Følelsesmæssig ædru

Somatic Experiencing og tilbagefald.

De fleste misbrugere har nemt ved at stoppe sit misbrug, de har gjort det igen og igen. Problemet er at det er ligeså nemt at begynde igen. Tilbagefald i misbrug kan være en meget smertefuld oplevelse og mange mister viljen og håbet om et bedre liv. En forklaring på gentagne tilbagefald er ubearbejdet traume, ikke mindst udviklingstraume. Problemet for os behandlere er bare at det er svært at arbejde med traumer uden at personen bliver overvældet og retraumatiseret – hvilket ofte udløser et nyt tilbagefald.

SE (Somatic Experiencing) er et terapeutisk redskab i behandling af traume (PTSD og andre traumarelaterede forstyrrelser). SE sætter fokus på personens somatiske eller kropslige sansninger. Den bygger på at kroppen husker, selv når hjernen er stået af. SE bygger på Dr. Peters Levines forskning og kliniske arbejde igennem mere end 40 år.

Dr. Peter Levine præsenterede SE metoden i sin første bog Væk tigeren. I bogen fortæller Dr. Levine om sin forskning og hvordan frit levende vilde dyr bearbejder traumatiske og livstruende situationer. Han er overbevidst om at dyrenes adfærd viser at der findes en naturlig biologisk baseret helingsproces der beskytter imod det vi kalder traume (f.eks. vedvarende fornemmelse af overhængende fare). Dr. Levine siger at hvis vi mennesker er i stand til at lære af dyrenes instinktive adfærd, så har vi fundet nøglen til at helbrede traume hos mennesker.

SE bygger på den opdagelse at mennesker har en medfødt evne til at komme sig efter traume. Metoden gør at personen kan være til stede, her i nuet, få undersøgt valgmuligheder og genoprettet stabilitet i personlige forhold. SE er særlig effektiv i behandling af to typer af traume, sjok traume og udviklingstraume. Sjok traume relaterer til en bestemt overvældende begivenhed, ofte en livstruende situation. I udviklingstraumer er der tale om psykiske forstyrrelser der bunder i misbrug eller vanrøgt i ung alder, ofte gentagne gange, over længere tid.

I SE terapi får du vejledning og støtte fra en erfaren terapeut der guider dig igennem processen. Selve processen kræver at du er opmærksom på din krop og at du sætter ord på det du mærker af sensationer, følelser og mentale billeder. På den måde vil du efterhånden komme i kontakt med og frigøre ”frosne” følelser. Du vil som følge føle et større overskud og tillid til at du kan se traumet i øjnene, en lille bid ad gangen, uden at blive overvældet af alle de dårlige, negative følelser igen.

Mennesker der har gennemgået SE terapi siger at de føler en større frihed og glæde ved livet. Andre oplever lindring af fysiske smerter eller at de fungerer bedre mentalt.

Robert Scaer fortæller om traume og traumeheling

Robert Scaer er en pensioneret læge (neurolog) der i mange år arbejdede med rehabilitering af tilskadekomne. Han har selv været i gennem meget og har derfor personlig erfaring med traume og de længerevarende efterdøninger af traumatiske oplevelser. Han blev inspireret af Peter Levines arbejde, han blev hurtigt opmærksom på at Levine kunne noget ingen anden kunne. Scaer er en ekspert når vi kommer til hjerne og nervesystemet, han forstår og kan forklare de underliggende processer i forbindelse med traume og Somatic Experiencing.

Nogen har knoklet på at oversætte interviewet til Dansk, godt gået. Hvis du er virkelig  interesseret i Somatic Experiencing, PTSD og traumeteori så kan jeg kun anbefale Scaer (du skal til gengæld være meget interesseret, det er lidt nørdet).

Traume er

Traume er at opleve for meget, for overvældende og for hurtigt.

Dissociation

 

En af forsvarsstrategierne vi bruger når ramt af traume er dissociation. Dissociation er en ubevidst forsvarsmekanisme der gør at den traumatiske oplevelse bliver ”arkiveret” på en diffus måde i sind og krop. Normalt vil vi opleve, når vi husker tilbage til en begivenhed, at tanker, følelser, sansninger, adfærd og billeder danner en helhed. Dissociation betyder at forbindelsen er kappet mellem flere af disse elementer. Du husker måske følelsen i forbindelse med en begivenhed, men ikke hvad der skete. Eller du gentager igen og igen et bestemt uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, men du ved ikke hvor det stammer fra. Denne fejl i arkiveringen betyder at overvældende traumatiske oplevelser ikke kan integreres i din hukommelse og i din personlige historie.

