Tjelehuset 78 75 22 77

Hvorfor er alkoholikere så umodne?

”En af de første ting, man hører i AA – en af de første ting, der rammer selve kernen, helt inderst inde – er. at på et eller andet dybt og personligt plan holder man op med at udvikle sig, når man begynder at drikke alkoholisk. Drinken narrer en, afholder en fra at gennemleve livets frygtelige erfaringer, der bringer en fra punkt A til punkt B på modenhedsskalaen. Når man drikker for at forandre sig, når man drikker og bliver en anden, når man gør det igen og igen, bliver forholdet til den virkelige verden mudret og uklart. Man mister sine værdier, jorden under en begynder at føles ustabil. Og efter et stykke tid kender man ikke engang til de mest basale egenskaber ved sig selv – hvad man er bange for, hvad der føles godt og skidt, hvad man har brug for, så man kan føle sig trøstet og rolig – for man har aldrig givet sig selv en chance, en klar, ædru chance for at finde ud af det.

Alkohol tilbyder beskyttelse for alt det, beskyttelse for smerten ved selvforståelse, en vidunderlig, puppeagtig beskyttelse, der er ekstremt forræderisk, fordi den er falsk, men føles så ægte, så ægte og nødvendig. Og så, tragisk nok, holder beskyttelsen op. Tranformationens matematik forandrer sig. Det er uundgåeligt. Man drikker hårdt og længe, og ens liv bliver noget rod.”

Caroline Knapp: Rus: En kvindelig alkoholikers verden, Ekstra Bladets forlag 1997.

Skammen gør det svært at søge hjælp.

Skam er ikke nogen egentlig følelse! Snarere er det en oplevelse af, at være et dårligt menneske, ikke god nok, uværdig og utilstrækkelig. Skam er oplevelsen af at være grundlæggende forkert, oplevelsen er vokset ind i en, ind i følelsen af den, du er.

Skyld, glæde og sorg er følelser. Skyld bliver ofte forvekslet med skam, det er derfor vigtigt at kende forskel. Skyld er en følelse, du får, når du gør noget forkert. Følelsen skyld kan fortælle dig du gør noget forkert, du kan da ændre adfærd og umiddelbart blive lettet for følelsen af skyld. Skam derimod opleves ikke ved det du gør, men er en oplevelse der fortæller dig, du er et dårligt menneske uanset hvad du gør. Derfor er skam så smertefuld og giftig. Der ikke umiddelbart noget du kan gøre for at ændre oplevelsen. Du er skammen.

Skam forvrænger dit syn på verden. Ofte tror mennesker med megen skam, at andre kan se ind i os, se gennem masken ind i vores oplevelse af at være utilstrækkelig, et dårligt menneske.

Skam synes at være tæt forbundet med kemisk afhængighed og kan være en alvorlig hindring for, at indrømme du lider af en sygdom med fatale følger. Skammen fortæller du er værdiløs, hvis du oveni må indrømme du er alkoholiker (kemisk afhængig) lægger du et lag på oplevelsen af at være defekt, et dårligt menneske. Oplevelsen af at være et dårligt menneske, vil forstærke dit behov for at have kontrol (blive et bedre menneske), du udløser da ny skam over ikke at have kontrol (fx over alkohol). Den indre skambaserede dialog fortæller dig, at du skammer dig over ikke at kunne klare dig selv, over at du ikke kan klare dine problemer selv. Alt sammen skambaserede oplevelser, der gør det vanskeligt, at indrømme du er kemisk afhængig med behov for hjælp.

Oplevelsen, tilstanden at være skamfuld indebærer en tilstand hvor du er:

• Bange for at blive afsløret
• Bange for at blive afvist
• Bruger følelsesmæssig og psykologisk tilbagetrækning, undgår ægte kontakt.
• Har en indre dialog (en dommer) der konstant dømmer, vurderer og evaluerer dig selv.

I tolvtrinsprogrammerne er der en talemåde: ” vi er ligeså syge som vores hemmeligheder ” denne talemåde refererer til angsten for at blive afsløret. Skammen fortæller dig, at andre vil foragte dig hvis du virkelig turde fortælle dem hvor værdiløs, anderledes, dum og grim du oplever dig selv. Du er tvunget til at leve i ensomhed, med en maske på. Ensomheden, isolationen vil forværre din kemiske afhængighed. Men du tør ikke bede om hjælp, for det at smide masken er lig med at lade andre se hvor dårligt et menneske du er. Du er fastlåst i en ond cirkel af skam.

Ensomheden, isolationen er skabt af dine erfaringer med afvisning. Angst og frygt for afvisning er en vanskelig tilstand at håndtere. Det vigtigste i håndteringen er at skabe kontakter der støtter og hjælper dig. Mennesker der vil lytte til dig, give dig fuld opmærksomhed. Det får du her i behandlingen hos os.

