Relationelle traumer Feed

John Bradshaw - en pioner er gået bort.

John Bradshaw døde den 8. maj i Houston, Texas. Bradshaw var en sand pioner indenfor familiebehandling og behandling af afhængighed. I halvfjerdserne var det ham der bragte den nyeste forskning omkring afhængighed, og hvordan alkoholisme og skam påvirker hele familien, ud i samfundet. Bradshaw formåede at forklare ret indviklede forskningsresultater sådan at almindelige mennesker, opvokset i alkoholisme, kunne forstå hvad der skete med dem og hvordan de kunne komme videre. Det gjorde Bradshaw bl. a. igennem public service programmer i amerikansk fjernsyn, hvor han nærmest fik en stjernestatus. Den første serie hed ganske enkelt ”The family” og blev til i samarbejde med Bill Moyers.

John Bradshaw gæstede Kbh i sin tid og holdt workshops. Bodil Rygaard Hansen, familieterapeut, var med til at arrangere hans besøg, og hun har igennem årene undervist studerende og hjulpet familier med udgangspunkt i Bradshaws teorier. Bradshaw har også haft stor indflydelse på ACA, voksne børn af alkoholikere, et fællesskab der virkelig har vokset sig stort i Danmark.

Nedenfor er en link til en gammel video der viser hvor dygtig Bradshaw var som foredragsholder – og hvor stor hans viden var:

 



 

 


Love addict - afhængig af kærlighed.

 Love addiction betyder at den afhængige elsker sin partner på en intens og tvangsmæssig måde, der er skadelig for begge parter. Den bunder som regel i psykiske og følelsesmæssige faktorer der går helt tilbage til barndommen, og gør at den afhængige søger tilflugt i den stærke rus som forelskelsen er.

Love addicts bruger enorm energi på romantiske dagdrømme, sms’er og andet relateret til parforhold. Det gør de uanset om de er i et forhold, på udkig efter en ny partner, eller forsøger desperat at undgå et nyt et. Ofte er deres parforhold ret korte og intense, og meget romantiske, eller opslugende, mens de varer. Hvis de er i et længere varende parforhold vil det være kendetegnet ved intense op og nedture. Det sker også at love addicts vælger helt at trække sig ud af romantiske eller seksuelle forhold for at undgå at opleve sig sårbare, og for at undgå endnu en nedtur (tømmermænd/depression).

Mange love addicts føler at de næppe eksisterer hvis ikke de er i et forhold. De tror ofte at den ”rigtige” kæreste vil kunne udfylde det hul de føler indvendigt. Det kan andre mennesker selvfølgelig ikke, hvilket er meget frustrerende. Ofte vil partneren mærke presset og trække sig. Ulykkelig og desperat forsøger den kærlighedsafhængige nu at kontrollere og styre sin kæreste, men ender som regel med at skubbe ham eller hende længere og længere væk følelsesmæssigt. I processen glemmer den kærlighedsafhængige at tage vare på sine egne behov, og fokuserer nu kun på partneren.

Årsagerne til kærlighedsafhængighed er at finde i tidlige, relationelle traumer. Personer der lider af lavt selvværd, eller har lidt vanrøgt i barndommen, kan ende med konstant at søge bekræftelse hos andre. Mange love addicts elsker også rusen i forelskelsen, og de søger den igen og igen.

At være afhængig af kærlighed kan føre til alvorlige konsekvenser. Den ødelægger parforhold og andre personlige forhold, den kan have alvorlige karrieremæssige konsekvenser og medføre økonomiske problemer. Der er også alvorlige psykologiske konsekvenser som lavt selvværd, depression og selvmordstanker. Når personen så vælger at stoppe sin adfærd har hun eller ham brug for terapi for at bearbejde de underliggende traumer og de følelsesmæssige konsekvenser.


Nye metoder i alkoholbehandling.

Peter Levine
Peter Levine har arbejdet med og skrevet om forskellige former for traumer. Han siger, at børn der er blevet udsat for seksuelt misbrug og seksuelle traumer i barndommen vil i voksenalderen udvikle en vifte af psykologiske, forholdsmæssige og fysiske symptomer. Konsekvenserne kan bl.a.være:

  • Manglende evne til at opretholde personlige, følelsesmæssige og seksuelle grænser.
  • Føler sig besudlet, beskidt eller ødelagt.
  • En dyb uforklarlig følelse af skam – af aldrig være god nok.
  • Manglende evne til at forme meningsfulde, vedvarende forhold.
  • Føler sig frossen eller lukket ned.
  • Overvældende følelser af raseri, had og rædsel.
  • Føler sig udenfor – ikke i kontakt med selv eller andre.

