsen er vokset ind i en, ind i følelsen af den, du er.

Skyld, glæde og sorg er følelser. Skyld bliver ofte forvekslet med skam, det er derfor vigtigt at kende forskel. Skyld er en følelse, du får, når du gør noget forkert. Følelsen skyld kan fortælle dig du gør noget forkert, du kan da ændre adfærd og umiddelbart blive lettet for følelsen af skyld. Skam derimod opleves ikke ved det du gør, men er en oplevelse der fortæller dig, du er et dårligt menneske uanset hvad du gør. Derfor er skam så smertefuld og giftig. Der ikke umiddelbart noget du kan gøre for at ændre oplevelsen. Du er skammen.

Skam forvrænger dit syn på verden. Ofte tror mennesker med megen skam, at andre kan se ind i os, se gennem masken ind i vores oplevelse af at være utilstrækkelig, et dårligt menneske.

Skam synes at være tæt forbundet med kemisk afhængighed og kan være en alvorlig hindring for, at indrømme du lider af en sygdom med fatale følger. Skammen fortæller du er værdiløs, hvis du oveni må indrømme du er alkoholiker (kemisk afhængig) lægger du et lag på oplevelsen af at være defekt, et dårligt menneske. Oplevelsen af at være et dårligt menneske, vil forstærke dit behov for at have kontrol (blive et bedre menneske), du udløser da ny skam over ikke at have kontrol (fx over alkohol). Den indre skambaserede dialog fortæller dig, at du skammer dig over ikke at kunne klare dig selv, over at du ikke kan klare dine problemer selv. Alt sammen skambaserede oplevelser, der gør det vanskeligt, at indrømme du er kemisk afhængig med behov for hjælp.

Oplevelsen, tilstanden at være skamfuld indebærer en tilstand hvor du er:

  • Bange for at blive afsløret
  • Bange for at blive afvist
  • Bruger følelsesmæssig og psykologisk tilbagetrækning, undgår ægte kontakt.
  • Har en indre dialog (en dommer) der konstant dømmer, vurderer og evaluerer dig selv.

I tolvtrinsprogrammerne er der en talemåde: ” vi er ligeså syge som vores hemmeligheder ” denne talemåde refererer til angsten for at blive afsløret. Skammen fortæller dig, at andre vil foragte dig hvis du virkelig turde fortælle dem hvor værdiløs, anderledes, dum og grim du oplever dig selv. Du er tvunget til at leve i ensomhed, med en maske på. Ensomheden, isolationen vil forværre din kemiske afhængighed. Men du tør ikke bede om hjælp, for det at smide masken er lig med at lade andre se hvor dårligt et menneske du er. Du er fastlåst i en ond cirkel af skam.

Ensomheden, isolationen er skabt af dine erfaringer med afvisning. Angst og frygt for afvisning er en vanskelig tilstand at håndtere. Det vigtigste i håndteringen er at skabe kontakter der støtter og hjælper dig. Mennesker der vil lytte til dig, give dig fuld opmærksomhed. Det får du her i behandlingen hos os.

 


Alle misbrugere lyver.

Alle misbrugere lyver! De lyver overfor familie, venner, arbejdsgiveren og de lyver overfor sig selv. Hovedsageligt overfor sig selv.

Det er vigtigt at huske, at når en alkoholiker eller en sexafhængig person lyver, så er der tale om et sygdomstegn snarere end personlighedstræk. Hvis du er forkølet så vil du opleve at din næse løber og du hoster. Hvis du derimod lider af ludomani eller alkoholisme så lyver du. Så enkelt er det. Men det er også  meget smertefuldt for misbrugerens familie og venner at være vidne til.

Det mærkværdige er, at misbrugerne ikke kun lyver om misbruget. Eftersom sygdommen skrider frem begynder de at lyve om alt muligt andet. Heldigvis holder de her løgne som regel op når misbruget stopper, og omvendt er det meget svært at stoppe misbruget hvis man bliver ved med at lyve.


Alkoholisme og familieregler.

