Alkoholisme Feed

Smitsom skam

Han har arbejdet med sig selv længe og han er kommet ud af sine værste afhængigheder. For mange år siden holdt han op med at drikke alkohol og tage stoffer, og det begyndte at lysne op i hans liv. Men skjult bag ved alkoholen og kokainen lurede en anden afhængighed. Der gik lang tid inden han for alvor begyndte at mærke den og se den tage form, senere fik den et navn. Sexafhængighed. Han stoppede ikke med det samme. Til sidst blev dog prisen for høj og skammen for stor.

Nu har han opdaget at en del af den skam, der både drev værket i hans afhængigheder, og efterhånden kørte ham i sænk, i virkeligheden ikke er hans. Den lå allerede i hans familie da han blev født, og den var både giftig og smitsom. På hans mors side er der alkoholisme og medafhængighed, skyld og skam. Hans far tog sig aldrig af sin søn, var for optaget af arbejde og kvinder. Som dreng følte han sig uønsket, som voksen har han svært ved at komme af med den idé, at han ikke er noget værd.

Nu hvor angsten, vreden og skammen ikke fylder så meget længere, så synes han det er en fascinerende opdagelse, han har gjort, at meget af skammen aldrig hørte til hos ham personligt. Han overvejer såmænd også, hvordan han kan aflevere den tilbage, der hvor den hører til, uden at udskamme nogen.

Jeg er også imponeret over hans opdagelse, men endnu mere fascinerende er det at se hvordan han har udviklet sig igennem årene. Han er faktisk meget dygtig. 


Traume og nuets kraft

Julestemning i Island
Traume kan defineres på flere måder, og hver definition beskriver en vigtig side af forskellige former for traume. En mulig definition er at traume er en manglende evne til at være i nuet. Traumatiserede mennesker er bange, stressede og vagtsomme selvom deres omgivelser ikke giver nogen som helst anledning til frygt. I den tilstand skal der ikke meget til for at udløse et panikanfald. Personens reaktioner kan være ret heftige og ikke til at forstå for andre, der ikke ved hvad der ligger bagved. Det skaber problemer, ikke mindst i nære relationer.

Traume er et vigtigt tema i behandling af afhængighed. Traume, ofte tidlig traume, er en udløsende faktor i afhængighed. Arvelighed og samfundets holdning til f.eks. alkohol kan ikke helt forklare hvorfor nogle mennesker bliver så afhængige af sit stof eller din adfærd, at de er villige til at ofre sin familie, sin karriere, og til sidst sit helbred for at opleve den trance lignende tilstand stoffet eller adfærden muliggør. Traume er den sidste store brik i puslespillet.

Behandlere har længe været opmærksomme hvor vigtigt det er for den afhængige at ”komme ind i nuet”, også dem der ikke aner en pind om traume. I behandling inspireret af de tolv trin (f.eks. AA) er der fokus på ”en dag ad gangen”, fokus på ikke at smutte for langt ind i fremtiden og ikke at grave sig ned i fortidens dårligdom. I fremtiden bor frygten og fortiden er fyldt med skam. Mindfulness er en gave i behandling af afhængige mennesker, med sin fokus på ”nuets kraft”. Mindfulness har også åbnet døren for spiritualiteten og derved beriget den kognitivt orienterede behandling. Dog er der to ting at være opmærksom på i forhold til meditation og Mindfulness. For meget fokus på meditation kan sende personen på dybt vand og aktivere et panikanfald af større dimensioner. Det andet problem har med en af nutidens frygtelige onder at gør, dvs. for meget fokus på effektivitet og teknik. Mindfulness risikerer at blive gjort til en hurtig teknisk løsning på stress og uro, eller drikketrang, en teknik løsrevet fra den åndelighed den udspringer af. Det skal gå så stærkt! Alt for stærkt.  Som de garvede terapeuter siger, ”gode ting sker langsomt”. Det gælder ikke mindst når det handler om traume.

