Sexafhængighed Feed

Han har været sammen med mere en 100 kvinder.

Han tror at han er afhængig af sex og kærlighed. Der har været mange kvinder i hans liv, og han har ført regnskab og sat kridtstreger som en slags regnskab over sine trofæer. Men ”kridt snavser hænderne til, det hviner på den sorte tavle så man får gåsehud…” Ubemærket havde skammen sat sig på sengekanten, og den så alt.

Citat: G. Rozier: Kærlighed uden modstand


Mænd og skam

Vrede3De mænd der søger behandling for alkoholisme eller andet misbrug er som regel fyldt med skam. Den har været der længe, ofte stammer den fra opvæksten. Nu har mænd ikke lov til at være sårbare, og følelsen af ikke at være god nok, er noget mænd ikke taler om. Der er kun to udveje, vrede eller at mure sig inde. Vreden er et pragtfuldt våben og skjold. I stedet for at vise usikkerhed eller angst kan manden skrue op for vreden, og dermed holde andre på afstand. Vreden gør at han føler sig stærk og magtfuld, det er ovenikøbet muligt at han får sin vilje ved at tromle over andre. Vreden, f.eks. i form af raseri, kan være berusende magtfuld, det er muligt at blive afhængig af den.

Den anden måde at tackle skam og sårbarhed på er at lukke af. Sige ingenting, stene foran computeren eller fjernsynet, lade som om han er ligeglad. Ikke at vise følelser er kernen i strategien, jeg har ikke behov for jer andre, jeg har faktisk ingen behov. For de nærmeste kan denne kulde og afstand føles ekstremt ubehagelig, og til tider nærmest voldelig.

Begge strategier koster manden dyrt. Ensomhed, ødelagte forhold til partner og børn, misbrug og selvmord er konsekvenserne af denne strategi. 


Kursus i pornoafhængighed og sexafhængighed.

Kontor1Grundkursus i sexafhængighed

28. feb. - 2. mar. i Kbh.

 Grundkursus i sexafhængighed består af 3 moduler, fordelt over 3 dage, der giver indblik i de mest anvendte teorier og behandlingsmetoder i forhold til sexafhængighed, og hvordan sexafhængighed evt. påvirker partneren. Målsætningen er at den enkelte deltager får tilstrækkelig viden til at kunne:

  • Bruge specielt udviklede tests for sexafhængighed.
  • Yde, under supervision, behandling af sexafhængige mennesker.
  • Yde hjælp til pårørende af sexafhængige.
  • Forstå og give førstehjælp til traumatiserede pårørende og sexafhængige.
  • Henvise til og gøre brug af selvhjælpsgrupper.

Deltagere i Grundkursus i sexafhængighed tilbydes tilknytning til et netværk af terapeuter der arbejder med sexafhængighed, og supervision af erfarne terapeuter. 

Kursusleder er

Magnus Larusson MA.

Magnus har MA i sociologi, han er uddannet traumeterapeut (Somatic Experiencing) og misbrugsvejleder, med fokus på sexafhængighed.

Magnus har gennem en del år haft firmaet ”Promis”, hvor han har hjulpet sexafhængige og deres partnere http://www.promis.dk/

Tilmelding: Misuzo på 30 96 25 66 (misuzo.dk). 

 Misuzo

Nordre Fasanvej 48

2000 Frederiksberg

email: mail@misuzo.dk

 

 


Smitsom skam

Han har arbejdet med sig selv længe og han er kommet ud af sine værste afhængigheder. For mange år siden holdt han op med at drikke alkohol og tage stoffer, og det begyndte at lysne op i hans liv. Men skjult bag ved alkoholen og kokainen lurede en anden afhængighed. Der gik lang tid inden han for alvor begyndte at mærke den og se den tage form, senere fik den et navn. Sexafhængighed. Han stoppede ikke med det samme. Til sidst blev dog prisen for høj og skammen for stor.

Nu har han opdaget at en del af den skam, der både drev værket i hans afhængigheder, og efterhånden kørte ham i sænk, i virkeligheden ikke er hans. Den lå allerede i hans familie da han blev født, og den var både giftig og smitsom. På hans mors side er der alkoholisme og medafhængighed, skyld og skam. Hans far tog sig aldrig af sin søn, var for optaget af arbejde og kvinder. Som dreng følte han sig uønsket, som voksen har han svært ved at komme af med den idé, at han ikke er noget værd.

Nu hvor angsten, vreden og skammen ikke fylder så meget længere, så synes han det er en fascinerende opdagelse, han har gjort, at meget af skammen aldrig hørte til hos ham personligt. Han overvejer såmænd også, hvordan han kan aflevere den tilbage, der hvor den hører til, uden at udskamme nogen.