Medfafhængighed 1I en sund velfungerende familie har alle familiens medlemmer den frihed at kunne vise deres følelser, tale med hinanden, og de må gerne sige sandheden sådan som de nu ser den. I en usund familie, hvor børn og voksne ofte føler at de bevæger sig i et minefelt, vil der opstå angst og spændinger. Stress og angst, i en dysfunktionel familie, er konsekvensen af rigide og urokkelige regler, normer og overbevisninger som familien har udviklet og forholder sig til. Ofte fører dette til at familiemedlemmer udvikler selvødelæggende adfærd og væremåde for at overleve. Hvis ikke denne udvikling bliver afbrudt mister den medafhængige al kontakt med eget følelsesliv.

Medafhængighed kan siges at være tillærte selvødelæggende adfærdsmønstre. De fleste medafhængige er opvokset i misbrug af alkohol eller stoffer.  Der har den medafhængige lært de tre urokkelige grundregler i en medafhængig familie

  • Ikke føle
  • Ikke tale
  • Ikke stole på

Disse regler forbyder diskussion af problemer, at tale åbent om følelser, direkte og ærlig kommunikation, og at nære tillid til andre og selv. Disser regler er fælles for alkoholikerfamilier, men kan også udvikle sig i andre dysfunktionelle familier.

Ironisk nok bliver den medafhængige også afhængig, godt nok ikke af et skadeligt stof, men afhængig af misbrugeren i familien.

På grund af at den medafhængige efterhånden mister kontakten til sine egne følelser og intuition, så kan han eller hun ikke mere basere sit selvværd og adfærd på egne følelser og forudsætninger.

Familiebehandling er en vigtig del af behandlingen i Tjelehuset.


Nye metoder i alkoholbehandling.

Peter Levine
Peter Levine har arbejdet med og skrevet om forskellige former for traumer. Han siger, at børn der er blevet udsat for seksuelt misbrug og seksuelle traumer i barndommen vil i voksenalderen udvikle en vifte af psykologiske, forholdsmæssige og fysiske symptomer. Konsekvenserne kan bl.a.være:

  • Manglende evne til at opretholde personlige, følelsesmæssige og seksuelle grænser.
  • Føler sig besudlet, beskidt eller ødelagt.
  • En dyb uforklarlig følelse af skam – af aldrig være god nok.
  • Manglende evne til at forme meningsfulde, vedvarende forhold.
  • Føler sig frossen eller lukket ned.
  • Overvældende følelser af raseri, had og rædsel.
  • Føler sig udenfor – ikke i kontakt med selv eller andre.

Som regel har de mennesker, der er blevet krænket i barndommen, lært ikke at stole på andre, eller i hvert fald at være meget forsigtige. Mange finder derimod trøst og lindring i alkohol eller stoffer, eller andre former for afhængighed. Stofferne dulmer ikke kun smerten, de giver også en følelse af at høre til.

Nu er traumer ikke den eneste årsag til alkoholisme eller stofafhængighed, og traumer er også en dårlig undskyldning for at fortsætte i sit misbrug. Men når personen stopper sit misbrug vil den gamle smerte komme op til overfladen igen, skammen og raseriet. På flere behandlingssteder bruges der nye metoder for at hjælpe traumatiserede patienter, bl.a. Somatic Experiencing, en nænsom metode Peter Levine har udviklet.


Et holistisk syn på alkoholisme.

Gabor MatéGabor Maté har på kort tid opnået nærmest en stjernestatus indenfor alkohol og stofbehandling. Han har arbejdet med hårdt ramte misbrugere i Vancouver i Canada, hvilket har påvirket hans syn på afhængighed, men han har også skrevet om andre sygdomme. Maté er overbevist om at traumatiske oplevelser, ikke mindst i barndommen, er en medvirkende faktor i udvikling af mange lidelser i voksenlivet, deriblandt afhængighed af alkohol, stoffer og adfærd.

Han indrømmer dog at der findes en lille genetisk disposition, som gør at personen er prædisponeret til nogle former for afhængighed, men hvis personen vokser op under gode og trygge kår, vil disse gener ikke få den store indflydelse på personens adfærd.  Afhængighed ligger i familier, ikke så meget på grund af genetik, men fordi de samme vilkår er genskabt fra en generation til den næste. Det betyder at det er nødvendigt at se på personens opvækst og liv, men ikke kun på deres genetik. Hvis man vil forstå, hvorfor misbrugere selvmedicinerer med alkohol, stoffer eller adfærd, må man se på hvorfor de har det dårligt. Maté siger at du vil se at de har alle oplevet svigt og smerte i barndommen, og det er den smerte de har brug for at dulme.

