Tjelehuset 78 75 22 77

Pigen og den gode fe.

Far var på druk igen. Han var fuld da han kom hjem og han blev rasende på den lille pige og hendes mor. Hvorfor vidste pigen ikke, men hun var ved at tisse i bukserne allerede da hun så at han var fuld. Da hun begyndte at græde, slog han hende og sendte hende op på værelset. Hun lukkede døren, men hun kunne ikke lukke lydene ude, mor græd og var bange, far råbte og truede. Pigen kravlede ind i klædeskabet, og der sad hun i mørket, med hænderne over ørene og bad: Gud, giv bare …

Igennem øjenlågene mærkede hun lyset og da hun åbnede øjnene så hun en lillebitte kvinde omgivet af strålende varmt lys. Hvem er du spurgte den lille pige? Jeg er en fe og jeg er kommet for at hjælpe dig, som du bad om. Men jeg kan ikke få din far til at stoppe med at drikke, det ønske må komme fra ham selv. Jeg kan heller ikke tage bort det du har oplevet, eller det du kommer til at se og mærke. Men hvad kan du så gøre spurgte pigen? Jeg vil tage alle dine rædsler, sagde kvinden, og jeg vil bede forskellige dele af din krop om at bære på og på den måde beskytte dig. Jeg vil bede dit bækken og dine hofter om at bære din usikkerhed, din angst og din rædsel vil din hals og dine skuldre gemme, den forsømte kærlighed og nærhed vil dit hjerte gemme i en afkrog.

Det er ikke en god løsning min pige, sagde kvinden, men det er det bedste jeg kan gøre for dig nu. Du slipper for, at huske meget af det du har været igennem, og du kommer til at klare dig godt udadtil. Men efterhånden som tiden går, vil smerten fra underlivet, trækninger i halsen og et skrumpet hjerte der truer med at smelte, fortælle dig at der er noget du bærer på. En gang imellem vil du også undre dig over dine reaktioner. Det er som om du kun er fem år gammel, du opfører dig som en såret lille pige. 

En dag, mit barn, vil du ønske at give slip på spændingerne i underlivet, eller det føles som om du ikke kan trække vejret, dine følelser vil ud. Den dag vil du begynde at huske og føle, det bliver tungt og smertefuldt. Det gør ondt når blod og liv begynder at strømme om frosne legemsdele, men på sigt vil du føle større kærlighed til dig selv, og at du er mere i live end nogensinde før. Men du vil sandsynligvis aldrig huske mig. Sov godt lille pige.

Muret inde følelsesmæssigt

Lars (ikke hans rigtige navn) er en ung mand, veluddannet og har på mange måder klaret sig godt i livet. Da han kom til samtale første gang virkede han lidt stiv og tilbageholdende, men der var ingen tvivl om at han mente det alvorligt. Han ønskede at redde ægteskabet og var klar over at det kunne han ikke alene, han havde brug for hjælp.

Som regel er det konen der kontakter os, og sådan var det også nu. Hun mente at hans problemer stammer fra hans opvækst, og det var Lars ikke helt uenig i. Han ønskede bare ikke at tale om sin barndom generelt og bestemt ikke med sin kone. Tilfældet var at han havde rimelig indsigt i problemerne, og vidste også, overordnet set, hvordan han skulle tackle dem. Den viden hjalp bare ikke, han formåede ikke at stoppe sin selvdestruktive adfærd.

Lars har sandsynligvis ikke fået den støtte og opbakning alle børn har brug for. Far og mor svigtede, sagde han, hver på sin måde, og han kunne ikke stole på dem. For Lars er verden stadigvæk et farligt sted. Hans forsvar har været at bygge mure mellem selv og andre mennesker. I sin tid var det måske det bedste forsvar han kunne finde på og det føltes i hvert fald rimelig trygt for den lille knægt. Han var også ret dygtig til at skjule hvad der foregik. Udadtil så det ud til at køre godt for ham, han virkede glad og i god kontakt socialt.