I en anden form for dissociation splittes personen op i flere forskellige personligheder eller egoer, der hver for sig gemmer på forskellige elementer af traumet. Den ene personlighed kan være utrolig velfungerende og effektiv, mens den anden er alvorligt handicappet på grund af angst, vrede eller håbløshed. I mange tilfælde er der tale om flere nærmest fuldstændig adskilte personligheder i en og samme person, da er der som regel tale om en person der har været udsat for længerevarende, voldsomt misbrug fysisk, seksuelt og/eller psykisk.

Der findes også en form for dissociation der opstår mens den traumatiserende begivenhed finder sted. Personen forsøger at beskytte sig ved at dissociere fra den fysiske del af oplevelsen. Mennesker der har været udsat for alvorlige ulykker, naturkatastrofer, tortur eller voldtægt siger ofte at det er som om de smuttede ud af egen krop – og de kunne bogstavelig talt se på sig selv og hvad der skete med dem, meget ofte set ovenfra. Denne tilstand føles uvirkelig og upersonlig, fornemmelse for tid ændrer sig og ofte er personen ret forvirret. Dissociation midt i den traumatiske hændelse er et forsvar mod smerte og rædsel man ikke kan bære, og mod den skrækkelige fornemmelse af at være fuldstændig magtesløs. Desværre er der en pris at betale, denne form for dissociation fører som regel til PTSD senere i livet.

Maryanna Eckberg siger at i mennesker der har været udsat for ekstrem mishandling eller tortur som børn (også politiske fanger der er blevet tortureret) vil nærmest kronisk dissociere fra kropslige oplevelser. De har været udsat for overgreb og deres kroppe er blevet invaderet, de har været udsat for rædselsfuld fysisk og følelsesmæssig smerte. De føler at deres krop er noget de ikke selv har kontrol over, og at deres krop er en kilde er til fuldstændig overvældende fornemmelser (sansninger) og følelser de ikke kan håndtere.

Dissociation gør at når du bliver ramt af fragmenter fra den traumatiske hændelse (en lyd der får dig til at fare op, en duft der gør dig rædselsslagen og hjælpeløs på samme tid), vil du ikke nødvendigvis være klar over at det er noget der har med din fortid at gøre. Du vil sandsynligvis forsøge at finde et eller andet i nuet der forklarer din følelsesmæssige reaktion. Oven i købet vil du, hvis du er på vej ned i traumets sorte hul (vortex), være tilbøjelig til at miste kontakten med virkeligheden. Det er derfor ret vanskeligt at arbejde med traumer, og faren for at gøre mere skade end gavn er stor. Kropsbaseret terapi, f.eks. Somatic Experiencing, er en nænsom løsning – igennem kropsbaserede metoder kan de opsplittede oplevelser blive integreret, uden at personen bliver overvældet og gentraumatiseret.

Meget tyder på at traume er en medvirkende årsag til afhængighed. Smertestillende midler, alkohol og arbejde er fabelagtige hvis man ønsker at slippe væk fra sig selv. En person der har ”lært” at dissociere i tidlig alder, vil øjeblikkelig mærke at f.eks. spilleautomater kan godt bruges som rusmiddel der dæmper den smerte der rumsterer dybt nede i maven. For de fleste ludomaner der er hægtet på spilleautomater handler det om at få fri fra virkeligheden, og det virker rigtig godt mens der er penge i lommen. Eksperter i sexafhængighed og love addiktion er enige om at relationelle traumer spiller en afgørende rolle i udviklingen af disse former for afhængighed. Afhængighed kan også være ret traumatiserende for den nærmeste familie. Der er behov for traumebehandling hvis misbrugeren vil ud af sit misbrug og kunne nyde livet – men det er meget forskelligt fra den ene person til den anden hvor meget hjælp der skal til og hvilken form for hjælp. For mange er den hjælp de får i almindelig misbrugsbehandling nok. Andre bruger selvhjælpsgrupper eller 12 trins grupper og de dækker deres behov.  De misbrugere der har svært ved at holde stien ren og ”falder i” igen og igen slås ofte med svære traumer og har brug for ekstra tid og hjælp for at komme videre.