Når du er blevet traumatiseret som barn, vil du fortsætte med at opleve symptomer på traume som voksen (indtil du får hjælp), fordi du ikke har den viden og den følelsesmæssige balance der er nødvendig for at helbrede traumer. Det mest sandsynlige er at personen vil gentage de traumer han eller hun har været udsat for. F.eks. vil kvinder der har været udsat for vanrøgt eller vold som børn ofte finde partnere der er alkoholiserede, og muligvis voldelige.

Maté har et holistisk syn på afhængighed hvilket betyder at der er fysiske årsager til lidelsen, men der er også mentale og åndelige årsager og konsekvenser. Traumer er ekstremt ødelæggende på det åndelige plan, dvs. de underminerer tilliden til andre mennesker, efterlader en følelse af håbløshed og magtesløshed, de ødelægger personens selvværd og udsletter personlige grænser. Behandling der kun fokuserer på at stoppe drikkeriet, men ikke tager hånd om de mentale eller åndelige dimensioner, vil ikke hjælpe personen til at komme videre med sit liv. 


Ingen må vide hvordan hun har det.

Love addict 2Hun har haft en del kortere forhold, men det ender altid med at hun bliver mere og mere optaget af kærestens fejl og mangler... indtil hun slutter forholdet. I virkeligheden handler det først og fremmest om at hun ønsker at beskytte de hemmeligheder hun bærer på. Hun vil ikke fortælle om det seksuelle misbrug hun var udsat for som barn, kæresten må heller ikke vide om hendes bulimi og hvor afhængig hun er af rødvin for at sove. Ved at holde andre på afstand lykkes det hende også, til dels, at skjule sandheden for sig selv. I et forsøg på at undgå yderligere smerte og tab i sit liv, vælger hun hemmelighederne frem for kærligheden.


Shopaholic vil tages alvorligt.

Shopaholic 1De kan ikke styre deres købetrang og ender igen og igen i bundløs gæld. Alt for mange trækker på skuldrene og griner lidt af de sygelige overforbrugere – shopaholikerne.

 

Da 61-årige Hanne Petersen holdt op med at drikke for 16 år siden, stod hun tilbage med en gæld på en halv million kroner.

En formue knaldet af på hæmningsløs brug af farvestrålende kontokort og dyre afbetalinger, på mærketøj, dyre sko og impulskøb. Penge brugt på alting og ingenting i et forbrugsorgie uden andre spor end håbløs gæld.

Den ædru alkoholiker var heldig at få gældssanering, og de følgende fem år satte en registrering som dårlig betaler en stopper for hendes overforbrug. Men så var den gal igen.

Ingen penge til datters konfirmation.


»Efter de fem år blev jeg høj alene ved tanken om, at jeg igen kunne bruge penge, og kort tid efter købte jeg et kæmpe B&O-anlæg på afbetaling. Det gjorde jeg, selv om jeg vidste, jeg ikke havde råd og var på førtidspension. Og selv om jeg stod lige over for min yngste datters konfirmation, som jeg så ikke havde penge til«, fortæller hun til politikenTjek.

»Jeg har aldrig været i stand til at sige, at jeg ikke har råd til en ting. Da mine børn voksede op, ville jeg ikke have, at de skulle mangle noget. Jeg gik altid efter de dyre mærkevarer, selv om jeg ikke havde pengene. Jeg har aldrig købt et stykke tøj i Kvickly«.

Folk gør grin.


Hanne Petersen er det, der med et engelsk ord hedder ’shopaholic’ – på dansk shopaholiker.

Shopaholikere er mennesker, som ikke styre deres trang til at købe ting, og den trang fører til bundløs gæld, skilsmisser og social udstødelse. Det er mennesker, som ender i triste statistikker over dårlige betalere og tvangsauktioner. Men selv om shopaholikere er misbrugere på linje med alkoholikere og ludomaner, bliver deres problem sjældent taget alvorligt af omverdenen.

Det fortæller misbrugsterapeut Magnus Larusson fra behandlingsstedet Promis. Han får mange henvendelser fra familier, hvor fars eller mors overforbrug er gået helt amok.

