Følelsesmæssig ædru

Somatic Experiencing og tilbagefald.

De fleste misbrugere har nemt ved at stoppe sit misbrug, de har gjort det igen og igen. Problemet er at det er ligeså nemt at begynde igen. Tilbagefald i misbrug kan være en meget smertefuld oplevelse og mange mister viljen og håbet om et bedre liv. En forklaring på gentagne tilbagefald er ubearbejdet traume, ikke mindst udviklingstraume. Problemet for os behandlere er bare at det er svært at arbejde med traumer uden at personen bliver overvældet og retraumatiseret – hvilket ofte udløser et nyt tilbagefald.

SE (Somatic Experiencing) er et terapeutisk redskab i behandling af traume (PTSD og andre traumarelaterede forstyrrelser). SE sætter fokus på personens somatiske eller kropslige sansninger. Den bygger på at kroppen husker, selv når hjernen er stået af. SE bygger på Dr. Peters Levines forskning og kliniske arbejde igennem mere end 40 år.

Dr. Peter Levine præsenterede SE metoden i sin første bog Væk tigeren. I bogen fortæller Dr. Levine om sin forskning og hvordan frit levende vilde dyr bearbejder traumatiske og livstruende situationer. Han er overbevidst om at dyrenes adfærd viser at der findes en naturlig biologisk baseret helingsproces der beskytter imod det vi kalder traume (f.eks. vedvarende fornemmelse af overhængende fare). Dr. Levine siger at hvis vi mennesker er i stand til at lære af dyrenes instinktive adfærd, så har vi fundet nøglen til at helbrede traume hos mennesker.

SE bygger på den opdagelse at mennesker har en medfødt evne til at komme sig efter traume. Metoden gør at personen kan være til stede, her i nuet, få undersøgt valgmuligheder og genoprettet stabilitet i personlige forhold. SE er særlig effektiv i behandling af to typer af traume, sjok traume og udviklingstraume. Sjok traume relaterer til en bestemt overvældende begivenhed, ofte en livstruende situation. I udviklingstraumer er der tale om psykiske forstyrrelser der bunder i misbrug eller vanrøgt i ung alder, ofte gentagne gange, over længere tid.

I SE terapi får du vejledning og støtte fra en erfaren terapeut der guider dig igennem processen. Selve processen kræver at du er opmærksom på din krop og at du sætter ord på det du mærker af sensationer, følelser og mentale billeder. På den måde vil du efterhånden komme i kontakt med og frigøre ”frosne” følelser. Du vil som følge føle et større overskud og tillid til at du kan se traumet i øjnene, en lille bid ad gangen, uden at blive overvældet af alle de dårlige, negative følelser igen.

Mennesker der har gennemgået SE terapi siger at de føler en større frihed og glæde ved livet. Andre oplever lindring af fysiske smerter eller at de fungerer bedre mentalt.

Robert Scaer fortæller om traume og traumeheling

Robert Scaer er en pensioneret læge (neurolog) der i mange år arbejdede med rehabilitering af tilskadekomne. Han har selv været i gennem meget og har derfor personlig erfaring med traume og de længerevarende efterdøninger af traumatiske oplevelser. Han blev inspireret af Peter Levines arbejde, han blev hurtigt opmærksom på at Levine kunne noget ingen anden kunne. Scaer er en ekspert når vi kommer til hjerne og nervesystemet, han forstår og kan forklare de underliggende processer i forbindelse med traume og Somatic Experiencing.

Nogen har knoklet på at oversætte interviewet til Dansk, godt gået. Hvis du er virkelig  interesseret i Somatic Experiencing, PTSD og traumeteori så kan jeg kun anbefale Scaer (du skal til gengæld være meget interesseret, det er lidt nørdet).

Sexafhængighed og følelser

 

Mange tror fejlagtigt at sexaddicts er en slags krybdyr der gemmer sig bag buske, kigger ind ad folks vinduer eller misbruger børn. Sandheden er at langt de fleste sexafhængige mennesker er hverken kriminelle eller voldelige. Sexafhængighed kan ligesom andre afhængigheder defineres som en slags hjernesygdom der ofte opstår som en kæde reaktioner på traumatiske oplevelser i tidlig alder. Personen har lært at bruge sex for at håndtere ubehagelige eller uønskede følelser. Ubehagelige følelser som vrede, angst eller skam bliver efterhånden stærkt forbundet med sex og alene det at opleve følelsen kan sætte gang i afhængig adfærd.

