Følelsesmæssig ædru

Somatic Experiencing og tilbagefald.

De fleste misbrugere har nemt ved at stoppe sit misbrug, de har gjort det igen og igen. Problemet er at det er ligeså nemt at begynde igen. Tilbagefald i misbrug kan være en meget smertefuld oplevelse og mange mister viljen og håbet om et bedre liv. En forklaring på gentagne tilbagefald er ubearbejdet traume, ikke mindst udviklingstraume. Problemet for os behandlere er bare at det er svært at arbejde med traumer uden at personen bliver overvældet og retraumatiseret – hvilket ofte udløser et nyt tilbagefald.

SE (Somatic Experiencing) er et terapeutisk redskab i behandling af traume (PTSD og andre traumarelaterede forstyrrelser). SE sætter fokus på personens somatiske eller kropslige sansninger. Den bygger på at kroppen husker, selv når hjernen er stået af. SE bygger på Dr. Peters Levines forskning og kliniske arbejde igennem mere end 40 år.

Dr. Peter Levine præsenterede SE metoden i sin første bog Væk tigeren. I bogen fortæller Dr. Levine om sin forskning og hvordan frit levende vilde dyr bearbejder traumatiske og livstruende situationer. Han er overbevidst om at dyrenes adfærd viser at der findes en naturlig biologisk baseret helingsproces der beskytter imod det vi kalder traume (f.eks. vedvarende fornemmelse af overhængende fare). Dr. Levine siger at hvis vi mennesker er i stand til at lære af dyrenes instinktive adfærd, så har vi fundet nøglen til at helbrede traume hos mennesker.

SE bygger på den opdagelse at mennesker har en medfødt evne til at komme sig efter traume. Metoden gør at personen kan være til stede, her i nuet, få undersøgt valgmuligheder og genoprettet stabilitet i personlige forhold. SE er særlig effektiv i behandling af to typer af traume, sjok traume og udviklingstraume. Sjok traume relaterer til en bestemt overvældende begivenhed, ofte en livstruende situation. I udviklingstraumer er der tale om psykiske forstyrrelser der bunder i misbrug eller vanrøgt i ung alder, ofte gentagne gange, over længere tid.

I SE terapi får du vejledning og støtte fra en erfaren terapeut der guider dig igennem processen. Selve processen kræver at du er opmærksom på din krop og at du sætter ord på det du mærker af sensationer, følelser og mentale billeder. På den måde vil du efterhånden komme i kontakt med og frigøre ”frosne” følelser. Du vil som følge føle et større overskud og tillid til at du kan se traumet i øjnene, en lille bid ad gangen, uden at blive overvældet af alle de dårlige, negative følelser igen.

Mennesker der har gennemgået SE terapi siger at de føler en større frihed og glæde ved livet. Andre oplever lindring af fysiske smerter eller at de fungerer bedre mentalt.

Har du brug for hjælp?

 

Det jeg skriver på disse sider er en blanding af forskningsresultater fra førende eksperter, og min personlige og kliniske erfaring. I starten af min karriere arbejdede jeg hovedsageligt med kemisk afhængige mennesker, men de sidste år fylder sexafhængighed og ludomani mere. Det har gjort at jeg har måttet uddanne mig mere, ikke mindst omkring sexafhængighed og traume.

I 2009 påbegyndte jeg min certificering som terapeut med speciale i sexafhængighed.   Uddannelsen hedder Certified Sex Addiction Therapist (CSAT), og er taget hos den amerikanske og internationalt anerkendte sexafhængighedsspecialist Dr. Patrick Carnes.

I 2010 kom jeg så i gang med uddannelse som Somatic Experiencing terapeut, SE er en anerkendt metode for behandling af traume. Metoden bygger på Peter Levines banebrydende arbejde, det er Traumeheling Aps der står for uddannelsen.

Tidligere er jeg uddannet sociolog (Cand.mag), misbrugsterapeut og tilbagefaldsterepeut.