 

Alkoholisme og familieregler.

I en sund velfungerende familie har alle familiens medlemmer den frihed at kunne vise deres følelser, tale med hinanden, og de må gerne sige sandheden sådan som de nu ser den. I en usund familie, hvor børn og voksne ofte føler at de bevæger sig i et minefelt, vil der opstå angst og spændinger. Stress og angst, i en dysfunktionel familie, er konsekvensen af rigide og urokkelige regler, normer og overbevisninger som familien har udviklet og forholder sig til. Ofte fører dette til at familiemedlemmer udvikler selvødelæggende adfærd og væremåde for at overleve. Hvis ikke denne udvikling bliver afbrudt mister den medafhængige al kontakt med eget følelsesliv.

Medafhængighed kan siges at være tillærte selvødelæggende adfærdsmønstre. De fleste medafhængige er opvokset i misbrug af alkohol eller stoffer.  Der har den medafhængige lært de tre urokkelige grundregler i en medafhængig familie

• Ikke føle
• Ikke tale
• Ikke stole på

Disse regler forbyder diskussion af problemer, at tale åbent om følelser, direkte og ærlig kommunikation, og at nære tillid til andre og selv. Disser regler er fælles for alkoholikerfamilier, men kan også udvikle sig i andre dysfunktionelle familier.

Ironisk nok bliver den medafhængige også afhængig, godt nok ikke af et skadeligt stof, men afhængig af misbrugeren i familien.

På grund af at den medafhængige efterhånden mister kontakten til sine egne følelser og intuition, så kan han eller hun ikke mere basere sit selvværd og adfærd på egne følelser og forudsætninger.

Familiebehandling er en vigtig del af behandlingen i Tjelehuset.

Nye metoder i alkoholbehandling.

Peter Levine har arbejdet med og skrevet om forskellige former for traumer. Han siger, at børn der er blevet udsat for seksuelt misbrug og seksuelle traumer i barndommen vil i voksenalderen udvikle en vifte af psykologiske, forholdsmæssige og fysiske symptomer. Konsekvenserne kan bl.a.være:

• Manglende evne til at opretholde personlige, følelsesmæssige og seksuelle grænser.
• Føler sig besudlet, beskidt eller ødelagt.
• En dyb uforklarlig følelse af skam – af aldrig være god nok.
• Manglende evne til at forme meningsfulde, vedvarende forhold.
• Føler sig frossen eller lukket ned.
• Overvældende følelser af raseri, had og rædsel.
• Føler sig udenfor – ikke i kontakt med selv eller andre.

Som regel har de mennesker, der er blevet krænket i barndommen, lært ikke at stole på andre, eller i hvert fald at være meget forsigtige. Mange finder derimod trøst og lindring i alkohol eller stoffer, eller andre former for afhængighed. Stofferne dulmer ikke kun smerten, de giver også en følelse af at høre til.

Nu er traumer ikke den eneste årsag til alkoholisme eller stofafhængighed, og traumer er også en dårlig undskyldning for at fortsætte i sit misbrug. Men når personen stopper sit misbrug vil den gamle smerte komme op til overfladen igen, skammen og raseriet. På flere behandlingssteder bruges der nye metoder for at hjælpe traumatiserede patienter, bl.a. Somatic Experiencing, en nænsom metode Peter Levine har udviklet.

Et holistisk syn på alkoholisme.

Gabor Maté har på kort tid opnået nærmest en stjernestatus indenfor alkohol og stofbehandling. Han har arbejdet med hårdt ramte misbrugere i Vancouver i Canada, hvilket har påvirket hans syn på afhængighed, men han har også skrevet om andre sygdomme. Maté er overbevist om at traumatiske oplevelser, ikke mindst i barndommen, er en medvirkende faktor i udvikling af mange lidelser i voksenlivet, deriblandt afhængighed af alkohol, stoffer og adfærd.

Han indrømmer dog at der findes en lille genetisk disposition, som gør at personen er prædisponeret til nogle former for afhængighed, men hvis personen vokser op under gode og trygge kår, vil disse gener ikke få den store indflydelse på personens adfærd.  Afhængighed ligger i familier, ikke så meget på grund af genetik, men fordi de samme vilkår er genskabt fra en generation til den næste. Det betyder at det er nødvendigt at se på personens opvækst og liv, men ikke kun på deres genetik. Hvis man vil forstå, hvorfor misbrugere selvmedicinerer med alkohol, stoffer eller adfærd, må man se på hvorfor de har det dårligt. Maté siger at du vil se at de har alle oplevet svigt og smerte i barndommen, og det er den smerte de har brug for at dulme.

