Behandling Feed

Jeg har nogle spørgsmål omkring min mands sexafhængighed

 

Ked af det

Jeg blev for nyligt stillet nogle relevante  spørgsmål omkring sexafhængighed. Her er den korte version af mine svar.

 

Hej Magnus

Jeg har nogle spørgsmål omkring min mands situation;

1. Er der ikke en meget tynd linje mellem ren utroskab og sexafhængighed?

Når jeg tænker på din situation så er det ganske enkelt, din mand har været dig utro mange gange. At han er sexafhængig er ikke en undskyldning, i hvert fald ikke for dig. Du må forholde dig til dine følelser, din sorg og din smerte. Din mand har ansvaret for at tage hånd om sin afhængighed og gøre hvad han kan for at stoppe. At det ikke er nemt og ikke altid lykkes i første forsøg er en anden sag.   

2. Hvis han er sexafhængig hvorfor vil han ikke have sex med sin partner (mig)? Han er ikke interesseret i sex med mig, men han har været sammen med mange andre i samme periode?

Det spørgsmål er svært at svare på uden at kende din mand. Hvis jeg så kendte ham er det muligt at forklaringen ville lyde som en undskyldning for hans adfærd. Igen, det er vigtigt at holde fast i at han har ansvaret for at stoppe sine udskejelser.

I mange tilfælde er det som om den sexafhængige ikke kan holde ud at nogen kommer for tæt på hende. Ofte bunder det i en gammel, dybtliggende frygt for at bliver forladt. Ubevidst frygter den sexafhængige at hvis nogen kommer for tæt på og ser ham som den han er, vil de øjeblikkelig pakke sammen og forlade ham. Nu ved jeg ikke om det forholder dig sådan med din mand, måske er det skyld og skam over hvad han har gjort der gør at han ikke kan være intim med dig. Men sex med andre, uden følelser, er en anden sag. Det kan fungere som bedøvelsesmiddel, eller som opkvikker – det skal bare være uden følelser. Hvis der er for mange følelser indblandet så kan han ikke. Men husk, jeg kender ham ikke og det er kun et generelt billede.

Vi ser det samme hos pornoafhængige, dvs. de dyrker meget sex med sin computer, men er ikke interesseret seksuelt i sin partner. Forklaringen kan være den samme som før er nævnt, men der er også andre ting, specifikke for netporno, der kommer i spil.

3. Hvorfor er en sexafhængig interesseret i at være i et parforhold? Er det ikke bedre for ham at være alene?

Tja, igen, nu kender jeg ikke din mand. Men mon ikke han har en drøm om et ”normalt” liv sammen med dig. Sandsynligvis elsker han dig, selvom han selv sikkert kan være i tvivl når han ser på hvad han har gang i. Det er sandsynligt at han gentagne gange har sag til sig selv, nu stopper det, aldrig mere. Fordi når han har skejet ud vil han opleve en nedtur, skylden og skammen melder sig på banen. Men hver gang kikser det og han gør det igen og igen. Et eller andet sted er han også klar over at han ikke får det han har brug for hos, hos alle de kvinder han er sammen med. Så på den måde er han fanget, han vil gerne være sammen med dig men han kan ikke styre sin afhængighed. For en der ikke selv har været afhængig kan det være svært at forstå din kæreste, han har sikkert svært ved det selv.

4. Hvor gode er resultaterne for behandling af sexafhængighed, statistisk set?

Statistik har sin plads, men den er nogen gange rigtig dum (jeg har en mastersgrad hvor statistik var en væsentlig del af programmet), og andre gange meningsløs. Din mand kan nemlig selv påvirke udfaldet, dvs. resultatet afhænger af hvor meget han selv er villig til at bidrage. Hvis han indgår i terapi, laver de opgaver han får anbefalet, sætter sig ind i sin lidelse (og afhængighed generelt) og deltager i selvhjælpsgrupper (SLAA eller SA), så kommer han med stor sikkerhed ud af det her. Det vil koste ham en del arbejde det første år, og hverken du eller hans terapeut kan gøre det for ham. Hvis han ikke er villig til at gøre det der skal til, så bliver det meget svært for ham (men heldigvis ikke udelukket).