Det er ikke sådan at alle der er udsat for traume vil udvikle en afhængighed. Derimod har stort set alle sexafhængige mennesker traumatiske oplevelser med i bagagen (men ikke alle). Det er ofte en stor lettelse at opgade at ens sexafhængighed har været en måde at håndtere de følelsesmæssige konsekvenser af tidlig trauma på. Den forståelse gør det muligt at give slip i den giftige skam der sidder så dybt, og at begynde at åbne op og dele om de hemmeligheder der altid er til stede hos en afhængig person. Forståelsen gør det muligt at give slip i dobbeltlivet og på sigt tackle problemerne.

Det er et kedeligt faktum at traumatiserede mennesker har en tendens til at gentage den traumatiske hændelse igen og igen. F.eks. en mand der som ung blev misbrugt af en fremmed. Som voksen følte han en stor trang til at have sex med fremmede og anonyme partnere, ofte under farlige omstændigheder. Et andet eksempel er en kvinde der igennem hele sin barndom blev nedsablet verbalt af sine forældre, og som voksen fandt sig en partner der spillede den samme rolle i hendes liv. I virkeligheden kunne det også have været omvendt, at det var hende der stod for de verbale tæsk – det vigtigste er bare, ubevidst, at genskabe de ekstreme følelser hun oplevede som barn. Det er den verden hun føler sig ”tryg” ved.

Sexaddicts siger selv at de er ret ensomme og at de alligevel gør alt for at undvige intime forhold. Faktisk tror de at de mennesker der virkelig lærer dem at kende vil omgående dumpe dem. Drevet af den overbevisning, ikke at være noget værd som en person, forsøger disse tidligere ofre for overgreb at få magten over andre igennem seksuelle udskejelse, som regel med tragiske konsekvenser.

Traume er

Traume er at opleve for meget, for overvældende og for hurtigt.

Vendepunktet

Det er altid spændende at høre om vendepunktet i en misbrugers liv (det hedder "åndelig opvågnen" i 12 trins fællesskaberne). Ofte kan han eller hun beskrive hvad der skete og hvordan det føltes, når de for alvor tog en beslutning om at stoppe misbruget, en beslutning om at stoppe uden betingelser. I 2008 interviewede jeg nogle misbrugere (ludomaner, alkoholikere og stofafhængige) der alle var clean og spillefrie. En af misbrugerne, en ung kvinde, fortalte meget gribende om vendepunktet i hendes behandling.

Hun var i døgnbehandling på det tidspunkt og var rigtig bange for at blive clean. Hun havde tidligere forsøgt at stoppe, men var altid faldet tilbage, og det hele blev bare værre og værre. Julie (ikke hendes rigtige navn) er en meget intelligent kvinde og hun vidste godt at den rejse hun nu stod overfor ikke var smertefri. I mange, mange år havde hun konsekvent begravet sin smerte i stoffer, og misbruget kunne for det meste holde hendes tidlige traumer på afstand. Det stod hende klart at ædru og clean ville hun komme i kontakt med sine egne følelser. Det her kræver mod og tro – det er bare så svært at tro på, at man kan rumme al den smerte uden at eksplodere.

Jeg har forsøgt at ændre så lidt som muligt i teksten – den er forståeligt lidt rodet, men hun forsøger jo at fortælle om noget der er meget personligt, noget hun selv har svært ved at begribe, og er af stor betydning for hende.   

”Ja, skal jeg fortælle om det? Jeg sidder udenfor og det er omkring d. 21 – 22 juli, XXXX, og jeg er meget, meget berørt fordi der har været et foredrag om familier, vores relationer som afhængige til vores familier, hvad vi har gjort ved dem, og jeg har fået et skema som jeg skal udfylde og sende, med tilbud om at mine kære kan deltage i Majorgårdens familiebehandling, og det berørte mig dybt, så jeg er meget sårbar og meget …oh… fyldt med skyld og skam, og sidder udenfor, denne pragtfulde, pragtfulde dag, og aner simpelthen ikke råd for hvad jeg skal stille op med den der, den der ting der handler om at inddrage [familien], og komme videre, og lige pludselig, som jeg sidder der, så kommer det, at jeg bliver fyldt af, der kommer og jeg bliver fyldt af på samme tid, af lys som bare strømmer ned i mig. Rent faktisk så er jeg så fyldt af lys og varme, så jeg ikke kan se hvad [der] er foran mig, jeg kan ikke se bordet og stolen, jeg kan bare, jeg kan bare være i det der fuldstændige … Jeg har så senere tænkt på, hvad var det for lys, Julie? Og ligner det lyset fra lysstofrør, eller, og … det var egentlig utrolig lyst. Og det er meget, meget rart og meget meget kærligt, og det er en følelse og en fornemmelse som jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Og i det øjeblik var jeg fyldt med så meget lys og så megen varme, da var der et eller andet der får mig overbevidst om, at det er godt… og at… jeg tror at en tid sidder jeg der, før jeg når at tænke, hvad fanden sker der her, jeg kan ikke se mine medmennesker, jeg kan ikke se havebordet, jeg sidder her fyldt med lys og varme, og får en helt anden, en helt anden fornemmelse end jeg nogensinde i mit liv har haft … så tror [jeg] der går, der går nogle minutter og langsomt aftager det og langsomt kan jeg se menneskerne, langsomt kan jeg se bordet, og da jeg ligesom sidder, jeg tror der er gået mellem to eller tre minutter, da jeg sidder bagefter, så har jeg det sådan, tja, nu, nu tør jeg godt det her.”