»Det er et stort problem for shopaholikere, at folk er tilbøjelige til at gøre grin med deres misbrug. Folk griner og siger, at ’sådan er det jo med kvinder og sko’, eller forstår ikke, hvorfor shopaholikeren ikke bare kan lade være med at bruge så mange penge«.

Søger en lykkefølelse.


Men det er det samme som at foreslå, at en alkoholiker bare kan lade være med at drikke, siger behandleren.

»Hos shoppesyge ser du stort set samme tendenser som hos andre misbrugere. De føler, at de bliver nødt til at købe ting for at have det godt. De oplever et sus, når de kommer ind i butikker, og når de køber – og så fortryder de måske bagefter og er ulykkelige. Men kort tid efter bruger de igen penge, de ikke har. De kan ikke lade være«, siger han.

Han fortæller, at overforbruget giver de shoppesyge et kemisk ’kick’. Når de køber noget, udløser det stoffet dopamin, som er en del af kroppens egen kemi – og det stof giver shopaholikeren den lykkefølelse, de søger.

Kriser giver købesyge.


Den fornemmelse kender Hanne Petersen alt til.

»Man slapper først af, når man køber noget. Hvis man er bekymret eller spekulerer på noget, så kommer der ro på igen, når man køber ting«.

Hendes købetrang blev ekstra stærk, når hun stod midt i en krise.

»Da min mor døde, da jeg blev skilt – eller da et af mine børn fik en alvorlig sygdom. Så bliver det værre«.

Ingen behandling i Danmark.


I dag har Hanne Petersen fået sin shopaholisme under kontrol. Under en tur til USA fik hun kontakt med en selvhjælpsgruppe for shopaholikere, Debtors Anonymous, som hjalp hende til at styre trangen. Men i Danmark er der ikke nogle offentlige behandlingstilbud for folk med shopaholisme.

Det hænger sammen med, at shopaholisme ikke er anerkendt som en sygdom, siger Magnus Larusson fra Promis.

»Hvis du henvender dig med de her problemer til din læge, så vil vedkommende ikke kunne finde information om din lidelse i sine lægebøger – for lidelsen er ikke beskrevet. Og måske har lægen ikke forståelse for dit problem og føler, at han eller hun har noget vigtigere at beskæftige sig med«.

Han mener, at det er nødvendigt med en kamp for at få sygdommen anerkendt på linje med for eksempel ludomani.

Anerkend sygdommen.


»En anerkendelse af shopaholisme som et sygeligt misbrug vil åbne døren for mange, for så er det ikke længere bare et privat problem. Mange undlader at søge hjælp, fordi de skammer sig så meget. Det er meget skamfuldt ikke at have styr på sin økonomi i Danmark«.

Alligevel mener han, at der er håb for shopaholikere.

Fordi deres misbrugsmønstre i høj grad ligner dem, der kendetegner andre typer af misbrugere, vil en alkohol- eller misbrugsterapeut ofte kunne hjælpe. Og mange vil kunne få styr på deres overforbrug efter samtaler med en dygtig psykolog.

Problemet er til gengæld ofte, at shopaholikere ikke har råd til at betale for behandling. Som i Hanne Petersens tilfælde følges shopaholisme ofte med andre typer af misbrug som alkoholmisbrug eller spillemani.

Købetrangen giver hjertebanken.


Hanne Petersen håber også, at shopaholisme i fremtiden bliver taget mere alvorligt.

»Hvis shopaholisme blev anerkendt som en sygdom, ville det være en lettelse. Det ville betyde, at shopaholikerne kan komme af med noget af den skam og skyld, vi føler«.

Selv om Hanne Petersen i dag betaler sine regninger, lever hun stadig med sin shopaholisme.

»Følelserne har jeg stadig. Trangen til at shoppe som en fuldstændig ustyrlig lyst til at købe noget. Når jeg ser reklamer eller får breve med tilbud om at låne penge – 'Lån 15.000 og køb noget nyt' – så får jeg stadig hjertebanken«.

Navnet Hanne Petersen er opdigtet. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.

Af Gudrun Marie Schmidt

Printet fra politiken.dk Lørdag 24. nov 2007