Som regel har de mennesker, der er blevet krænket i barndommen, lært ikke at stole på andre, eller i hvert fald at være meget forsigtige. Mange finder derimod trøst og lindring i alkohol eller stoffer, eller andre former for afhængighed. Stofferne dulmer ikke kun smerten, de giver også en følelse af at høre til.

Nu er traumer ikke den eneste årsag til alkoholisme eller stofafhængighed, og traumer er også en dårlig undskyldning for at fortsætte i sit misbrug. Men når personen stopper sit misbrug vil den gamle smerte komme op til overfladen igen, skammen og raseriet. På flere behandlingssteder, fx Behandlingscenter Sjælland, bruges der nye metoder for at hjælpe traumatiserede patienter, bl.a. Somatic Experiencing, en nænsom metode Peter Levine har udviklet.


Et holistisk syn på alkoholisme.

Gabor MatéGabor Maté har på kort tid opnået nærmest en stjernestatus indenfor alkohol og stofbehandling. Han har arbejdet med hårdt ramte misbrugere i Vancouver i Canada, hvilket har påvirket hans syn på afhængighed, men han har også skrevet om andre sygdomme. Maté er overbevist om at traumatiske oplevelser, ikke mindst i barndommen, er en medvirkende faktor i udvikling af mange lidelser i voksenlivet, deriblandt afhængighed af alkohol, stoffer og adfærd.

Han indrømmer dog at der findes en lille genetisk disposition, som gør at personen er prædisponeret til nogle former for afhængighed, men hvis personen vokser op under gode og trygge kår, vil disse gener ikke få den store indflydelse på personens adfærd.  Afhængighed ligger i familier, ikke så meget på grund af genetik, men fordi de samme vilkår er genskabt fra en generation til den næste. Det betyder at det er nødvendigt at se på personens opvækst og liv, men ikke kun på deres genetik. Hvis man vil forstå, hvorfor misbrugere selvmedicinerer med alkohol, stoffer eller adfærd, må man se på hvorfor de har det dårligt. Maté siger at du vil se at de har alle oplevet svigt og smerte i barndommen, og det er den smerte de har brug for at dulme.

Når du er blevet traumatiseret som barn, vil du fortsætte med at opleve symptomer på traume som voksen (indtil du får hjælp), fordi du ikke har den viden og den følelsesmæssige balance der er nødvendig for at helbrede traumer. Det mest sandsynlige er at personen vil gentage de traumer han eller hun har været udsat for. F.eks. vil kvinder der har været udsat for vanrøgt eller vold som børn ofte finde partnere der er alkoholiserede, og muligvis voldelige.

Maté har et holistisk syn på afhængighed hvilket betyder at der er fysiske årsager til lidelsen, men der er også mentale og åndelige årsager og konsekvenser. Traumer er ekstremt ødelæggende på det åndelige plan, dvs. de underminerer tilliden til andre mennesker, efterlader en følelse af håbløshed og magtesløshed, de ødelægger personens selvværd og udsletter personlige grænser. Behandling der kun fokuserer på at stoppe drikkeriet, men ikke tager hånd om de mentale eller åndelige dimensioner, vil ikke hjælpe personen til at komme videre med sit liv. 


Ingen må vide hvordan hun har det.

Love addict 2Hun har haft en del kortere forhold, men det ender altid med at hun bliver mere og mere optaget af kærestens fejl og mangler... indtil hun slutter forholdet. I virkeligheden handler det først og fremmest om at hun ønsker at beskytte de hemmeligheder hun bærer på. Hun vil ikke fortælle om det seksuelle misbrug hun var udsat for som barn, kæresten må heller ikke vide om hendes bulimi og hvor afhængig hun er af rødvin for at sove. Ved at holde andre på afstand lykkes det hende også, til dels, at skjule sandheden for sig selv. I et forsøg på at undgå yderligere smerte og tab i sit liv, vælger hun hemmelighederne frem for kærligheden.


Shopaholic vil tages alvorligt.

Shopaholic 1De kan ikke styre deres købetrang og ender igen og igen i bundløs gæld. Alt for mange trækker på skuldrene og griner lidt af de sygelige overforbrugere – shopaholikerne.

 

Da 61-årige Hanne Petersen holdt op med at drikke for 16 år siden, stod hun tilbage med en gæld på en halv million kroner.