Jeg arbejder på Promis - klinik for sexafhængighed, og hvis du har brug for en samtale, behandling i grupper, eller anden form for hjælp må du gerne sende mail -  magnus@promis.dk eller bare ringe på 2622 2289

 

Spørgsmål vedrørende shopaholisme

To folkeskolepiger er i gang med en opgave om købemani. De stillede mig nogle fornuftige spørgsmål - jeg håber mine svar giver lige så god mening.

• Findes der en medicinsk forklaring på købemani?
  • Der findes ikke en bestemt fysisk eller genetisk forklaring på købemani. Det er sandsynligt at det samme gælder for shopaholisme og f.eks. ludomani, hvor der tilsyneladende kan være tale om en forstyrrelse i dopaminssystemet eller belønningssystemet. Ingen har kunnet præcisere hvor problemet ligger, men der findes nogle bud på mulige svar.
  • Sociale og psykologiske faktorer spiller en væsentlig rolle. Samfundet stiller krav eller har en forventning om at du skal være tjekket, smuk og fit, de krav bliver ofte for meget. Generelt ser det ud til at shopaholics lider af dårligt selvværd kombineret med tro på at udseendet og materielle ting kan gøre dem lykkelige.
• Synes I at det er et problem at det danske samfund ikke tager problemet seriøst?
  • Sandsynligvis rangerer det her ikke højt på listen over alvorlige problemer. Det forventes at du skal have styr på dig selv og din økonomi, du kan bare tage dig sammen. Det gør at det er meget skamfuldt at miste kontrollen, ikke mindst over sin økonomi, og mange  vælger at skjule problemet endnu mere på grund af det.
• Hvad sker der helt præcist i hjernen når de får kicket?
  • Det ser ud til at de får en ordentlig dosis dopamin og oplever stor glæde når det shopper. Problemet er bare at de gør mange almindelige shoppere også, uden at det fører til afhængighed. Om shopaholics får større mængder dopamin ud i systemet er svært at sig, men tilfældet er at de bliver afhængige af den rus eller den trancelignende tilstand der opstår mens de shopper. Forskning viser at f.eks. ludomaner får en større reaktion i hjernen når de spiller end almindelige mennesker gør.
• Hvordan kan det gå ud over familie, job og venner?
  • Partneren føler ofte at han eller hun har levet i løgn i lang tid, og det er rigtig hårdt. Som regel har shopperen stiftet en stor gæld der vil påvirke hele familien i rigtig lang tid. Nogle shopaholics mister arbejde direkte eller indirekte på grund af shopping, venner siger fra, de føler sig ofte misbrugt.
• Hvordan er det en mental lidelse?
  • Officielt er købemani ikke en anerkendt lidelse, men er placeret sammen med uspecificerede obsessive lidelser. Den ligner til gengæld mere ludomani der nu er blevet anerkendt som adfærdsafhængighed (der sker ændringer af definitionen af ludomani i de her dage).
• Hvilket ansvar har samfundet for at stoppe det? Og kan de det?
  • Det vil kræve en stor ændring af samfundet for at stoppe det, lige nu ønsker politikere, banker og butiksejere at danskerne shopper mere, ikke mindre, de mener mere shopping vil bidrage til at løse den økonomiske krise. Hvis og når det her bliver anerkendt som en psykisk lidelse vil samfundet måske i større grad tage ansvar for at behandle sygdommen.
• Hvilket ansvar har de afhængige selv?
  • De har det ansvar, at når de kan se den er gal, at søge hjælp og lægge sin livsstil om, sådan at de ikke falder i igen.
• Hvad får de ud af at shoppe så meget? Bundløs gæld?
  • I starten er det meget sjovt og virkelig hyggeligt. Efterhånden er de plaget af skyldfølelse og anger, de føler sig ensomme, der er meget stresset og angst. Gælden kan blive rigtig stor – hvis vi taler om en person over 30 år og i et parforhold, er gælden på grund af shopping tit over 300.000, og meget ofte ved partneren kun en brøkdel af beløbet.