Jeg håber det her hjælper – ellers må du skrive eller ringe igen.


Vendepunktet

ContemplationDet er altid spændende at høre om vendepunktet i en misbrugers liv (det hedder "åndelig opvågnen" i 12 trins fællesskaberne). Ofte kan han eller hun beskrive hvad der skete og hvordan det føltes, når de for alvor tog en beslutning om at stoppe misbruget, en beslutning om at stoppe uden betingelser. I 2008 interviewede jeg nogle misbrugere (ludomaner, alkoholikere og stofafhængige) der alle var clean og spillefrie. En af misbrugerne, en ung kvinde, fortalte meget gribende om vendepunktet i hendes behandling.

Hun var i døgnbehandling på det tidspunkt og var rigtig bange for at blive clean. Hun havde tidligere forsøgt at stoppe, men var altid faldet tilbage, og det hele blev bare værre og værre. Julie (ikke hendes rigtige navn) er en meget intelligent kvinde og hun vidste godt at den rejse hun nu stod overfor ikke var smertefri. I mange, mange år havde hun konsekvent begravet sin smerte i stoffer, og misbruget kunne for det meste holde hendes tidlige traumer på afstand. Det stod hende klart at ædru og clean ville hun komme i kontakt med sine egne følelser. Det her kræver mod og tro – det er bare så svært at tro på, at man kan rumme al den smerte uden at eksplodere.

Jeg har forsøgt at ændre så lidt som muligt i teksten – den er forståeligt lidt rodet, men hun forsøger jo at fortælle om noget der er meget personligt, noget hun selv har svært ved at begribe, og er af stor betydning for hende.   

”Ja, skal jeg fortælle om det? Jeg sidder udenfor og det er omkring d. 21 – 22 juli, XXXX, og jeg er meget, meget berørt fordi der har været et foredrag om familier, vores relationer som afhængige til vores familier, hvad vi har gjort ved dem, og jeg har fået et skema som jeg skal udfylde og sende, med tilbud om at mine kære kan deltage i Majorgårdens familiebehandling, og det berørte mig dybt, så jeg er meget sårbar og meget …oh… fyldt med skyld og skam, og sidder udenfor, denne pragtfulde, pragtfulde dag, og aner simpelthen ikke råd for hvad jeg skal stille op med den der, den der ting der handler om at inddrage [familien], og komme videre, og lige pludselig, som jeg sidder der, så kommer det, at jeg bliver fyldt af, der kommer og jeg bliver fyldt af på samme tid, af lys som bare strømmer ned i mig. Rent faktisk så er jeg så fyldt af lys og varme, så jeg ikke kan se hvad [der] er foran mig, jeg kan ikke se bordet og stolen, jeg kan bare, jeg kan bare være i det der fuldstændige … Jeg har så senere tænkt på, hvad var det for lys, Julie? Og ligner det lyset fra lysstofrør, eller, og … det var egentlig utrolig lyst. Og det er meget, meget rart og meget meget kærligt, og det er en følelse og en fornemmelse som jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Og i det øjeblik var jeg fyldt med så meget lys og så megen varme, da var der et eller andet der får mig overbevidst om, at det er godt… og at… jeg tror at en tid sidder jeg der, før jeg når at tænke, hvad fanden sker der her, jeg kan ikke se mine medmennesker, jeg kan ikke se havebordet, jeg sidder her fyldt med lys og varme, og får en helt anden, en helt anden fornemmelse end jeg nogensinde i mit liv har haft … så tror [jeg] der går, der går nogle minutter og langsomt aftager det og langsomt kan jeg se menneskerne, langsomt kan jeg se bordet, og da jeg ligesom sidder, jeg tror der er gået mellem to eller tre minutter, da jeg sidder bagefter, så har jeg det sådan, tja, nu, nu tør jeg godt det her.”