 

At være til stede

Jeg vil så gerne være til stede, i min krop, sammen med min mand, men ikke i en fantasiverden oppe i mit hoved.

Anonym sexafhængig

Komplekse traumer

Kriterier for PTSD diagnose, dvs. traume, er bl.a.

-       Været udsat for eller vidne til noget der er følelsesmæssigt overvældende og fører til en følelse af angst, hjælpeløshed og rædsel.

-       Forstyrrende genoplevelser af hændelsen og de følelser som før er nævnt.

-       Følelsesløshed, eller markant undvigelse af alt der minder om den traumatiske begivenhed.

-       Fysisk anspændthed i kombination med fx depression, angst og afhængighed.

Ofte opstår traume på grund af en bestemt begivenhed fx overfald, bilulykke eller voldtægt. I andre tilfælde er der ikke tale om en enkeltstående traumatisk begivenhed. Børn og voksne er ofte udsat for misbrug eller overbelastning over længere tid. Relationelle traumer er af den skuffe (vold i hjemmet, seksuelt misbrug af børn). Der er som regel tale om gentagne overgreb der er nøje planlagte, begået med fuld fortsæt, og hvor offeret bliver misbrugt for at tilfredsstille et behov hos personen der begår overgrebet. Langvarige overgreb og misbrug kan føre til komplekse traumer eller PTSD plus.

 PTSD plus betyder at der er flere symptomer til stede, symptomer der har med personlig og seksuel udvikling at gøre, identitet og selvværd, sociale og relationelle problemer, fysisk velbefinde og dissociation. Mere præcist kan symptomer på PTSD plus deles op i syv kategorier.

-       Ændringer i følelsesmæssig regulering: fx, svært ved at styre sin vrede. Der er også tale om paradoksale metoder til at håndtere følelser, fx cutting og andet lignende (bruger fysisk smerte for at dulme psykisk smerte eller for at opnår en følelse af kontrol).

-       Forstyrrelser i forhold til opmærksomhed og selvopfattelse: Fører ofte til hukommelsestab, følelse af at være uden for sig selv, inkluderer alle former for dissociative adfærd (stoffer, spillemaskiner).

-       Ændringer i selvopfattelse: hovedsageligt negativt selvbillede, kronisk følelse af skyld og ansvar, kronisk følelse af intens skam - ikke mindst hos børn hvor misbruget og det budskab det indebærer, bliver en del af deres identitet.

-       Ændret syn på personen der begår overgrebet: i nogle tilfælde vil offeret nærmest være hjernevasket, og vil begynde at tænke og agere ligesom gerningsmanden (eller kvinden). Ofte er forholdene ret indviklede, relationen mellem offeret og gerningsmanden (fx trauma bonding – Stockholm syndrome) er forstyrrede, og manglende eller upassende reaktioner fra andres sætter også sine spor.

-       Ændringer i relationer til andre mennesker: manglende evne til at stole på andres motiver, manglende evne til intimitet. Tror ikke rigtig på at andre mennesker kan vise empati og omsorg.

-       Somatiske eller medicinske problemer: de somatiske reaktioner eller symptomer kan have en direkte sammenhæng med overgrebene, fx på grund af fysiske skader og men. Men det kan være mere indviklet og opstå hvor som helst i kroppen. Kronisk smerte, seksuelle problemer og syndromer, og andre diverse somatiske lidelser kan opstå.

-       Problemer med at finde mening og sammenhæng i tilværelsen: kronisk misbrugte og traumatiserede personer tror ikke på at nogen vil kunne forstå deres situation og hvordan de lider. De har ikke noget håb om at de kan slippe af med sin smerte.

Personer der lider af PTSD plus vil forståeligt nok dukke op hos læger og terapeuter. På overfladen har mange af symptomerne ikke noget at gøre med tidligere begivenheder i personens liv. Risikoen for en fejldiagnose er stor, konsekvensen er at de ikke får den mest passende behandling der tager hånd om de underliggende problemer.

(bygger på punkter fra Dr. Christine A. Courtois).

Traume og kroppen

Det bevidste sind har glemt det, men kroppen husker.