Interview med en shopaholic

Jeg læste for nyligt et interessant interview i Alt for damerne. Helle, en shopaholic, fortæller om sin lidelse, om hvordan det var når det var værst, hvad der så skete og hvordan hun har det i dag. På trods af at jeg har talt med utallige shopaholics og deres familier, og burde være blevet immun følelsesmæssig, blev jeg dybt berørt. Helle har helt klart arbejdet godt med sig selv. Hun er i stand til at forstå og formidle sin viden om sin lidelse på en måde eksperter, der ikke har prøvet det på egen krop ikke kan. Jeg kan f.eks. citere to eksempler på hvor tæt hun kommer på sin lidelse, i begge tilfælde vil langt de fleste overshoppere og ludomaner kunne genkende det hun siger.

I det første eksempel er Helle nået det sted hvor hun er begyndt at tage flere lån og beløbene er blevet større. Hun er ”nødt” til at lyve, siger f.eks. at hun er single på trods af at hun har boet sammen med sin mand i årevis. Hun beskriver meget godt hvad der sker med hende når det er lykkedes hende at få fat i penge: ”Jeg havde en klar fornemmelse af det var nemt. Jeg var helt glad i kroppen og gik hele tiden med den der kilden i maven over at det var lykkedes mig. Så jeg blev ved”:

Der er flere steder i interviewet hvor Helle beskriver sine tanker, følelser og sansninger i kroppen. Det er følelserne og sansningerne der overtager styringen når Helle shopper, fornuften er slået fra. Ofte spiller gamle oplevelser og tankemønstre sin rolle i lidelsen, men det foregår for det meste i det ubeviste og kommer til udtryk følelsesmæssigt. Denne kilden i maven oplever mange shopaholics når de er ude og shoppe.

Senere i artiklen siger: ”Med lånerne kom også en lind strøm af breve fra kreditorerne, så Helle får et noget anstrengt forhold til familiens postkasse. Hun sørger nemlig for altid at have postkassenøglen på sig og få tjekket den, inden hendes mand kommer hjem fra arbejde. Postkassen bliver Helles fjende”. Jeg har tidligere arbejdet med terapigrupper hvor der kun er ludomaner og shopaholics. Problemet med postbuddet kender de alle sammen, i hvert fald hvis de har en samlever. Og selvom shopaholikeren bor alene, har hun ikke lyst til hverken at tage imod brevene eller åbne dem.

I det hele taget er interviewet med Helle rigtig godt lavet og hun er meget ærlig. Det er imponerende hvor godt hun beskriver det hun har været igennem. Der er flere ting jeg kunne fremhæve, f.eks. det Helle siger om hendes ritualer omkring misbruget. Ritualerne satte hende i den ”rigtige” stemning, eller den ”trance” fleste overshoppere kender så godt: ”Det var den der nærmest berusende atmosfære. Duften, musikken.” Igen fortæller Helle hvordan det føles og mærkes at være midt i misbruget.

Ritualer er en del af den adfærd shopaholics (og andre afhængige mennesker) udviser, de er bare ikke altid opmærksomme på det selv, eller de ønsker simpelthen ikke at tale om det. De synes det er for pinligt.  Det samme gælder de sensuelle oplevelser, duften og lydene, eller følelsen af silke mellem fingrene. Det foregår i en trancelignende tilstand og det er svært at beskrive bagefter. Men Helle fortæller om sine ritualer og sine sansninger. Hun giver os lov til at opleve hvordan det er at være shopaholic, hvorfor det er så tiltrækkende, og hvad lidelsen i sidste ende kan føre med sig.

Shopaholic – har du mistet kontrollen?