Forklaringer og undskyldninger

Misbrugere finder altid på forklaringer og undskyldninger for sin adfærd. Det mest almindelige for sexafhængige er retfærdiggørelse der bunder i afsavn (min kone er ikke interesseret i sex), og de giver andre skylden (min mand forstår mig ikke). De mener også at de er anderledes end andre mennesker, det er på grund af nogle helt unikke omstændigheder at de opfører sig sådan som de gør (der er så meget stress i mit liv fordi jeg er: kirurg, psykolog, lærer, advokat eller buschauffør).

Fordi det er så vigtigt for den sexafhængige at indse at disse forklaringer kun er dårlige undskyldninger, bruger vi altid noget tid i behandlingen på opgaver relateret til denne form for selvbedrag. Det kan faktisk være ret chokerende at indse hvor dygtig man er til at lyve over for sig selv og andre, og hvor lidt der skal til for at falde tilbage i den gamle måde at tænke på. Så kan det fandme være ligemeget, det er jo hendes skyld siger den sexafhængige når han bliver sur. I den tilstand er han i stor risiko for at skeje ud og ødelægge mange ugers arbejde på at bygge op tillid i familien.


Ludomani og selvbedrag

Benægtelse Hvis du er forkølet vil du på et eller andet tidspunkt begynde at hoste. Hvis du lider af ludomani vil du lyve. Alle misbrugere lyver, ludomaner er rigtig dygtige til det. Men det er vigtigt at huske at selvom ludomani kan være meget kold og kynisk, så er det ikke psykopati vi taler om. En væsentlig del af løgnen er selvbedrag, uden den ville ludomanen ikke kunne fortsætte.

K har altid været meget fodboldinteresseret og var i sine unge dage ret dygtig, teknisk spiller. Allerede som ung blev han fanget af sportsbetting og andre væddemål. I mange år spillede han alt for meget og for alt for store beløb. Det gik galt og han ”lånte” penge overalt. Desværre var han alt for dygtig til at fortælle historier, forklaringer manglede han ikke og han er et charmerende menneske. Det gjorde at han var i stand til at grave sig et alt for dybt hul. Til sidst blev han afsløret, han mistede arbejdet og lovede konen aldrig mere at oddse.

Nogen år senere var han igen i problemer, nu var det spillemaskiner. Igen havde han taget af kassen, arbejdsgiveren var tosset men forstående. Konen havde det dårligt da hun søgte hjælp. Det føltes som om hun havde levet i løgn i mange år, hendes kærlighed og omsorg var blevet brugt imod hende. Hun havde ikke kun mistet tilliden til K, men også til andre mennesker og måske til selve livet. Men nu måtte K i behandling, ellers ville han miste konen og arbejdet.

Det gik rimelig godt i starten. K var spillefri og afdrog af sin gæld til arbejdsgiver og andre. Men han var ikke parat til at lave de mere omfattende og dybtgående ændringer en misbruger som regel skal lave, hvis han eller hun vil stoppe misbruget og få det godt med sig selv. Når presset blev for stort fandt han en udvej. Bookmaking er ikke gambling tænkte han! Bookmaking har ikke noget med ludomani at gøre og så længe jeg ikke gambler (direkte) selv er alt ok. Men han fortalte hverken sin kone eller sin arbejdsgiver om denne glimrende idé, og det burde fortælle ham at noget er galt.

Selvfølgelig var K begyndt at spille igen. Han satsede simpelthen på at den anden spiller satser forkert (oddspillere ved hvad jeg taler om). Selvfølgelig gik det galt og han havde intet kapital til at dække tabet. Igen ”lånte” han penge uden at fortælle nogen. Konsekvenserne var som forventet alvorlige, ægteskabet var forbi og han mistede arbejdet. Gælden var også vokset og hans selvværd var nærmest ikke eksisterende. Men han havde meget, meget svært ved at indse at den form for bookmaking han havde drevet var gambling og at han havde satset det hele. Selvom han for første gang i sit liv var parat til at kigge på sig selv, var det for sent til at redde ægteskabet. Konen havde været igennem en alvorlig sygdom og sagde, ”hvis jeg skal have et liv, må det være nu. Jeg kan ikke mere.” Hendes indstilling, hvis hun holder fast i den, kan i hvert fald redde hende selv, og er uden tvivl det bedste hun kunne gøre for K.