Medafhængig eller traumatiseret

I fleste tilfælde har partneren lige så meget brug for hjælp som den sexafhængige. Vi behandlere går som regel ud fra at partneren er det vi kalder medafhængig. Vi anbefaler familiekurser og grupper der tager hånd om medafhængigheden eller medmisbruget. Men partneren er ikke altid medafhængig, eller det fortæller de mig i hvert fald. De er dybt berørt af misbruget men de har ikke udviklet de adfærdsmønstre der kendetegner en medafhængig person. Til gengæld viser de ofte tydelige tegn på traume eller PTSD.

Medafhængige mennesker har enormt behov for at få kontrol over enhver situation, de forsøger på alle mulige og umulige måder at styre den afhængige. Hvis bare det lykkedes var alt godt, tror den medafhængige. De sender den afhængige i behandling men kan have svært ved selv at se at de har brug for hjælp for at komme videre.

En partner der er traumatiseret men ikke medafhængig har ikke dette behov for at styre og kontrollere. Men hun har brug for sikkerhed. Hun er blevet ramt af en Tsunami der har vendt op og ned på hendes liv. Hun må forholde sig til at selve fundamentet i hendes liv er blevet smadret og hendes selvbillede har taget alvorlig skade. I nogle tilfælde er det sket fra den ene dag til den anden.

Nu er det sådan at den medafhængige er sandsynligvis også traumatiseret. Medafhængigheden går nemlig ofte helt tilbage til barndommen hvor personen har været udsat for relationelle traumer. Men forskellen er at den medafhængige vil føle sig hjemme på et kursus om medmisbrug. Det vil oven i købet give nogle aha oplevelser og føles rimelig trygt. Derimod vil en dybt traumatiseret person, der føler sig helt forkert i forvejen, kun føle sig endnu dårligere tilpas hvis hun skal presses ind i en rolle der ikke passer.

Det er ikke det, personen kan godt få en del ud af at sidde i en gruppe med andre pårørende til sexafhængige, på egne vilkår. Men der skal tages hånd om de traumer hun slås med og hun har brug for at vide at hendes reaktioner har været helt normale, selvom hun synes hun har været langt ude.. Det er sådan man reagerer når man er udsat for mere end man kan bære. 

Jeg kan hverken være alene eller i parforhold

Hun er hårdt ramt af det hun selv kalder love addiktion. Jeg har prøvet alt muligt for at stoppe det, sagde hun. Jeg har i lange perioder valgt parforhold fra, at være alene virkede som en rigtig god løsning. Men i stedet for den følelsesmæssige smerte jeg oplevede i mine parforhold var jeg ensom og i dyb sorg. Jeg kunne ikke holde det ud i længden og fandt mig en ny kæreste, og så kørte den igen. Jeg bruger enorm energi på et nye parforhold og forsvinder ind i min fantasiverden der før eller senere braser sammen. Løsningen er et nyt forhold, mere af det samme – ligesom en narkoman.  

Dissociation

 

En af forsvarsstrategierne vi bruger når ramt af traume er dissociation. Dissociation er en ubevidst forsvarsmekanisme der gør at den traumatiske oplevelse bliver ”arkiveret” på en diffus måde i sind og krop. Normalt vil vi opleve, når vi husker tilbage til en begivenhed, at tanker, følelser, sansninger, adfærd og billeder danner en helhed. Dissociation betyder at forbindelsen er kappet mellem flere af disse elementer. Du husker måske følelsen i forbindelse med en begivenhed, men ikke hvad der skete. Eller du gentager igen og igen et bestemt uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, men du ved ikke hvor det stammer fra. Denne fejl i arkiveringen betyder at overvældende traumatiske oplevelser ikke kan integreres i din hukommelse og i din personlige historie.