En formue knaldet af på hæmningsløs brug af farvestrålende kontokort og dyre afbetalinger, på mærketøj, dyre sko og impulskøb. Penge brugt på alting og ingenting i et forbrugsorgie uden andre spor end håbløs gæld.

Den ædru alkoholiker var heldig at få gældssanering, og de følgende fem år satte en registrering som dårlig betaler en stopper for hendes overforbrug. Men så var den gal igen.

Ingen penge til datters konfirmation.


»Efter de fem år blev jeg høj alene ved tanken om, at jeg igen kunne bruge penge, og kort tid efter købte jeg et kæmpe B&O-anlæg på afbetaling. Det gjorde jeg, selv om jeg vidste, jeg ikke havde råd og var på førtidspension. Og selv om jeg stod lige over for min yngste datters konfirmation, som jeg så ikke havde penge til«, fortæller hun til politikenTjek.

»Jeg har aldrig været i stand til at sige, at jeg ikke har råd til en ting. Da mine børn voksede op, ville jeg ikke have, at de skulle mangle noget. Jeg gik altid efter de dyre mærkevarer, selv om jeg ikke havde pengene. Jeg har aldrig købt et stykke tøj i Kvickly«.

Folk gør grin.


Hanne Petersen er det, der med et engelsk ord hedder ’shopaholic’ – på dansk shopaholiker.

Shopaholikere er mennesker, som ikke styre deres trang til at købe ting, og den trang fører til bundløs gæld, skilsmisser og social udstødelse. Det er mennesker, som ender i triste statistikker over dårlige betalere og tvangsauktioner. Men selv om shopaholikere er misbrugere på linje med alkoholikere og ludomaner, bliver deres problem sjældent taget alvorligt af omverdenen.

Det fortæller misbrugsterapeut Magnus Larusson fra behandlingsstedet Promis. Han får mange henvendelser fra familier, hvor fars eller mors overforbrug er gået helt amok.

»Det er et stort problem for shopaholikere, at folk er tilbøjelige til at gøre grin med deres misbrug. Folk griner og siger, at ’sådan er det jo med kvinder og sko’, eller forstår ikke, hvorfor shopaholikeren ikke bare kan lade være med at bruge så mange penge«.

Søger en lykkefølelse.


Men det er det samme som at foreslå, at en alkoholiker bare kan lade være med at drikke, siger behandleren.

»Hos shoppesyge ser du stort set samme tendenser som hos andre misbrugere. De føler, at de bliver nødt til at købe ting for at have det godt. De oplever et sus, når de kommer ind i butikker, og når de køber – og så fortryder de måske bagefter og er ulykkelige. Men kort tid efter bruger de igen penge, de ikke har. De kan ikke lade være«, siger han.

Han fortæller, at overforbruget giver de shoppesyge et kemisk ’kick’. Når de køber noget, udløser det stoffet dopamin, som er en del af kroppens egen kemi – og det stof giver shopaholikeren den lykkefølelse, de søger.

Kriser giver købesyge.


Den fornemmelse kender Hanne Petersen alt til.

»Man slapper først af, når man køber noget. Hvis man er bekymret eller spekulerer på noget, så kommer der ro på igen, når man køber ting«.

Hendes købetrang blev ekstra stærk, når hun stod midt i en krise.

»Da min mor døde, da jeg blev skilt – eller da et af mine børn fik en alvorlig sygdom. Så bliver det værre«.

Ingen behandling i Danmark.


I dag har Hanne Petersen fået sin shopaholisme under kontrol. Under en tur til USA fik hun kontakt med en selvhjælpsgruppe for shopaholikere, Debtors Anonymous, som hjalp hende til at styre trangen. Men i Danmark er der ikke nogle offentlige behandlingstilbud for folk med shopaholisme.

Det hænger sammen med, at shopaholisme ikke er anerkendt som en sygdom, siger Magnus Larusson fra Promis.

»Hvis du henvender dig med de her problemer til din læge, så vil vedkommende ikke kunne finde information om din lidelse i sine lægebøger – for lidelsen er ikke beskrevet. Og måske har lægen ikke forståelse for dit problem og føler, at han eller hun har noget vigtigere at beskæftige sig med«.

Han mener, at det er nødvendigt med en kamp for at få sygdommen anerkendt på linje med for eksempel ludomani.

Anerkend sygdommen.


»En anerkendelse af shopaholisme som et sygeligt misbrug vil åbne døren for mange, for så er det ikke længere bare et privat problem. Mange undlader at søge hjælp, fordi de skammer sig så meget. Det er meget skamfuldt ikke at have styr på sin økonomi i Danmark«.