Ludoman

Jeg mødte ham første gang for ca. tre år siden. Han var faktisk på det tidspunkt lang ude og i alvorlige problemer på grund af sit spil om penge. Men han var ung, selvsikker og tjente godt. Hans forældre havde også en del penge og var stadigvæk villige til at redde ham. Selvfølgelig havde han ikke brug for hjælp.

Han kom igen et år senere. Problemet var taget til, han brugte også mere kokain nu. Hans forældre var enormt kede af det … og vrede. De var også bange og angsten gjorde at de havde stadigvæk svært ved at sige nej. De forsøgte at forhandle, vi redder dig hvis du gør sådan og sådan. Hans trang til at spille og uro gjorde at han ikke kunne lade være, selvom han gerne ville stoppe. Han tjente stadigvæk godt og muligheden for at vinde det tabte tilbage var tiltrækkende.

Jeg så ham igen i dag. Han sagde at nu var forældrene holdt op med at betale. Ingen vil faktisk støtte ham økonomisk mere. For ti dage siden blev han hentet af nogle tunge drenge og truet på livet. ”Du må så bare skyde mig, jeg har ingen penge,” sagde han. De valgte at banke ham og efterlod ham liggende på gaden.

Det lyder måske helt forkert, men han er heldig. Han er kommet i døgnbehandling hvor han kan bruge tre uger på at samle tankerne, komme igennem de værste abstinenser og planlægge sin nærmeste fremtid. Han kommer også i kontakt med sine følelser. De tre uger er Danmarks bedste gratis tilbud til ludomaner, i det her tilfælde var tre måneder måske mere passende.

Om tre uger skal han ud igen og møde sine ”kreditorer”. De har allerede truet hans kæreste, efter at han blev indlagt. Det er svært at finde ro og tænke konstruktivt i den situation han befinder sig i.

Ja, jeg tænker også på hvordan hans forældre har det, og hvor uretfærdigt livet er nogengange.


Gruppe for pårørende til sexafhængige

Jeg er blevet kontaktet af personer der har planer om at starte op selvhjælpsgrupper (12 trins eller lignende) for pårørende til sexafhængige. Jeg ved ikke helt hvornår de er klare til at starte men de arbejder på sagen.

I september starter til gengæld en gruppe ledsaget af en erfaren terapeut. Gruppen vil mødes enten ugentligt eller hver 14 dag i København. Gruppearbejdet kombineres med samtaler og opgaver. Mere info om mødetider og pris efter sommerferien – hvis du har spørgsmål kan du skrive til [email protected]


At ramme bunden

Når misbrugeren rammer bunden sker der, på same tid, tre ting i hendes liv. Hun befinder sig i et vejkryds hvor smerten og forståelsen støder ind i hinanden. Samtidig indser hun at hun ikke orker fortsat at leve sammen med den person hun er blevet til, og at hun er magtesløs når det kommer til at ændre sit liv.


Afhængig eller storforbruger

I de håndbøger vi bruger for at diagnosticere afhængighed skelner man imellem storforbrug (problem drinking eller problematisk spil) og afhængighed (alkoholisme eller ludomani). I mellem de to tilstande ligger en linje vi har enormt svært ved at få øje på. Sandsynligvis er det også en misforståelse at tale om problemstillingen på den måde. Det er det næsten det samme som at tale om den usynlige linje mellem lungeemfysem og lungekræft. Der er tale om to vidt forskellige sygdomme selvom de er relateret til hinanden på mange måder. Afhængighed er noget mere end bare at drikke for meget, eller at tabe for mange penge ved pokerbordet. Det kan man godt gøre uden at være afhængig.


Partneren ødelægger ofte kvinders forsøg på at blive ædru

Klinisk erfaring, understøttet af forskning, siger at kvindens partner ofte er hendes værste fjende når hun ønsker at være ædru eller vil i behandling. Manden ødelægger ofte direkte elle indirekte kvindens forsøg på at stoppe sit misbrug. Faktisk viser forskningen at når en kvinde er afhængig af stoffer, er det ofte hendes partner der lærte hende at bruge stoffet. I mange tilfælde begyndte kvinden at bruge alkohol eller stoffer for at føle sig tilknyttet til en mand der er misbruger, eller de drikker fordi manden opfordrer dem til det. Uanset om det nu var manden der lærte kvinden at drikke eller tage stoffer så er det som regel ham der sørger for at kvinden får sit stof når hun er blevet afhængig.