En ”øvelse” der er velegnet for at hjælpe personen ind i nuet, i håb om at hun finder ro og tryghed, er at bede personen om at se på træerne udenfor vinduet, eller ud over vandet –  at hun bruger al sin opmærksomhed, i det omfang det nu kan lade sig gøre, på at observere. At observere hvordan vinden rusker i grene og i trætoppen, hvordan lyset og skyggerne spiller sammen, og måske lytte til fuglene. På samme tid må personen gerne observere hvad der sker inde i hende, hvad det gør det ved hende når hun fokuserer på naturen, her og nu. Som regel oplever personen en større ro. Det giver ro at være i nuet, og en oplevelse af at den skrækkelige trussel hører til i en anden tid, og er på den måde ikke en del af den virkelighed personen befinder sig i her og nu. Der er ingen teknik i det her, og den største fordel er at personen kan gøre det selv, når han eller hun har brug for at finde ro.

 

 


Fader og søn

Han er i bund og grund et godt menneske, men han har været afhængig i mange, mange år. Det er gået ud over hans kone og børn. Hans helbred har taget skade og han har været igennem behandling. Nu sidder han overfor sin søn og har det dårligt. Det han siger til den unge mand er i virkeligheden tilgiv mig, tilgiv mig for at jeg kan få det bedre. Men sønnen er ikke interesseret i nemme løsninger og  siger nej. Ikke direkte, men meget klart. Først og fremmest skal farmand stå sin pligt og vise at han kan holde stien ren.

Efter samtalen sad den ældre mand tilbage med en fornemmelse af hvor meget han har ødelagt og hvor meget arbejde der venter ham. Det er ikke nok at bede om tilgivelse, det handler om at være villig til at ofre noget for at reparere skaden. 


Somatic Experiencing og tilbagefald.

To tigreDe fleste misbrugere har nemt ved at stoppe sit misbrug, de har gjort det igen og igen. Problemet er at det er ligeså nemt at begynde igen. Tilbagefald i misbrug kan være en meget smertefuld oplevelse og mange mister viljen og håbet om et bedre liv. En forklaring på gentagne tilbagefald er ubearbejdet traume, ikke mindst udviklingstraume. Problemet for os behandlere er bare at det er svært at arbejde med traumer uden at personen bliver overvældet og retraumatiseret – hvilket ofte udløser et nyt tilbagefald.

SE (Somatic Experiencing) er et terapeutisk redskab i behandling af traume (PTSD og andre traumarelaterede forstyrrelser). SE sætter fokus på personens somatiske eller kropslige sansninger. Den bygger på at kroppen husker, selv når hjernen er stået af. SE bygger på Dr. Peters Levines forskning og kliniske arbejde igennem mere end 40 år.

Dr. Peter Levine præsenterede SE metoden i sin første bog Væk tigeren. I bogen fortæller Dr. Levine om sin forskning og hvordan frit levende vilde dyr bearbejder traumatiske og livstruende situationer. Han er overbevidst om at dyrenes adfærd viser at der findes en naturlig biologisk baseret helingsproces der beskytter imod det vi kalder traume (f.eks. vedvarende fornemmelse af overhængende fare). Dr. Levine siger at hvis vi mennesker er i stand til at lære af dyrenes instinktive adfærd, så har vi fundet nøglen til at helbrede traume hos mennesker.

SE bygger på den opdagelse at mennesker har en medfødt evne til at komme sig efter traume. Metoden gør at personen kan være til stede, her i nuet, få undersøgt valgmuligheder og genoprettet stabilitet i personlige forhold. SE er særlig effektiv i behandling af to typer af traume, sjok traume og udviklingstraume. Sjok traume relaterer til en bestemt overvældende begivenhed, ofte en livstruende situation. I udviklingstraumer er der tale om psykiske forstyrrelser der bunder i misbrug eller vanrøgt i ung alder, ofte gentagne gange, over længere tid.

I SE terapi får du vejledning og støtte fra en erfaren terapeut der guider dig igennem processen. Selve processen kræver at du er opmærksom på din krop og at du sætter ord på det du mærker af sensationer, følelser og mentale billeder. På den måde vil du efterhånden komme i kontakt med og frigøre ”frosne” følelser. Du vil som følge føle et større overskud og tillid til at du kan se traumet i øjnene, en lille bid ad gangen, uden at blive overvældet af alle de dårlige, negative følelser igen.