Sigmund Freud

Skam

Skam er nærmest en naturlig del af traume. Traumatiserede mennesker føler ofte de selv er skyldige (eller mener at de muligvis fortjente hvad der skete). Traume hos børn stammer ofte fra svigt eller misbrug, de er svigtet af de mennesker der burde elske og beskytte dem. Børnene påtager sig skylden og vokser op med en vedvarende følelse af at være et dårligt menneske.

Derudover er der et psykisk/fysiologisk sammentræf mellem skam og traume, siger Peter Levine, dvs. der er en dyb indre fysisk sammenhæng. Langsommere puls, nedfaldne skuldre, problemer med at se folk i øjnene og kvalme er blandt de fysiske tegn på både traume og skam.  

En teori om afhængighed

For nogle år siden, i Hamar i Norge, hørte jeg et foredrag med Dr. Durand Jacobs. Dr. Jacobs var på det tidspunkt 82 år gammel, men det stoppede ham ikke i at rejse verden rundt og tale om det han ynder at tale om, afhængighed og traume. Han har sin egen teori om afhængighed, ”Dr. Jacobs general theory of addictions”. De forskere og terapeuter der arbejder med ludomani har hørt om Dr. Jacobs, han er mindre kendt udenfor de kredse.

Dr. Jacobs generelle teori om afhængighed postulerer at afhængighed opstår hvis en person der er fysiologisk disponeret bliver udsat for traume, i fleste tilfælde i tidlig alder. Den fysiologiske del består af forstyrrelser i dopaminsystemet, ofte kaldt for belønningssystemet. Der er tale om enten for meget dopamin eller for lidt (måske er det har lidt forenklet men rimelig præcist). De mennesker der lider af forstyrrelser i belønningscentrene vil forsøge at selvmedicinere sin lidelse, f.eks. vil en person med ADHD eller ADD være tilbøjelig til at misbruge amfetamin, hvis han eller hun kommer i kontakt med stoffet.

Men der skal mere til, mener Dr. Jacobs, for at udvikle afhængighed. Afhængige mennesker har i fleste tilfælde været udsat for traume og vanrøgt, i større eller mindre grad, som børn. De børn som har lært at dissociere vil som voksne meget hurtigt kunne mærke at spilleautomater fremkalder en tranceagtig tilstand, hvor spilleren er fri for følelsesmæssig og psykisk smerte. Selv fysisk smerte og ubehag forsvinder.

Dr. Jacobs teori er blevet testet og alt tyder på at den gamle har ret. Det er spørgsmål om han også havde ret i at kognitiv adfærdsterapi ikke kunne hjælpe afhængige mennesker! Det skal ikke forstås sådan at Dr. Jacobs ikke havde nogen tiltro til den terapiform, den egnede sig bare ikke til behandling af afhængighed. Eller måske snarere, kognitiv adfærdsterapi kan ikke alene hjælpe traumaramte mennesker. Mødet med Dr. Jacobs og egne erfaringer gjorde at undertegnet gik i gang med at undersøge hvordan man så kan hjælpe traumatiserede misbrugere. Hvis traumet sætter sig nærmest i kroppen, der hvor taleterapi ikke duer, hvordan skal man så bære sig ad som terapeut. Den metode jeg syntes var mest interessant hedder Somatic Experiencing, udviklet af Phd. Peter Levine. Levine bor i Kalifornien og det hele virker meget New Age – men den teoretiske baggrund er solid nok, og terapiformen ser ud til at funke - også for afhængige mennesker. For os der kun har erfaringer med taleterapi er Somatic Experiencing en helt anden verden, selvom der også bruges ord i SE terapi. Det er også en meget, meget spændende terapiform!

Dr Jacobs og traume

For mange år siden var jeg til kursus med en ældre psykiater, Dr. Durand Jacobs. Det lykkedes Jacobs at fornærme de fleste deltagere på workshoppen! Han sagde nemlig at kognitiv adfærdsterapi ikke var særlig effektiv når det handlede om afhængighed, den var ikke nok. Dr. Jacobs mener at traume er en væsentlig faktor i fleste, former for afhængighed. Traumer er modstandsdygtige overfor taleterapi, de har sat sig i kroppen, eller i den mest primitive del af hjernen. Somatic experiencing er en nænsom måde at arbejde med traumer, den er rettet direkte mod kroppen. Der bruges ord, men sansninger spiller en større rolle. Somatic Exeriencing ser ud til at hjælpe afhængige mennesker, der ofte har svært ved at holde sig ædru når de kommer i kontakt med den underliggende smerte.