Jeg er også imponeret over hans opdagelse, men endnu mere fascinerende er det at se hvordan han har udviklet sig igennem årene. Han er faktisk meget dygtig. 


Traume og nuets kraft

Julestemning i Island
Traume kan defineres på flere måder, og hver definition beskriver en vigtig side af forskellige former for traume. En mulig definition er at traume er en manglende evne til at være i nuet. Traumatiserede mennesker er bange, stressede og vagtsomme selvom deres omgivelser ikke giver nogen som helst anledning til frygt. I den tilstand skal der ikke meget til for at udløse et panikanfald. Personens reaktioner kan være ret heftige og ikke til at forstå for andre, der ikke ved hvad der ligger bagved. Det skaber problemer, ikke mindst i nære relationer.

Traume er et vigtigt tema i behandling af afhængighed. Traume, ofte tidlig traume, er en udløsende faktor i afhængighed. Arvelighed og samfundets holdning til f.eks. alkohol kan ikke helt forklare hvorfor nogle mennesker bliver så afhængige af sit stof eller din adfærd, at de er villige til at ofre sin familie, sin karriere, og til sidst sit helbred for at opleve den trance lignende tilstand stoffet eller adfærden muliggør. Traume er den sidste store brik i puslespillet.

Behandlere har længe været opmærksomme hvor vigtigt det er for den afhængige at ”komme ind i nuet”, også dem der ikke aner en pind om traume. I behandling inspireret af de tolv trin (f.eks. AA) er der fokus på ”en dag ad gangen”, fokus på ikke at smutte for langt ind i fremtiden og ikke at grave sig ned i fortidens dårligdom. I fremtiden bor frygten og fortiden er fyldt med skam. Mindfulness er en gave i behandling af afhængige mennesker, med sin fokus på ”nuets kraft”. Mindfulness har også åbnet døren for spiritualiteten og derved beriget den kognitivt orienterede behandling. Dog er der to ting at være opmærksom på i forhold til meditation og Mindfulness. For meget fokus på meditation kan sende personen på dybt vand og aktivere et panikanfald af større dimensioner. Det andet problem har med en af nutidens frygtelige onder at gør, dvs. for meget fokus på effektivitet og teknik. Mindfulness risikerer at blive gjort til en hurtig teknisk løsning på stress og uro, eller drikketrang, en teknik løsrevet fra den åndelighed den udspringer af. Det skal gå så stærkt! Alt for stærkt.  Som de garvede terapeuter siger, ”gode ting sker langsomt”. Det gælder ikke mindst når det handler om traume.

En ”øvelse” der er velegnet for at hjælpe personen ind i nuet, i håb om at hun finder ro og tryghed, er at bede personen om at se på træerne udenfor vinduet, eller ud over vandet –  at hun bruger al sin opmærksomhed, i det omfang det nu kan lade sig gøre, på at observere. At observere hvordan vinden rusker i grene og i trætoppen, hvordan lyset og skyggerne spiller sammen, og måske lytte til fuglene. På samme tid må personen gerne observere hvad der sker inde i hende, hvad det gør det ved hende når hun fokuserer på naturen, her og nu. Som regel oplever personen en større ro. Det giver ro at være i nuet, og en oplevelse af at den skrækkelige trussel hører til i en anden tid, og er på den måde ikke en del af den virkelighed personen befinder sig i her og nu. Der er ingen teknik i det her, og den største fordel er at personen kan gøre det selv, når han eller hun har brug for at finde ro.

 

 


Porno og parforhold

Porn-addiction-health-140512-article

Ny undersøgelse viser at et stort flertal parterapeuter mener at porno har en negativ indflydelse på sexlivet hos deres klienter. To tredje dele mener at porno sætter sig præg på mændenes forventninger til samliv med partneren og kvinder føler sig presset til at lege pornostjerner i soveværelset. Det påvirker kvindernes selvværd og selvtillid negativt, fx viser en undersøgelse at kvinder i forhold med mænd, der ser meget porno, har dårligere selvværd end kvinder i et forhold med mænd der sjældent bruger porno. Men mændene klager også over skadelige konsekvenser af eget pornoforbrug.

