Hvorfor er alkoholikere så umodne?
07/25/2017
”En af de første ting, man hører i AA – en af de første ting, der rammer selve kernen, helt inderst inde – er. at på et eller andet dybt og personligt plan holder man op med at udvikle sig, når man begynder at drikke alkoholisk. Drinken narrer en, afholder en fra at gennemleve livets frygtelige erfaringer, der bringer en fra punkt A til punkt B på modenhedsskalaen. Når man drikker for at forandre sig, når man drikker og bliver en anden, når man gør det igen og igen, bliver forholdet til den virkelige verden mudret og uklart. Man mister sine værdier, jorden under en begynder at føles ustabil. Og efter et stykke tid kender man ikke engang til de mest basale egenskaber ved sig selv – hvad man er bange for, hvad der føles godt og skidt, hvad man har brug for, så man kan føle sig trøstet og rolig – for man har aldrig givet sig selv en chance, en klar, ædru chance for at finde ud af det.
Alkohol tilbyder beskyttelse for alt det, beskyttelse for smerten ved selvforståelse, en vidunderlig, puppeagtig beskyttelse, der er ekstremt forræderisk, fordi den er falsk, men føles så ægte, så ægte og nødvendig. Og så, tragisk nok, holder beskyttelsen op. Tranformationens matematik forandrer sig. Det er uundgåeligt. Man drikker hårdt og længe, og ens liv bliver noget rod.”
Caroline Knapp: Rus: En kvindelig alkoholikers verden, Ekstra Bladets forlag 1997.