Mennesker der har gennemgået SE terapi siger at de føler en større frihed og glæde ved livet. Andre oplever lindring af fysiske smerter eller at de fungerer bedre mentalt.


Vendepunktet

ContemplationDet er altid spændende at høre om vendepunktet i en misbrugers liv (det hedder "åndelig opvågnen" i 12 trins fællesskaberne). Ofte kan han eller hun beskrive hvad der skete og hvordan det føltes, når de for alvor tog en beslutning om at stoppe misbruget, en beslutning om at stoppe uden betingelser. I 2008 interviewede jeg nogle misbrugere (ludomaner, alkoholikere og stofafhængige) der alle var clean og spillefrie. En af misbrugerne, en ung kvinde, fortalte meget gribende om vendepunktet i hendes behandling.

Hun var i døgnbehandling på det tidspunkt og var rigtig bange for at blive clean. Hun havde tidligere forsøgt at stoppe, men var altid faldet tilbage, og det hele blev bare værre og værre. Julie (ikke hendes rigtige navn) er en meget intelligent kvinde og hun vidste godt at den rejse hun nu stod overfor ikke var smertefri. I mange, mange år havde hun konsekvent begravet sin smerte i stoffer, og misbruget kunne for det meste holde hendes tidlige traumer på afstand. Det stod hende klart at ædru og clean ville hun komme i kontakt med sine egne følelser. Det her kræver mod og tro – det er bare så svært at tro på, at man kan rumme al den smerte uden at eksplodere.

Jeg har forsøgt at ændre så lidt som muligt i teksten – den er forståeligt lidt rodet, men hun forsøger jo at fortælle om noget der er meget personligt, noget hun selv har svært ved at begribe, og er af stor betydning for hende.   

”Ja, skal jeg fortælle om det? Jeg sidder udenfor og det er omkring d. 21 – 22 juli, XXXX, og jeg er meget, meget berørt fordi der har været et foredrag om familier, vores relationer som afhængige til vores familier, hvad vi har gjort ved dem, og jeg har fået et skema som jeg skal udfylde og sende, med tilbud om at mine kære kan deltage i Majorgårdens familiebehandling, og det berørte mig dybt, så jeg er meget sårbar og meget …oh… fyldt med skyld og skam, og sidder udenfor, denne pragtfulde, pragtfulde dag, og aner simpelthen ikke råd for hvad jeg skal stille op med den der, den der ting der handler om at inddrage [familien], og komme videre, og lige pludselig, som jeg sidder der, så kommer det, at jeg bliver fyldt af, der kommer og jeg bliver fyldt af på samme tid, af lys som bare strømmer ned i mig. Rent faktisk så er jeg så fyldt af lys og varme, så jeg ikke kan se hvad [der] er foran mig, jeg kan ikke se bordet og stolen, jeg kan bare, jeg kan bare være i det der fuldstændige … Jeg har så senere tænkt på, hvad var det for lys, Julie? Og ligner det lyset fra lysstofrør, eller, og … det var egentlig utrolig lyst. Og det er meget, meget rart og meget meget kærligt, og det er en følelse og en fornemmelse som jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Og i det øjeblik var jeg fyldt med så meget lys og så megen varme, da var der et eller andet der får mig overbevidst om, at det er godt… og at… jeg tror at en tid sidder jeg der, før jeg når at tænke, hvad fanden sker der her, jeg kan ikke se mine medmennesker, jeg kan ikke se havebordet, jeg sidder her fyldt med lys og varme, og får en helt anden, en helt anden fornemmelse end jeg nogensinde i mit liv har haft … så tror [jeg] der går, der går nogle minutter og langsomt aftager det og langsomt kan jeg se menneskerne, langsomt kan jeg se bordet, og da jeg ligesom sidder, jeg tror der er gået mellem to eller tre minutter, da jeg sidder bagefter, så har jeg det sådan, tja, nu, nu tør jeg godt det her.”