Alligevel mener han, at der er håb for shopaholikere.

Fordi deres misbrugsmønstre i høj grad ligner dem, der kendetegner andre typer af misbrugere, vil en alkohol- eller misbrugsterapeut ofte kunne hjælpe. Og mange vil kunne få styr på deres overforbrug efter samtaler med en dygtig psykolog.

Problemet er til gengæld ofte, at shopaholikere ikke har råd til at betale for behandling. Som i Hanne Petersens tilfælde følges shopaholisme ofte med andre typer af misbrug som alkoholmisbrug eller spillemani.

Købetrangen giver hjertebanken.


Hanne Petersen håber også, at shopaholisme i fremtiden bliver taget mere alvorligt.

»Hvis shopaholisme blev anerkendt som en sygdom, ville det være en lettelse. Det ville betyde, at shopaholikerne kan komme af med noget af den skam og skyld, vi føler«.

Selv om Hanne Petersen i dag betaler sine regninger, lever hun stadig med sin shopaholisme.

»Følelserne har jeg stadig. Trangen til at shoppe som en fuldstændig ustyrlig lyst til at købe noget. Når jeg ser reklamer eller får breve med tilbud om at låne penge – 'Lån 15.000 og køb noget nyt' – så får jeg stadig hjertebanken«.

Navnet Hanne Petersen er opdigtet. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.

Af Gudrun Marie Schmidt

Printet fra politiken.dk Lørdag 24. nov 2007 


Afhængighed og traume.

Complex trauma

Vi taler om traume når et menneske har været udsat for en så overvældende begivenhed, at oplevelsen bestandigt ødelægger personens følelse af sikkerhed, og efterlader personen i en tilstand af hjælpeløshed, en følelse af at være alene og meget sårbar.

Traume er ikke noget nyt begreb, men tidligere var det forbundet med krig, naturkatastrofer eller grove personlige overgreb. På trods af disse forfærdelige oplevelser vil kun ca. en tredjedel være udsat for PTSD.  Det betyder dog ikke at de resterende 70% ikke kan have det dårligt med det de har været igennem, men de kan trods alt komme videre med sit liv.

Det som vi, der behandler traumatiserede og afhængige mennesker, er blevet opmærksomme på er at traumer kan opstå i andre sammenhænge, fx hvor et barn bliver udsat for vedvarende vanrøgt eller misbrug, bliver udskammet, nedgjort, tilsidesat, gjort til grin eller oplever at det ikke er elsket. Disse traumer der opstår indenfor familien, kan være åbenlyse eller skjulte og subtile – men de finder sted over meget lang tid. Denne form for traumatisering er ondartet. Vi ved fx at sandsynligheden for en traumatisk reaktion eller konsekvenser er større hvis traumet:

  • Er forårsaget af mennesker.
  • Gentages over længere tid.
  • Er uforudsigeligt.
  • Finder sted i en ung alder.
  • Hvis det er forældre eller omsorgspersoner der begår overgreb på barnet.

Dette betyder desværre at opvækst i en alkoholiseret familie, eller en familie hvor der er følelsesmæssig kulde eller afstandstagen kan føre til traumesymptomer senere i livet. Heldigvis er der ofte ressourcer, en bedstemor eller bedstefar, der gør at barnet kommer relativt uskadt ud af sin opvækst. Rigtig mange vil dog have svært ved at fungere i relationer, i skole eller på arbejdsmarkedet grundet ubehandlet traume. Vi ved også at der er stor risiko for at de vil udvikle afhængighed af alkohol, piller eller andre former for afhængighed. Det vil dulme deres smerte på den korte bane, men på sigt vil det udsætte dem for endnu flere traumer, utroskab, vold, skilsmisse, ødelagte relationer og de risikerer at sabotere sin karriere.

Det kan godt lade sig gøre at hjælpe disse mennesker, både inden de begynder at drikke eller tage stoffer, og når de kommer i problemer med sin afhængighed. Det kræver dog ofte en længere terapi og behandling, hvor der er forståelse for hvad det betyder at være afhængig af alkohol eller stoffer, hvad det gør ved en at vokse op med en følelse af at være uelsket i utrygge rammer. Det kræver også en dybere viden om traume og hvilke behandlingsformer der kan hjælpe personen på de forskellige stadier i terapien. Igen, det kan godt lade sig gøre og det er ikke altid så indviklet som det lyder.

 

 


Pigen og den gode fe.