Når du er blevet traumatiseret som barn, vil du fortsætte med at opleve symptomer på traume som voksen (indtil du får hjælp), fordi du ikke har den viden og den følelsesmæssige balance der er nødvendig for at helbrede traumer. Det mest sandsynlige er at personen vil gentage de traumer han eller hun har været udsat for. F.eks. vil kvinder der har været udsat for vanrøgt eller vold som børn ofte finde partnere der er alkoholiserede, og muligvis voldelige.

Maté har et holistisk syn på afhængighed hvilket betyder at der er fysiske årsager til lidelsen, men der er også mentale og åndelige årsager og konsekvenser. Traumer er ekstremt ødelæggende på det åndelige plan, dvs. de underminerer tilliden til andre mennesker, efterlader en følelse af håbløshed og magtesløshed, de ødelægger personens selvværd og udsletter personlige grænser. Behandling der kun fokuserer på at stoppe drikkeriet, men ikke tager hånd om de mentale eller åndelige dimensioner, vil ikke hjælpe personen til at komme videre med sit liv. 

Ingen må vide hvordan hun har det.

Hun har haft en del kortere forhold, men det ender altid med at hun bliver mere og mere optaget af kærestens fejl og mangler... indtil hun slutter forholdet. I virkeligheden handler det først og fremmest om at hun ønsker at beskytte de hemmeligheder hun bærer på. Hun vil ikke fortælle om det seksuelle misbrug hun var udsat for som barn, kæresten må heller ikke vide om hendes bulimi og hvor afhængig hun er af rødvin for at sove. Ved at holde andre på afstand lykkes det hende også, til dels, at skjule sandheden for sig selv. I et forsøg på at undgå yderligere smerte og tab i sit liv, vælger hun hemmelighederne frem for kærligheden.

Den du elsker...

Den du elsker er en barsk men super god film om hvordan afhængighed rammer familien.

 

Alkoholikeren har brug for hjælp.

Afhængige mennesker kan ikke bryde ud af sin afhængighed alene. Derfor forbliver de i den, indtil der kommer en eller anden form for intervention. De der forsøger at bryde med afhængigheden må konstatere at afhængighed er det eneste de mestrer, og de vender som regel tilbage til deres afhængige livsstil. For at komme ud af afhængigheden må den afhængige lære en ny livsstil og langsomt udskifte den addiktive livsstil, der omfatter forhold til andre mennesker. I stedet for at forsøge at klare sig alene må den afhængige lære at bede om hjælp, og derved lukke andre mennesker ind i sit liv. I stedet for at vælge alkoholen eller stoffet må den afhængige bygge op relationer til andre mennesker. Disse relationer skaber personlig tilfredsstillelse og tillader vækst. Sunde relationer og fællesskab er det der vil holde den afhængige fra at vende tilbage til misbruget.

I starten har den afhængige brug for hjælp, til at blive afgiftet, for at stabiliseres følelsesmæssigt, og for at få genopbygget relationer til sine nærmeste og lære at begå sig socialt uden at drikke. I alkoholbehandlingen arbejder vi med de fysiske, psykiske og sociale problemer afhængigheden har ført med sig. Igennem samtaler, gruppe terapi og selvhjælpsgrupper får den afhængige bearbejdet følelsesmæssige og psykiske problemer, og lærer at inddrage andre mennesker i sit liv. En vigtig del af vores behandling er at hjælpe hele familien, ikke kun for at støtte den afhængige, men fordi familiemedlemmerne har brug for hjælp, de er som regel hårdt ramt. Familiebehandling er nødvendig for at få opbygget sunde relationer i familien.

Den velaflagte alkoholiker fra middelklassen.

”… undertiden havde jeg det som en kriminel og følte det, som om jeg vågnede op i et fængsel.

Jeg vidste ikke, hvad jeg havde gjort forkert, men det betyder ingenting. Jeg gjorde naturligvis hele tiden et eller andet ved mig selv, men også selv om jeg ikke gjorde noget ved mig selv, havde jeg det nøjagtig ens. Samvittighedskvalerne var altid ens, tømmermændene de samme.

Men selv om alkohol havde denne virkning på mig, havde jeg hele tiden lyst til mere. Nogle gange straks. Nogle gange senere. Der kunne gå timer eller dage. Det betyder ingenting. Mit sind var besat af trangen til denne varme, denne ild, denne afslapning, som alkohol gav mig, og som alligevel ikke bestod i noget af dette.

Psykisk afhængighed hedder det vist i fagsproget, og den er nøjagtig den samme, lige meget om det er alkohol eller andre stoffer, man har hang til. Forskellen består i, at alkohol forbinder man med anerkendte gøremål, middagsselskaber, fodboldkampe, grill, sommerhuse, fly, konferencer osv. Hvorimod de ulovlige stoffer fører ind til mørke afkroge, lukkede rum, private fester, toiletter, smalle gyder. Der kan være forskel mellem diverse træk i de afhængiges liv, men ikke på afhængigheden selv.