At lægge låg på sine følelser

Faktisk ved vi ikke om dårligt selvværd er en direkte årsag til afhængighed, men det er klart at afhængighed vil efterhånden ødelægge ens selvværd. Vi mennesker (de fleste af os i hvert fald) bryder os ikke om ubehagelige følelser eller smerte. Vi forsøger at komme væk fra kilden til smerten, og hvis ubehaget kommer indefra forsøger vi at dæmpe det. Hvis jeg er ked af det, spiser jeg. Hvis jeg føler angst tager jeg en pille. Hvis jeg er ensom går jeg ud og køber tøj. Hvis jeg er frustreret drikker jeg.

Problemet ved at dæmpe eller flygte fra følelser jeg ikke bryder mig om, er at det ikke kan lade sig gøre kun at dæmpe de ubehagelige følelser. Hvis jeg gør det lægger jeg låg på hele mit følelses spektrum. Jeg får måske bugt med angsten, men glæden forsvinder også.

Udmærket forskning tyder på at mennesker med godt selvværd, der fungerer godt følelsesmæssigt, har en tro på at de er elsket på trods af at de ikke er fejlfri. De kan selv acceptere at de ikke er perfekt, og de tør vise hvem de er. Vi har alle sammen behov for at høre til og være accepteret. Det er svært at opnå hvis du skjuler hvem du er. Frygten for ikke at blive accepteret gør at vi begynder at spille en rolle, vi forsøger at være den person vi tror de andre vil se. Ulempen er at hvis vi bliver accepteret på det grundlag, så ved vi inderst inde at vi har snydt. Og hvad sker der hvis de nu finder ud af hvem jeg virkelig er?

Self-compassion, dvs. medfølelse rettet mod en selv (og andre) er et begreb der stammer fra buddhistisk psykologi. Forskning i self-compassion indikerer at de mennesker der ikke er for hårde ved sig selv, når de laver fejl, eller ikke opnår lige hvad de havde tænkt sig, klarer sig bedre end dem der tæsker sig selv. Ikke kun har de det bedre følelsesmæssigt, men de opnår bedre resultater næse gang de forsøger. Self-compassion er noget du kan lære og træne dig op i, derved åbner du op for et rigere følelsesliv (ikke smertefrit langt i fra, men rigere).


Din helbredelse kommer først

Et helbredelsesprogram er den måde du systematisk arbejder på at komme ud af din afhængighed. Som regel kræver det en hel del af dig, og det bygger på den idé at afhængigheden er blevet et alvorligt problem for dig og muligvis en livstruende tilstand. Dit helbredelsesprogram er ikke noget du beskæftiger dig med når du er færdig med alle andre gøremål, eller når du tilfældigvis har tid. Du lever og ånder dit program, du er nødt til at tage det meget alvorligt, og i starten du organisere dit liv omkring dit ønske om at komme ud af afhængigheden.


Ritualer i tolvtrins fællesskaberne

Jeg ved at mange misbrugere får glæde af at deltage i 12 trins grupper. Men det kan være svært at falde til i AA eller et af de andre 12 trins fællesskaber, ritualerne på møderne kan virke lidt mærkelige i starten. Nogle synes det underligt at hele forsamlingen klapper for hinanden, igen og igen. Det er måske nemmere at forstå hvis vi tænker på alle de tab misbrugerne har lidt som konsekvens af sit misbrug, og den smerte de har oplevet efter at være stoppet. De har mistet sin familie, venner, arbejde, sit hjem og de har set andre misbrugere dø, i nogle tilfælde mennesker de har knyttet bånd til i behandling eller i sin hjemmegruppe. Det er vigtigt for de clean misbrugere at underbygge en følelse af håb og glæde. Det gør de blandt andet ved at fejre hinandens succes. 

 


At ramme bunden

Når misbrugeren rammer bunden sker der, på same tid, tre ting i hendes liv. Hun befinder sig i et vejkryds hvor smerten og forståelsen støder ind i hinanden. Samtidig indser hun at hun ikke orker fortsat at leve sammen med den person hun er blevet til, og at hun er magtesløs når det kommer til at ændre sit liv.