Det lyder næsten forkert at sige at Lars, den stærke, selvstændige mand har problemer med at sætte grænser! Det er snarere som om han er for dygtig til det. Men han har problemer med at sætte grænser og her er en kort forklaring.

Det er sundt og nødvendigt at lære at sætte grænser overfor andre mennesker. Vi bruger dem i vores personlige forhold for at beskytte og for at give udtryk for vort inderste selv. Det er godt at have sunde grænser der fungerer som filtre der lukker ind og ud hvad der er passende i den pågældende situation. Problemer med grænser falder stort set i to kategorier. Enten er der ingen grænser og ens selv flyder over alt, eller selvet er muret inde og intet bliver lukket ind eller ud. En person der hverken viser sig selv eller tager imod noget udefra kan ikke fungere i et parforhold.

Til dels er murene, i Lars tilfælde, funderet på angst. I en ung alder har han lært at nærhed er lig med at blive såret. Hans forældre var dårlige til at beskytte ham og måske havde han mest brug for at blive beskyttet imod dem. Far var alkoholiker, vred og opfarende. Lars var meget bange for ham og stolede ikke på ham. Set i bakspejlet er det som om alle forsøg på at være i kontakt med far endte med at Lars igen blev fem år, dybt såret og ked af det. Han holdt op med at lytte til og tale med far, det var mest sikkert at holde sig på afstand følelsesmæssigt.

På samme tid som Lars var i gang med at bygge sine følelsesmæssige mure lærte han også en del om grænseoverskridende eller grænseløs adfærd. Det var far der ofte overskred familiens grænser. Det Lars har lært er, kort sagt, enten at stå følelseskold bag sine mure, eller fuldstændig overskride andres grænser når følelserne til sidst koger over. De fleste mennesker ville opleve hans raseri som krænkende og der er faktisk nogle der har sagt fra og ikke vil tale med ham mere. Uanset om han raser ud eller lukker af er resultatet er det samme, han kan ikke fungere i nære relationer.

Lars forstår det her godt oppe i sit hoved. Han har til gengæld meget svært ved at forestille sig og tro på at han kan gøre det anderledes. Han er bange for at åbne op og han stoler ikke på andre mennesker. Det han kunne stole på tidligere var hans ”fix”, men nu er prisen for afhængigheden ved at være for høj. Han er desperat for at redde sit ægteskab, men han har enormt svært ved at sige det. Han er også vred og meget angst men forsøger at ignorere sine følelser og dække over dem udadtil.

Det vil kræve en del arbejde for Lars at komme videre og han er nødt til at løbe den risiko at begynde at sige sandheden om hvad han tænker og føler. Det kræver at han begynder at stole en lille smule på andre. Det er svært, men er der meget andet han kan gøre?  

Svingende selvværd

Pia Mellody, sygeplejerske og terapeut, har skrevet en del om medafhængighed og selvværd. Hun siger selvværd kommer indefra og vil påvirke alle dine forhold og relationer. Hvis du har det godt med dig selv, så ved du at du er et værdifuldt menneske der fortjener at være elsket, selvom du laver fejl. Du kan godt føle skyld, angst eller vrede, men inderst inde ved du at du er ok.

Medafhængighed fører til problemer med selvværd (måske fører problemer med selvværd til afhængighed), medafhængige mennesker befinder sig ofte på den ene yderkant eller den anden, enten har de meget lavt selvværd, eller de er uden for rækkevidde i en eller anden form for storhedsvanvid! Endnu andre, og måske det mest problematiske, svinger fra den ene yderlighed til den anden. De har perioder hvor de føler at de har styr på det hele og ikke har brug for andre mennesker, men der skal ikke meget til for at de ryger ned i kulkælderen. Det eneste disse mennesker ikke kan, er at være i øjenhøjde med andre, at se sig selv som almindelige mennesker med alt hvad det indebærer. De er ofte ensomme og føler sig udenfor.