Mennesker for hvem tvangsmæssige indkøb eller brug af penge er blevet et problem, oplever en følelse af at være høj når kreditkortet køres i gennem maskinen. Det betyder, at endorfiner og dopaminer, tænder naturlige receptorer i hjernen, hvilket skaber en god følelse og forstærker lysten til indkøb eller brug af penge. Dette er den afhængighedscyklus som skal afbrydes for at kunne håndtere penge og genoprette ”normalt” forbrug. Tvangsmæssig shopping eller brug af penge kan føre til problemer i parforhold, på arbejdspladsen og til økonomisk uføre.  På mange måder er konsekvenserne af denne afhængighed de samme, som vi kender fra andre former for afhængighed. Det skriver Magnus Larusson på sin hjemmeside, promis.dk. Magnus Larusson er sociolog og addiction counselor ved behandlingsstedet Majorgården. Han behandler adfærdsafhængighed som bl.a. ludomani og har også haft kontakt til shopaholics. Magnus Larusson henviser dem enten til Debtors Anonymous eller har dem til samtaler, afhængig af problemets omfang og hvor de bor i landet. Behandlingsmetoden er stort set den samme som til ludomaner og følger de principper, som også bruges i bl.a. Anonyme Alkoholikere.

- De fleste mener, det er meget tabubelagt ikke at kunne styre sin økonomi. De vil hellere tale om sex end om penge. Det er pinligt og skamfuldt ikke at kunne kontrollere sin trang til at shoppe, og mænd kalder det i øvrigt noget andet: De samler eller har en hobby, der er gået for vidt, siger Magnus Larusson.

- De mest pålidelige tal, jeg har set i en undersøgelse, viser, at 5,8 pct. af amerikanerne er shopaholics. Om det tal kan overføres til Danmark, ved jeg ikke, der findes ingen danske undersøgelser på området.

Ifølge Magnus Larusson går shopaholism også ud over partneren og familien. Shopaholic’en er nødt til at skjule sit pinlige overforbrug med løgn og bedrag til følge. Tilliden ryger, og det er et stort problem i de enkelte familier.

- De har købt tøj og sko, de ikke kan vise frem. De køber tingene, fordi de ikke kan lade være, men lige så snart de forlader butikken, skammer de sig. Hos nogle af dem kan man finde tøj i skabet, der stadig har prissedler på. Shopaholic’en finder på forklaringer, det er bare et spørgsmål om kreativ tankegang, og familien vil så gerne tro på dem. De e-mails, jeg har fået fra pårørende, tyder på, det er smertefuldt at blive løjet for og ført bag lyset. Vedkommende kommer med bortforklaringer på sit pengeforbrug, og når konen eller manden opdager, partneren har haft noget suspekt kørende gennem længere tid, så lider tilliden et stort knæk. Nogle sidestiller overforbruget med utroskab, for hvis man kan lyve om det, hvad kan man så lyve om ellers?

Magnus Larusson siger, at shopaholism ofte følges ad med et andet misbrug, som f.eks. spiseforstyrrelse eller overtræning. Og det hele hænger sammen med udseendet, den pågældendes image.

- Hvis overshopping hænger sammen dårligt selvværd, vil det at shoppe bare forstærke problemet. Ligesom det at drikke sig fuld bare forstærker dit alkoholproblem. Og hvordan kan man forklare, at en tilsyneladende velfungerende person lyver overfor sin familie? Hvis man er fuld, kan omgivelserne bedre leve med løgne og bortforklaringer, den, der drikker, er ”undskyldt”. Men det er meget pinligt og tabubelagt at miste kontrollen over sin økonomi, og ens misbrug er diffust, det er svært at se eller mærke noget på den, der har et problem med overshopping.