Ikke desto mindre er dette grunden til, at alkoholmisbrugerne, især og specielt dem, der tilhører middelklassen, de velaflagte folk, har utrolig svært ved at se deres egen situation. Så længe regningerne bliver betalt, bilen står uden for huset, er det hele i orden, og de fleste, hvis ikke alle, kender en, der har det værre end de selv. Jeg ved ikke, om kvinder bedriver denne sammenlignende virksomhed i samme omfang som mænd, men det virker ikke usandsynligt. Jeg vil endda tro, at kvinders gemmeleg er mere raffineret og kompliceret en hos mænd, hvad der bedst kan ses af, at når du møder op på en behandlingsinstitution, træffer du langt flere kvinder, som er røget langt ud i pillemisbrug. Så må man heller ikke glemme, at der hersker større tolerance over for fulde mænd end kvinder. En fuld kvinde er bare ulækker, og det er en fuld mand også, men han har det måske hårdt på arbejdet. Undskyldningerne falder ud til hans fordel, foruden at drikkeri er maskulint, ifølge traditionen.

Nogle gange, når jeg drak, tænkte jeg, at nu måtte jeg til at holde op med det her, men når jeg ikke drak, var jeg med det samme begyndt at tænke på, hvornår jeg kunne drikke.

Det var, som om jeg ventede på, at et eller andet skulle ske, noget, som ikke kunne gøres ugjort. ”En eller anden gang gør du noget, som ikke kan gøres ugjort.” Denne sætning sang i hovedet på mig.

Var der en eller anden, der sagde det til mig? Var det noget, jeg drømte? Var det noget jeg sagde til mig selv? Jeg kunne komme til at skade eller forvolde andre noget ondt. Det var ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår.”

Fra Sindets tremmer.

Einar Mar Gudmundsson

Afhængighed og traume.

Vi taler om traume når et menneske har været udsat for en så overvældende begivenhed, at oplevelsen bestandigt ødelægger personens følelse af sikkerhed, og efterlader personen i en tilstand af hjælpeløshed, en følelse af at være alene og meget sårbar.

Traume er ikke noget nyt begreb, men tidligere var det forbundet med krig, naturkatastrofer eller grove personlige overgreb. På trods af disse forfærdelige oplevelser vil kun ca. en tredjedel være udsat for PTSD.  Det betyder dog ikke at de resterende 70% ikke kan have det dårligt med det de har været igennem, men de kan trods alt komme videre med sit liv.

Det som vi, der behandler traumatiserede og afhængige mennesker, er blevet opmærksomme på er at traumer kan opstå i andre sammenhænge, fx hvor et barn bliver udsat for vedvarende vanrøgt eller misbrug, bliver udskammet, nedgjort, tilsidesat, gjort til grin eller oplever at det ikke er elsket. Disse traumer der opstår indenfor familien, kan være åbenlyse eller skjulte og subtile – men de finder sted over meget lang tid. Denne form for traumatisering er ondartet. Vi ved fx at sandsynligheden for en traumatisk reaktion eller konsekvenser er større hvis traumet:

• Er forårsaget af mennesker.
• Gentages over længere tid.
• Er uforudsigeligt.
• Finder sted i en ung alder.
• Hvis det er forældre eller omsorgspersoner der begår overgreb på barnet.

Dette betyder desværre at opvækst i en alkoholiseret familie, eller en familie hvor der er følelsesmæssig kulde eller afstandstagen kan føre til traumesymptomer senere i livet. Heldigvis er der ofte ressourcer, en bedstemor eller bedstefar, der gør at barnet kommer relativt uskadt ud af sin opvækst. Rigtig mange vil dog have svært ved at fungere i relationer, i skole eller på arbejdsmarkedet grundet ubehandlet traume. Vi ved også at der er stor risiko for at de vil udvikle afhængighed af alkohol, piller eller andre former for afhængighed. Det vil dulme deres smerte på den korte bane, men på sigt vil det udsætte dem for endnu flere traumer, utroskab, vold, skilsmisse, ødelagte relationer og de risikerer at sabotere sin karriere.

Det kan godt lade sig gøre at hjælpe disse mennesker, både inden de begynder at drikke eller tage stoffer, og når de kommer i problemer med sin afhængighed. Det kræver dog ofte en længere terapi og behandling, hvor der er forståelse for hvad det betyder at være afhængig af alkohol eller stoffer, hvad det gør ved en at vokse op med en følelse af at være uelsket i utrygge rammer. Det kræver også en dybere viden om traume og hvilke behandlingsformer der kan hjælpe personen på de forskellige stadier i terapien. Igen, det kan godt lade sig gøre og det er ikke altid så indviklet som det lyder.