En kvinde der bor eller har et barn med en misbruger er udsat for enormt stress. Der er frustrationer og skuffelser, afbrudte aftaler og partneren er mere og mindre væk (måske i fængsel). Det er nemt at drukne sine skuffelser og bekymring i mere alkohol.

Til sidst – det er dokumenteret at rigtig mange afhængige kvinder bliver fysisk mishandlet af sin partner, eller andre mænd. Stoffer og alkohol kan dulme den smerte der er forbundet med fysisk vold og et parforhold der mangler empati og gensidighed. Forskningen siger også at kvinder får mindre opbakning fra manden når det handler om at søge hjælp eller gå i behandling for afhængighed, end mænd får fra konen når manden er ude i et misbrug.

Kvinder kan også finde på at bruge alkohol eller stoffer for at ”lave om på sig selv” og for at tilpasse sig det parforhold de befinder sig i. Fx kan en kvinde der ikke er særlig interesseret i sex bruge alkohol for at klare samlejet. Der opstår en depressiv nedadgående spiral hos de kvinder der lever i voldelige parforhold – manglende livsglæde eller livsvilje, manglende evne til at agere, forvirring og dårligt selvværd. Kvinden vil være tilbøjelig til at trække sig ud af andre personlige forhold. Hun kan bruge alkohol eller stoffer for opnå det hendes personlige forhold ikke mere kan give hende, fx en følelse af overskud og magt. 


Parsamtale

De kom hver for sig til mødet, lidt urolige og tilbageholdende. Hun er sexafhængig og har været utro, både tit og på forskellige måder. Han er dybt såret, har forsøgt at tage hævn og være sammen med andre piger. Det fungerede ikke. De var faktisk gået fra hinanden og behandlingen var kvindens sidste forsøg på at redde ægteskabet. Hendes behandling var stort set slut og hun havde gjort sit bedste. Nu var vi nået til parsamtalen.

Han ville  vide alle detaljerne, hvor ofte, hvor, og selvfølgelig navne (nogen jeg kender, spurgte han)? Hvad med kondomer? Vi havde på forhånd lavet en aftale om at ”væsentlige” detaljer havde han ret til at spørge ind til, men at der var grænser. Hun forsøgte at være så ærlig som muligt i sine svar, selvom det gjorde ondt. Det tog lang tid at fortælle historien. Det meste havde hun fortalt tidligere, i små bid. Men nu, i denne situation, var det hård.

Når hun var færdig var det mandens tur. Han var meget godt forberedt. Han var også god til at sætte ord på de følelser han havde oplevet, hvor smertefuldt det stadigvæk var og hvor meget hun havde ødelagt, ikke bare for ham men for hele familien. Han holdt ingenting tilbage. Heller ikke hvor meget han elskede hende og hvor meget hun betød for ham.

Selvfølgelig førte det til at hun røg i forsvar. De historier hun har brugt for at retfærdiggøre sine eskapader kom op. ”Hvis du ikke havde …” eller ”Det var en dyr fejl du lavede der …” Men de klarede at tale om det alligevel. Allerede mens manden læste op det han havde skrevet blev jeg dybt berørt af situationen. Det var et eller andet meget smukt der fandt sted og jeg var så heldig at få lov til at være til stede.

De næste dage tænkte jeg en del på hvad var sket efter samtalen og hvordan det gik dem. Jeg funderede også over hvad det var der gjorde at den meget smertefulde samtale blev så smuk (for mig i hvert fald). Måske var det bare ærligheden, at de sagde sandheden som de så den. Eller måske var det den kærlighed de trods alt følte for hinanden. Senere fik jeg at vide at de havde besluttet sig for ikke bare at give ægteskabet en chance, men for virkelig at arbejde på at gøre det godt igen.