Skrevet af LD

At lægge låg på sine følelser

Faktisk ved vi ikke om dårligt selvværd er en direkte årsag til afhængighed, men det er klart at afhængighed vil efterhånden ødelægge ens selvværd. Vi mennesker (de fleste af os i hvert fald) bryder os ikke om ubehagelige følelser eller smerte. Vi forsøger at komme væk fra kilden til smerten, og hvis ubehaget kommer indefra forsøger vi at dæmpe det. Hvis jeg er ked af det, spiser jeg. Hvis jeg føler angst tager jeg en pille. Hvis jeg er ensom går jeg ud og køber tøj. Hvis jeg er frustreret drikker jeg.

Problemet ved at dæmpe eller flygte fra følelser jeg ikke bryder mig om, er at det ikke kan lade sig gøre kun at dæmpe de ubehagelige følelser. Hvis jeg gør det lægger jeg låg på hele mit følelses spektrum. Jeg får måske bugt med angsten, men glæden forsvinder også.

Udmærket forskning tyder på at mennesker med godt selvværd, der fungerer godt følelsesmæssigt, har en tro på at de er elsket på trods af at de ikke er fejlfri. De kan selv acceptere at de ikke er perfekt, og de tør vise hvem de er. Vi har alle sammen behov for at høre til og være accepteret. Det er svært at opnå hvis du skjuler hvem du er. Frygten for ikke at blive accepteret gør at vi begynder at spille en rolle, vi forsøger at være den person vi tror de andre vil se. Ulempen er at hvis vi bliver accepteret på det grundlag, så ved vi inderst inde at vi har snydt. Og hvad sker der hvis de nu finder ud af hvem jeg virkelig er?

Self-compassion, dvs. medfølelse rettet mod en selv (og andre) er et begreb der stammer fra buddhistisk psykologi. Forskning i self-compassion indikerer at de mennesker der ikke er for hårde ved sig selv, når de laver fejl, eller ikke opnår lige hvad de havde tænkt sig, klarer sig bedre end dem der tæsker sig selv. Ikke kun har de det bedre følelsesmæssigt, men de opnår bedre resultater næse gang de forsøger. Self-compassion er noget du kan lære og træne dig op i, derved åbner du op for et rigere følelsesliv (ikke smertefrit langt i fra, men rigere).

Shopping som bedøvelse

Der er mange grunde til at folk shopper for meget, men den mest almindelige, hvis du spørger kvinder der selv mener de er shopaholic, er et ønske om at dulme ubehagelige følelser. En forretningskvinde på 32 fortæller at aftenen før hendes fødselsdag kom hun til at skændes med sin kæreste. Hun endte med at smække røret på. Bagefter var hun overbevidst om at hun ikke kunne forvente en romantisk aften på en restaurant, eller bare blomster fra ham.

”Om morgenen var jeg så vred og bitter at det eneste jeg tænkte på var at shoppe. Hvis han ikke elsker mig, så må jeg sørge for det selv. I middagspausen shoppede jeg som gal, købte det ur jeg længe havde drømt om, og noget tøj. Bagefter tog jeg på arbejde som om ingenting var sket, som om jeg kun havde købt et par sokker.”

 Angst, depression, konkurrence og usikkerhed i personlige forhold er de faktorer, der sammen med stress på jobbet, kan sætte gang i trangen til at shoppe. Men rødderne går dybere, som regel ligger forklaringen på tvangsmæssig shopping i barndommen.

Shopaholic

Hun sad ved vinduet og så på en klar blå himmel og de hvide skyer nedunder maskinen. For helvede, hvorfor kom brevet ikke i tide. Hun havde ventet en hel dag, helt desperat, smuttet hjem fra arbejde for at tjekke posten. Men det kom ikke. Hun fik ordnet aftensmaden, lagde barnet i seng og forklarede så at hun var meget træt.  Om natten havde hun meget svært ved at sove. Flyet skulle tidligt af sted dagen efter, så der var ikke meget hun kunne gøre. Nu sad hun i flyet der først ville lande om nogle timer i Beijing, og hendes mobil var slukket. Bare hun kunne være offline fremover. Hun lukkede øjnene og forsøgte at tænke på noget andet, eller, endnu bedre, ikke tænke overhovedet. Hvordan kunne det gå så galt, igen.