Far var på druk igen. Han var fuld da han kom hjem og han blev rasende på den lille pige og hendes mor. Hvorfor vidste pigen ikke, men hun var ved at tisse i bukserne allerede da hun så at han var fuld. Da hun begyndte at græde, slog han hende og sendte hende op på værelset. Hun lukkede døren, men hun kunne ikke lukke lydene ude, mor græd og var bange, far råbte og truede. Pigen kravlede ind i klædeskabet, og der sad hun i mørket, med hænderne over ørene og bad: Gud, giv bare …

Igennem øjenlågene mærkede hun lyset og da hun åbnede øjnene så hun en lillebitte kvinde omgivet af strålende varmt lys. Hvem er du spurgte den lille pige? Jeg er en fe og jeg er kommet for at hjælpe dig, som du bad om. Men jeg kan ikke få din far til at stoppe med at drikke, det ønske må komme fra ham selv. Jeg kan heller ikke tage bort det du har oplevet, eller det du kommer til at se og mærke. Men hvad kan du så gøre spurgte pigen? Jeg vil tage alle dine rædsler, sagde kvinden, og jeg vil bede forskellige dele af din krop om at bære på og på den måde beskytte dig. Jeg vil bede dit bækken og dine hofter om at bære din usikkerhed, din angst og din rædsel vil din hals og dine skuldre gemme, den forsømte kærlighed og nærhed vil dit hjerte gemme i en afkrog.

Det er ikke en god løsning min pige, sagde kvinden, men det er det bedste jeg kan gøre for dig nu. Du slipper for, at huske meget af det du har været igennem, og du kommer til at klare dig godt udadtil. Men efterhånden som tiden går, vil smerten fra underlivet, trækninger i halsen og et skrumpet hjerte der truer med at smelte, fortælle dig at der er noget du bærer på. En gang imellem vil du også undre dig over dine reaktioner. Det er som om du kun er fem år gammel, du opfører dig som en såret lille pige. 

En dag, mit barn, vil du ønske at give slip på spændingerne i underlivet, eller det føles som om du ikke kan trække vejret, dine følelser vil ud. Den dag vil du begynde at huske og føle, det bliver tungt og smertefuldt. Det gør ondt når blod og liv begynder at strømme om frosne legemsdele, men på sigt vil du føle større kærlighed til dig selv, og at du er mere i live end nogensinde før. Men du vil sandsynligvis aldrig huske mig. Sov godt lille pige.


Mænd og skam

Vrede3De mænd der søger behandling for alkoholisme eller andet misbrug er som regel fyldt med skam. Den har været der længe, ofte stammer den fra opvæksten. Nu har mænd ikke lov til at være sårbare, og følelsen af ikke at være god nok, er noget mænd ikke taler om. Der er kun to udveje, vrede eller at mure sig inde. Vreden er et pragtfuldt våben og skjold. I stedet for at vise usikkerhed eller angst kan manden skrue op for vreden, og dermed holde andre på afstand. Vreden gør at han føler sig stærk og magtfuld, det er ovenikøbet muligt at han får sin vilje ved at tromle over andre. Vreden, f.eks. i form af raseri, kan være berusende magtfuld, det er muligt at blive afhængig af den.

Den anden måde at tackle skam og sårbarhed på er at lukke af. Sige ingenting, stene foran computeren eller fjernsynet, lade som om han er ligeglad. Ikke at vise følelser er kernen i strategien, jeg har ikke behov for jer andre, jeg har faktisk ingen behov. For de nærmeste kan denne kulde og afstand føles ekstremt ubehagelig, og til tider nærmest voldelig.

Begge strategier koster manden dyrt. Ensomhed, ødelagte forhold til partner og børn, misbrug og selvmord er konsekvenserne af denne strategi. 


En sms fra en ACA’er

Acalogo 

God dag Magnus. Tak for at fortælle mig om ACA. Jeg var til mit første møde i mandags, og jeg begyndte at tude, så snart mødet var startet. Til at begynde med, var jeg usikker om det virkelig var mig selv der græd, men der var vist ingen tvivl om det. Jeg har haft det lidt mærkeligt siden i mandags, føler mig som en lille skræmt pige, og jeg er så bange for, at ingen vil respektere det, hvis jeg fortæller hvordan jeg har det. Jeg kan ikke være den store og stærke Gudrun mere. Og nu tager jeg chancen og fortæller dig hvordan jeg har det, fordi jeg er overbevidst om at du er min ven. Er det sådan man har det, når man knækker? Jeg ved ikke hvem jeg er mere, jeg har spillet skuespil hele mit liv.

 

Knus og kram