I en anden form for dissociation splittes personen op i flere forskellige personligheder eller egoer, der hver for sig gemmer på forskellige elementer af traumet. Den ene personlighed kan være utrolig velfungerende og effektiv, mens den anden er alvorligt handicappet på grund af angst, vrede eller håbløshed. I mange tilfælde er der tale om flere nærmest fuldstændig adskilte personligheder i en og samme person, da er der som regel tale om en person der har været udsat for længerevarende, voldsomt misbrug fysisk, seksuelt og/eller psykisk.

Der findes også en form for dissociation der opstår mens den traumatiserende begivenhed finder sted. Personen forsøger at beskytte sig ved at dissociere fra den fysiske del af oplevelsen. Mennesker der har været udsat for alvorlige ulykker, naturkatastrofer, tortur eller voldtægt siger ofte at det er som om de smuttede ud af egen krop – og de kunne bogstavelig talt se på sig selv og hvad der skete med dem, meget ofte set ovenfra. Denne tilstand føles uvirkelig og upersonlig, fornemmelse for tid ændrer sig og ofte er personen ret forvirret. Dissociation midt i den traumatiske hændelse er et forsvar mod smerte og rædsel man ikke kan bære, og mod den skrækkelige fornemmelse af at være fuldstændig magtesløs. Desværre er der en pris at betale, denne form for dissociation fører som regel til PTSD senere i livet.

Maryanna Eckberg siger at i mennesker der har været udsat for ekstrem mishandling eller tortur som børn (også politiske fanger der er blevet tortureret) vil nærmest kronisk dissociere fra kropslige oplevelser. De har været udsat for overgreb og deres kroppe er blevet invaderet, de har været udsat for rædselsfuld fysisk og følelsesmæssig smerte. De føler at deres krop er noget de ikke selv har kontrol over, og at deres krop er en kilde er til fuldstændig overvældende fornemmelser (sansninger) og følelser de ikke kan håndtere.

Dissociation gør at når du bliver ramt af fragmenter fra den traumatiske hændelse (en lyd der får dig til at fare op, en duft der gør dig rædselsslagen og hjælpeløs på samme tid), vil du ikke nødvendigvis være klar over at det er noget der har med din fortid at gøre. Du vil sandsynligvis forsøge at finde et eller andet i nuet der forklarer din følelsesmæssige reaktion. Oven i købet vil du, hvis du er på vej ned i traumets sorte hul (vortex), være tilbøjelig til at miste kontakten med virkeligheden. Det er derfor ret vanskeligt at arbejde med traumer, og faren for at gøre mere skade end gavn er stor. Kropsbaseret terapi, f.eks. Somatic Experiencing, er en nænsom løsning – igennem kropsbaserede metoder kan de opsplittede oplevelser blive integreret, uden at personen bliver overvældet og gentraumatiseret.

Meget tyder på at traume er en medvirkende årsag til afhængighed. Smertestillende midler, alkohol og arbejde er fabelagtige hvis man ønsker at slippe væk fra sig selv. En person der har ”lært” at dissociere i tidlig alder, vil øjeblikkelig mærke at f.eks. spilleautomater kan godt bruges som rusmiddel der dæmper den smerte der rumsterer dybt nede i maven. For de fleste ludomaner der er hægtet på spilleautomater handler det om at få fri fra virkeligheden, og det virker rigtig godt mens der er penge i lommen. Eksperter i sexafhængighed og love addiktion er enige om at relationelle traumer spiller en afgørende rolle i udviklingen af disse former for afhængighed. Afhængighed kan også være ret traumatiserende for den nærmeste familie. Der er behov for traumebehandling hvis misbrugeren vil ud af sit misbrug og kunne nyde livet – men det er meget forskelligt fra den ene person til den anden hvor meget hjælp der skal til og hvilken form for hjælp. For mange er den hjælp de får i almindelig misbrugsbehandling nok. Andre bruger selvhjælpsgrupper eller 12 trins grupper og de dækker deres behov.  De misbrugere der har svært ved at holde stien ren og ”falder i” igen og igen slås ofte med svære traumer og har brug for ekstra tid og hjælp for at komme videre.