Det her var ikke første gang. Faktisk havde hun brugt flere penge end hun havde råd til lige fra starten. Hun var i gæld da hun mødte sin nuværende mand. Hun holdt det bare skjult. For 6 år siden var hun nødt til at fortælle ham hvordan det stod til, at hun var i bundløst gæld og kunne ikke klare den mere. Hun var på barsel og tjente mindre en hun plejede, var deprimeret og kunne ingen udvej se. Da kæresten konfronterede hende med en mystisk regning fortalte hun om sit shoppingproblem og den store gæld. Men ikke hele sandheden, der var et par lån hun holdt skjult.

Han var lamslået, og siden blev han vred, frygtelig vred. Det varede ved. De var meget tæt på at skilles. Men han gav forholdet en chance. Måske på grund af barnet, eller fordi han elskede hende mere end han ville indrømme. Men i fremtiden ville han ikke tage ansvaret for hendes dårlige økonomi, eller tilbagefald. Huset stod nu i hans navn. For at beskytte ham og barnet. Hun gik med på det selvom hun havde blandede følelser.

Måske var det de to lån der gjorde at det startede igen. Hun var i hvert fald hurtigt ude i det samme igen, ikke så heftigt som før, men hun måtte lyve og det gav problemer. Den gamle følelse af ikke at være god nok, blev forstærket. Det hjalp at købe sko og tøj. Passe på ikke at tage på. Være sød og imødekommende. Den dygtigste på arbejdet. En facade ingen kunne gennemskue.

Selvfølgelig kunne hun ikke styre det og gælden voksede. Men udadtil så det ud til at fungere som aldrig før. Hendes kæreste var overbevidst om at hendes problemer med penge hørte fortiden til. Lørdag aften inden hun skulle af sted til Beijing havde de spist god mad og delt en flaske vin. Han var lykkelig og forelsket, det kunne hun se. Han fortalte hvor taknemmelig han var at han gav forholdet en chance for 5 år siden, hvor meget der var sket og hvor stolt han var af sin kone. At hun havde fået styr på sine problemer og nu var hun på vej til Beijing på en vigtig forretningsrejse. Hun så ham dybt i øjnene, smilede og forsøgte at fortrænge tanken om det lån hun havde oprettet, og hvordan hun indstuderet havde underskrevet det i hans navn.

Nu i dag, på et eller andet tidspunkt, vil han åbne et brev fra banken, og deres verden vil bryde sammen. Hun lukkede øjnene igen og lyttede til motorernes svage brummen. Hvordan kunne jeg …

Shopaholic

Det er ikke så svært at behandle shopaholics, hvis personen selv er indstillet på at arbejde med sig selv. De fleste shopaholics vi har haft i behandling har klaret sig udmærket. Problemet er finansieringen. Købemani er ikke en anerkendt lidelse og enten må man selv betale eller få hjælp fra familie og venner. De fleste shopaholics er på spanden økonomisk og har gæld op over skorstenen. Resultatet er at de ikke får den behandling de har brug for.

Shopaholics og benægtelse

Shopaholics er i selvfølgelig i benægtelse, og de har masser af forklaringer. ”Alle har gæld, ikke?” ”Det meste af min gæld er på grund af min gamle kæreste!” ”Sådan er samfundet i dag!” ”Jeg var så deprimeret efter skilsmissen.” Shopaholics kan utroligt nok finde på at bruge penge for at fejre sin sparsommelighed. De får det oven i købet til at lyde som en fornuftig beslutning.

Det er rigtigt shopaholikeren siger – det sker for alle at de bruger alt for mange penge. En gang i mellem. Men for en shopaholiker sker det hele tiden, og det er svært at indrømme.