Pornoafhængighed Feed

Porno - konsekvenser for unge mennesker

Her er link til en interessant engelsk dokumentar om internetporno og unge mennesker. Den er godt lavet og sober men også skræmmende. Porno er nemt tilgængeligt for børn og unge, og det kan påvirke deres syn på seksualitet og samliv - og porno kan blive til en afhængighed med alvorlige konsekvenser.

 

 

 

 


Porno og parforhold

Porn-addiction-health-140512-article

Ny undersøgelse viser at et stort flertal parterapeuter mener at porno har en negativ indflydelse på sexlivet hos deres klienter. To tredje dele mener at porno sætter sig præg på mændenes forventninger til samliv med partneren og kvinder føler sig presset til at lege pornostjerner i soveværelset. Det påvirker kvindernes selvværd og selvtillid negativt, fx viser en undersøgelse at kvinder i forhold med mænd, der ser meget porno, har dårligere selvværd end kvinder i et forhold med mænd der sjældent bruger porno. Men mændene klager også over skadelige konsekvenser af eget pornoforbrug.

De fleste mænd oplever en positiv effekt af porno i starten (ligesom med gambling eller stoffer), men efterhånden oplever de problemer i sexlivet. De mest almindelige er:

  • Manden har ingen problemer med erektion eller orgasme når han ser på porno, men sammen med kæresten halter det.
  • Han er i stand til at have samleje med kæresten men det tager længere tid og kæresten klager over at han virker fjern mens de er sammen.
  • Han er nødt til mentalt at spille pornoklip fra Internettet for at opnå orgasme.
  • Mere og mere fortrækker han Internetporno fremfor sex med konen, det føles mere intenst og spændende
  • Manden gemmer på flere og flere hemmeligheder som han skjuler for sin partner (hvor meget tid han bruger på nettet, hvad han ser på, hvem han chatter med osv.). Hans løgne underminerer tilliden i parforholdet
  • Hans kæreste føler sig mere og mere som den anden kvinde.

Det er ikke svært at forklare biologien i det der sker med manden, og heldigvis er muligt at vende udviklingen. Hvis problemet har stået på længe, eller det er svært at stoppe, har det vist sig at de samme metoder, som vi bruger i afhængighedsbehandling, virker udmærket på afhængighed af Internetporno. Men det kræver at manden anerkender problemet og konsekvenserne af hans adfærd.


Han har været clean i nogle måneder

Recovery


Det skete faktisk engang imellem at jeg sagde til mig selv, nu er det gået for vidt, nu må du stoppe. Men det varede aldrig længe. Lige pludselig var jeg i gang igen. Men jeg så det heller ikke som noget alvorligt eller forkert. Det føltes faktisk meget naturligt. Utroskab, porno og prostituerede var jo noget jeg altid havde gjort. Jeg glemte fuldstændig de øjeblikke af klarhed hvor jeg var udkørt og tænkte på at stoppe. For det meste syntes jeg heller ikke der var nogen grund til at stoppe, jeg var så optaget af mig selv og mit næste seksuelle fiks. Det var som om jeg var overbevidst om at det var min ret at gøre det jeg gjorde.

Når jeg tænker tilbage er det som om jeg formåede at holde mine udskejelser fuldstændig adskilt fra mit ægteskab, som om det ikke vedkom min kone. Det er sikkert svært at forstå det, men sådan så jeg på det som aktiv sexafhængig. Min adfærd havde heller intet med mangler i mit ægteskab at gøre, eller at min kone ikke var god nok. Afhængigheden boede i mig selv. Jeg ville have opført mig på samme måde lige meget hvem jeg var gift med.


Muret inde følelsesmæssigt

Stonewalling-will-ruin-your-relationship
Lars (ikke hans rigtige navn) er en ung mand, veluddannet og har på mange måder klaret sig godt i livet. Da han kom til samtale første gang virkede han lidt stiv og tilbageholdende, men der var ingen tvivl om at han mente det alvorligt. Han ønskede at redde ægteskabet og var klar over at det kunne han ikke alene, han havde brug for hjælp.

Som regel er det konen der kontakter os, og sådan var det også nu. Hun mente at hans problemer stammer fra hans opvækst, og det var Lars ikke helt uenig i. Han ønskede bare ikke at tale om sin barndom generelt og bestemt ikke med sin kone. Tilfældet var at han havde rimelig indsigt i problemerne, og vidste også, overordnet set, hvordan han skulle tackle dem. Den viden hjalp bare ikke, han formåede ikke at stoppe sin selvdestruktive adfærd.

Lars har sandsynligvis ikke fået den støtte og opbakning alle børn har brug for. Far og mor svigtede, sagde han, hver på sin måde, og han kunne ikke stole på dem. For Lars er verden stadigvæk et farligt sted. Hans forsvar har været at bygge mure mellem selv og andre mennesker. I sin tid var det måske det bedste forsvar han kunne finde på og det føltes i hvert fald rimelig trygt for den lille knægt. Han var også ret dygtig til at skjule hvad der foregik. Udadtil så det ud til at køre godt for ham, han virkede glad og i god kontakt socialt.

Det lyder næsten forkert at sige at Lars, den stærke, selvstændige mand har problemer med at sætte grænser! Det er snarere som om han er for dygtig til det. Men han har problemer med at sætte grænser og her er en kort forklaring.