De fleste mænd oplever en positiv effekt af porno i starten (ligesom med gambling eller stoffer), men efterhånden oplever de problemer i sexlivet. De mest almindelige er:

  • Manden har ingen problemer med erektion eller orgasme når han ser på porno, men sammen med kæresten halter det.
  • Han er i stand til at have samleje med kæresten men det tager længere tid og kæresten klager over at han virker fjern mens de er sammen.
  • Han er nødt til mentalt at spille pornoklip fra Internettet for at opnå orgasme.
  • Mere og mere fortrækker han Internetporno fremfor sex med konen, det føles mere intenst og spændende
  • Manden gemmer på flere og flere hemmeligheder som han skjuler for sin partner (hvor meget tid han bruger på nettet, hvad han ser på, hvem han chatter med osv.). Hans løgne underminerer tilliden i parforholdet
  • Hans kæreste føler sig mere og mere som den anden kvinde.

Det er ikke svært at forklare biologien i det der sker med manden, og heldigvis er muligt at vende udviklingen. Hvis problemet har stået på længe, eller det er svært at stoppe, har det vist sig at de samme metoder, som vi bruger i afhængighedsbehandling, virker udmærket på afhængighed af Internetporno. Men det kræver at manden anerkender problemet og konsekvenserne af hans adfærd.


Sexafhængighed og overspisning

På nogle måder har sexafhængige meget til fælles med medlemmerne i tolvtrinsgruppen Anonyme Overspisere (OA). De har lært nogle vigtige ting fra medlemmerne i OA om forskellen mellem afholdenhed og ædruelighed. Ved at anerkende det faktum, at det ikke er fornuftigt, at afstå fra at spise gennem længere tid, bruger folk i bedring i OA deres energi på at lære, at spise på en sundere måde, uden at spise tvangsmæssigt.

Medlem i SLAA i Danmark

Opgave fra DAC studerende


Thanks for sharing - en film om sexafhængighed

Thanks for sharing er en ny film der handler om sexafhængige mennesker der alle deltager i en 12 trins selvhjælpsgruppe for at få styr på deres afhængighed. Filmen er på overfladen en komedie, men de problemer hovedpersonerne slås med er meget genkendelige og emnet behandles nænsomt og med respekt. Filmen er også realistisk på flere områder, f.eks. når det handler om tilbagefald hos sexafhængige. Den skildrer også ret godt den kultur alle 12 trins fælleskaber har til fælles, igen med stor respekt og indsigt. Filmen bliver sikkert ikke en blockbuster, men sexafhængige mennesker, deres pårørende, og alle Bills venner (alle der er i recovery i et 12 trins fællesskab) vil sikkert får stor glæde af Thanks for sharing 

 

 


Kursus i sexafhængighed 1-3 nov. i KBH

Al-Efa 1

 

 

Grundkursus i sexafhængighed

 

Grundkursus i sexafhængighed består af 3 moduler, fordelt over 3 dage, der giver indblik i de mest anvendte teorier og behandlingsmetoder i forhold til sexafhængighed, og hvordan sexafhængighed evt. påvirker partneren. Målsætningen er at den enkelte deltager får tilstrækkelig viden til at kunne:

  • Bruge specielt udviklede tests for sexafhængighed.
  • Yde, under supervision, behandling af sexafhængige mennesker.
  • Yde hjælp til pårørende af sexafhængige.
  • Forstå og give førstehjælp til traumatiserede pårørende og sexafhængige.
  • Henvise til og gøre brug af selvhjælpsgrupper.

Deltagere i Grundkursus i sexafhængighed tilbydes tilknytning til et netværk af terapeuter der arbejder med sexafhængighed, og supervision af erfarne terapeuter. 

Kursusleder er

Magnus Larusson MA.

Magnus har MA i sociologi og statistik, han er uddannet traumeterapeut (Somatic Experiencing) og misbrugsvejleder, med fokus på sexafhængighed.

Magnus har gennem en del år haft firmaet ”Promis”, hvor han har hjulpet rigtig mange sexafhængige og deres partnere http://www.promis.dk/

Tilmelding: Kontakt Al-Efa på 24 22 80 08 (Alefa.dk). 

 



Fader og søn

Han er i bund og grund et godt menneske, men han har været afhængig i mange, mange år. Det er gået ud over hans kone og børn. Hans helbred har taget skade og han har været igennem behandling. Nu sidder han overfor sin søn og har det dårligt. Det han siger til den unge mand er i virkeligheden tilgiv mig, tilgiv mig for at jeg kan få det bedre. Men sønnen er ikke interesseret i nemme løsninger og  siger nej. Ikke direkte, men meget klart. Først og fremmest skal farmand stå sin pligt og vise at han kan holde stien ren.

Efter samtalen sad den ældre mand tilbage med en fornemmelse af hvor meget han har ødelagt og hvor meget arbejde der venter ham. Det er ikke nok at bede om tilgivelse, det handler om at være villig til at ofre noget for at reparere skaden.