Gruppe for pårørende til sexafhængige
Ikke helt tilfældigt

Ludoman

Jeg mødte ham første gang for ca. tre år siden. Han var faktisk på det tidspunkt lang ude og i alvorlige problemer på grund af sit spil om penge. Men han var ung, selvsikker og tjente godt. Hans forældre havde også en del penge og var stadigvæk villige til at redde ham. Selvfølgelig havde han ikke brug for hjælp.

Han kom igen et år senere. Problemet var taget til, han brugte også mere kokain nu. Hans forældre var enormt kede af det … og vrede. De var også bange og angsten gjorde at de havde stadigvæk svært ved at sige nej. De forsøgte at forhandle, vi redder dig hvis du gør sådan og sådan. Hans trang til at spille og uro gjorde at han ikke kunne lade være, selvom han gerne ville stoppe. Han tjente stadigvæk godt og muligheden for at vinde det tabte tilbage var tiltrækkende.

Jeg så ham igen i dag. Han sagde at nu var forældrene holdt op med at betale. Ingen vil faktisk støtte ham økonomisk mere. For ti dage siden blev han hentet af nogle tunge drenge og truet på livet. ”Du må så bare skyde mig, jeg har ingen penge,” sagde han. De valgte at banke ham og efterlod ham liggende på gaden.

Det lyder måske helt forkert, men han er heldig. Han er kommet i døgnbehandling hvor han kan bruge tre uger på at samle tankerne, komme igennem de værste abstinenser og planlægge sin nærmeste fremtid. Han kommer også i kontakt med sine følelser. De tre uger er Danmarks bedste gratis tilbud til ludomaner, i det her tilfælde var tre måneder måske mere passende.

Om tre uger skal han ud igen og møde sine ”kreditorer”. De har allerede truet hans kæreste, efter at han blev indlagt. Det er svært at finde ro og tænke konstruktivt i den situation han befinder sig i.

Ja, jeg tænker også på hvordan hans forældre har det, og hvor uretfærdigt livet er nogengange.

Comments

Feed You can follow this conversation by subscribing to the comment feed for this post.

The comments to this entry are closed.