Det er sundt og nødvendigt at lære at sætte grænser overfor andre mennesker. Vi bruger dem i vores personlige forhold for at beskytte og for at give udtryk for vort inderste selv. Det er godt at have sunde grænser der fungerer som filtre der lukker ind og ud hvad der er passende i den pågældende situation. Problemer med grænser falder stort set i to kategorier. Enten er der ingen grænser og ens selv flyder over alt, eller selvet er muret inde og intet bliver lukket ind eller ud. En person der hverken viser sig selv eller tager imod noget udefra kan ikke fungere i et parforhold.

Til dels er murene, i Lars tilfælde, funderet på angst. I en ung alder har han lært at nærhed er lig med at blive såret. Hans forældre var dårlige til at beskytte ham og måske havde han mest brug for at blive beskyttet imod dem. Far var alkoholiker, vred og opfarende. Lars var meget bange for ham og stolede ikke på ham. Set i bakspejlet er det som om alle forsøg på at være i kontakt med far endte med at Lars igen blev fem år, dybt såret og ked af det. Han holdt op med at lytte til og tale med far, det var mest sikkert at holde sig på afstand følelsesmæssigt.

På samme tid som Lars var i gang med at bygge sine følelsesmæssige mure lærte han også en del om grænseoverskridende eller grænseløs adfærd. Det var far der ofte overskred familiens grænser. Det Lars har lært er, kort sagt, enten at stå følelseskold bag sine mure, eller fuldstændig overskride andres grænser når følelserne til sidst koger over. De fleste mennesker ville opleve hans raseri som krænkende og der er faktisk nogle der har sagt fra og ikke vil tale med ham mere. Uanset om han raser ud eller lukker af er resultatet er det samme, han kan ikke fungere i nære relationer.

Lars forstår det her godt oppe i sit hoved. Han har til gengæld meget svært ved at forestille sig og tro på at han kan gøre det anderledes. Han er bange for at åbne op og han stoler ikke på andre mennesker. Det han kunne stole på tidligere var hans ”fix”, men nu er prisen for afhængigheden ved at være for høj. Han er desperat for at redde sit ægteskab, men han har enormt svært ved at sige det. Han er også vred og meget angst men forsøger at ignorere sine følelser og dække over dem udadtil.

Det vil kræve en del arbejde for Lars at komme videre og han er nødt til at løbe den risiko at begynde at sige sandheden om hvad han tænker og føler. Det kræver at han begynder at stole en lille smule på andre. Det er svært, men er der meget andet han kan gøre?  


Afhængig af kærlighed

Pathway
Følelsen af at finde den eneste ene, at være forelsket, er en af livets store gaver. Du føler dig glad eller euforisk, du er nu blevet en del af noget meget værdifuldt og fremtiden tegner sig rosenrød. Måske lever fremtiden stort set op til drømmen og du befinder dig i et længere varende intimt og kærligt forhold. Det sker også at flammen dør lige så hurtigt som den opstod. Men en del mennesker bruger den rus de oplever når forelsket på samme måde som narkomaner bruger sit stof, for at dække over problemer med selvværd eller andet de har svært ved at håndtere.

Afhængigheden bor i personen, ikke i alkoholen eller sovepillerne. Der er mennesker der kan bruge alkohol, eller kannabis, uden nogen sinde at får problemer på grund af det, og de bliver ikke afhængige af rusmidler. På samme måde kan de fleste håndtere forelskelsen og et kærlighedsforhold uden at havne i noget der minder om afhængighed eller tvangsmæssig adfærd. Andre, på grund af deres behov, eller deres baggrund, bruger noget der kommer udefra (kærlighed, alkohol, narkotika …) for at før at give livet mening og indhold. De har svært ved at mærke en indre tilfredshed og mening, de må søge efter den andre steder. Til dels gør vi det alle sammen. Men når det har en tvangsmæssig karakter, der forringer ens livskvalitet og fører til negative konsekvenser, så er der som regel tale om en form for afhængighed.

Mennesker der er afhængige af kærlighed eller parforhold føler sig som regel utilstrækkelige og ofte lider de af en følelse af tomhed, desperation, sorg eller de mangler retning i livet. Som regel bunder følelserne i problemer med tilknytning i barndommen, manglende kontakt, opmærksomhed eller kærlighed. Det er disse følelser den afhængige tror at hun kan fikse ved at blive forelsket. Afhængigheden viser sig i manglende frihed, der er tale om tvangsmæssig adfærd og trang. I et sundt forhold bevarer begge parter evnen til at vælge. Når der er tale om afhængighed mister i hvert fald den ene part den frihed og hænger fast fx i et forhold hun inderst inde ved at er usundt og måske farligt for hende. Den afhængige part går i panik ved tanken om at miste kæresten, selvom hun ved at det bedste ville være at slutte her og nu. Hvis forholdet faktisk går i stykker og hun finder sig alene vil hun sandsynligvis opleve uro og rastløshed, hun vil tudbrøle i perioder, have søvnproblemer, være nedtrykt og irriteret, og føle at hun ingen steder hører til – alt sammen klassiske tegn på abstinenser. Hvis nedturen er slem nok kan den drive hende til at finde et nyt forhold. Men det er også muligt at komme igennem den og med hjælp komme ud af sin afhængighed.