 

Pála har flyttet kontor

Min kollega Pála har flyttet kontor til Holbergsgade 16, 1057 KBH K. Pála har igennem mange år arbejdet med medafhængighed, voksne børn og afhængige mennesker. Hvis du eller nogen du kender er ramt af afhængighed, eller påvirket af andres misbrug, kan jeg varmt anbefale Pála. Hendes tidligere klienter er i hvert fald meget tilfredse med hendes måde at være (terapeut) på, og med udbyttet af terapien. Se mere på www.promis.dk

Muret inde følelsesmæssigt

Lars (ikke hans rigtige navn) er en ung mand, veluddannet og har på mange måder klaret sig godt i livet. Da han kom til samtale første gang virkede han lidt stiv og tilbageholdende, men der var ingen tvivl om at han mente det alvorligt. Han ønskede at redde ægteskabet og var klar over at det kunne han ikke alene, han havde brug for hjælp.

Som regel er det konen der kontakter os, og sådan var det også nu. Hun mente at hans problemer stammede fra hans opvækst, og det var Lars ikke helt uenig i. Han ønskede bare ikke at tale om sin barndom generelt og bestemt ikke med sin kone. Tilfældet var at han havde rimelig indsigt i problemerne, og vidste også, overordnet set, hvordan han skulle tackle dem. Den viden hjalp bare ikke, han formåede ikke at stoppe sin selvdestruktive adfærd.

Lars har sandsynligvis ikke fået den støtte og opbakning alle børn har brug for. Far og mor svigtede, sagde han, hver på sin måde, og han kunne ikke stole på dem. For Lars er verden stadigvæk et farligt sted. Hans forsvar har været at bygge mure mellem selv og andre mennesker. I sin tid var det måske det bedste forsvar han kunne finde på og det føltes i hvert fald rimelig trygt for den lille knægt. Han var også ret dygtig til at skjule hvad der foregik. Udadtil så det ud til at køre godt for ham, han virkede glad og i god kontakt socialt.

Det lyder næsten forkert at sige at Lars, den stærke, selvstændige mand har problemer med at sætte grænser! Det er snarere som om han er for dygtig til det. Men han har problemer med at sætte grænser og her er en kort forklaring.

Det er sundt og nødvendigt at lære at sætte grænser overfor andre mennesker. Vi bruger dem i vores personlige forhold for at beskytte og for at give udtryk for vort inderste selv. Det er godt at have sunde grænser der fungerer som filtre der lukker ind og ud hvad der er passende i den pågældende situation. Problemer med grænser falder stort set i to kategorier. Enten er der ingen grænser og ens selv flyder over alt, eller selvet er muret inde og intet bliver lukket ind eller ud. En person der hverken viser sig selv eller tager imod noget udefra kan ikke fungere i et parforhold.

Til dels er murene, i Lars tilfælde, funderet på angst. I en ung alder har han lært at nærhed er lig med at blive såret. Hans forældre var dårlige til at beskytte ham og måske havde han mest brug for at blive beskyttet imod dem. Far var alkoholiker, vred og opfarende. Lars var meget bange for ham og stolede ikke på ham. Set i bakspejlet er det som om alle forsøg på at være i kontakt med far endte med at Lars igen blev fem år, dybt såret og ked af det. Han holdt op med at lytte til og tale med far, det var mest sikkert at holde sig på afstand følelsesmæssigt.

På samme tid som Lars var i gang med at bygge sine følelsesmæssige mure lærte han også en del om grænseoverskridende eller grænseløs adfærd. Det var far der ofte overskred familiens grænser. Det Lars har lært er, kort sagt, enten at stå følelseskold bag sine mure, eller fuldstændig overskride andres grænser når følelserne til sidst koger over. De fleste mennesker ville opleve hans raseri som krænkende og der er faktisk nogle der har sagt fra og ikke vil tale med ham mere. Uanset om han raser ud eller lukker af er resultatet er det samme, han kan ikke fungere i nære relationer.

Lars forstår det her godt oppe i sit hoved. Han har til gengæld meget svært ved at forestille sig og tro på at han kan gøre det anderledes. Han er bange for at åbne op og han stoler ikke på andre mennesker. Det han kunne stole på tidligere var hans ”fix”, men nu er prisen for afhængigheden ved at være for høj. Han er desperat for at redde sit ægteskab, men han har enormt svært ved at sige det. Han er også vred og meget angst men forsøger at ignorere sine følelser og dække over dem udadtil.

Det vil kræve en del arbejde for Lars at komme videre og han er nødt til at løbe den risiko at begynde at sige sandheden om hvad han tænker og føler. Det kræver at han begynder at stole en lille smule på andre. Det er svært, men er der meget andet han kan gøre?