Ludomani Feed

Alle misbrugere lyver.

Alle misbrugere lyver! De lyver overfor familie, venner, arbejdsgiveren og de lyver overfor sig selv. Hovedsageligt overfor sig selv.

Det er vigtigt at huske, at når en alkoholiker eller en sexafhængig person lyver, så er der tale om et sygdomstegn snarere end personlighedstræk. Hvis du er forkølet så vil du opleve at din næse løber og du hoster. Hvis du derimod lider af ludomani eller alkoholisme så lyver du. Så enkelt er det. Men det er også  meget smertefuldt for misbrugerens familie og venner at være vidne til.

Det mærkværdige er, at misbrugerne ikke kun lyver om misbruget. Eftersom sygdommen skrider frem begynder de at lyve om alt muligt andet. Heldigvis holder de her løgne som regel op når misbruget stopper, og omvendt er det meget svært at stoppe misbruget hvis man bliver ved med at lyve.


Dr Jekyll og Mr Hyde

Image-jekyllDet er ikke altid klart hvad det betyder når vi siger at sexafhængighed (eller ludomani) er en afhængighedssygdom.  Afhængighed er en primær, kronisk sygdom, hvor genetiske, psykologiske og sociale faktorer påvirker sygdommens udvikling og manifestation.  Det at påstå at afhængighed er en primær sygdom, var i sin tid et brud med den psykiatriske skole. Tidligere troede man f.eks. at alkoholisme var et tegn, eller symptom, på en underliggende psykisk sygdom.  Tilhængere af sygdomsbegrebet ser derimod på selve afhængigheden som en sygdom, og de mener at der findes en genetisk eller biologisk sårbarhed, der gør at nogle mennesker er tilbøjelige til at udvikle afhængighed. Dette kan ske uanset personens karakter eller personlighed, mange afhængig mennesker er ret viljestærke og kan bruge sin vilje på alt muligt undtagen lige præcis sin afhængighed.

Det kan være svært at forstå hvad dette betyder i praksis og et lille eksempel vil måske forklare en hel del.  Mange sexafhængige (og alkoholikere og ludomaner) har fortalt mig at de har en stærk fornemmelse af at være to personer: Dr. Jekyll og Mr. Hyde.  Det er en skræmmende fornemmelse og de kan være i tvivl om hvilken af delene er den ”ægte” person.  Før i tiden ville psykiatrien have betragtet den fordrukne person, uhyret Mr. Hyde, som den rigtige.  D.v.s. at dybt i ubevidstheden bor der en uhyre der regelmæssigt bryder op til overfladen og gør de ting en syg alkoholiker eller en sexaddikt nu engang gør.

Derimod ser de mennesker der arbejder ud fra sygdomsbegrebet på Dr. Jekyll som den ”rigtige” person. Mr. Hyde er en forvrængning af personen, en konsekvens af afhængighedsprocessen.  Den afhængiges personlighed og karakter går i opløsning på samme måde som vi ser at sker hos patienter der lider af andre hjernesygdomme.  Krop og sjæl (også viljestyrken) er rent biologisk blevet svækket og undermineret, og tjener nu i sidste ende afhængigheden.  Hvis den sexafhængige eller ludomanen stopper sit misbrug vil denne udvikling kunne vendes.  Målet med behandling eller terapi er at Dr. Jekyll kan få sin sunde fornuft tilbage og udvikler en sund livsstil, fri af alle former for sygelig afhængighed.

 


Vendepunktet

ContemplationDet er altid spændende at høre om vendepunktet i en misbrugers liv (det hedder "åndelig opvågnen" i 12 trins fællesskaberne). Ofte kan han eller hun beskrive hvad der skete og hvordan det føltes, når de for alvor tog en beslutning om at stoppe misbruget, en beslutning om at stoppe uden betingelser. I 2008 interviewede jeg nogle misbrugere (ludomaner, alkoholikere og stofafhængige) der alle var clean og spillefrie. En af misbrugerne, en ung kvinde, fortalte meget gribende om vendepunktet i hendes behandling.

Hun var i døgnbehandling på det tidspunkt og var rigtig bange for at blive clean. Hun havde tidligere forsøgt at stoppe, men var altid faldet tilbage, og det hele blev bare værre og værre. Julie (ikke hendes rigtige navn) er en meget intelligent kvinde og hun vidste godt at den rejse hun nu stod overfor ikke var smertefri. I mange, mange år havde hun konsekvent begravet sin smerte i stoffer, og misbruget kunne for det meste holde hendes tidlige traumer på afstand. Det stod hende klart at ædru og clean ville hun komme i kontakt med sine egne følelser. Det her kræver mod og tro – det er bare så svært at tro på, at man kan rumme al den smerte uden at eksplodere.

Jeg har forsøgt at ændre så lidt som muligt i teksten – den er forståeligt lidt rodet, men hun forsøger jo at fortælle om noget der er meget personligt, noget hun selv har svært ved at begribe, og er af stor betydning for hende.   

”Ja, skal jeg fortælle om det? Jeg sidder udenfor og det er omkring d. 21 – 22 juli, XXXX, og jeg er meget, meget berørt fordi der har været et foredrag om familier, vores relationer som afhængige til vores familier, hvad vi har gjort ved dem, og jeg har fået et skema som jeg skal udfylde og sende, med tilbud om at mine kære kan deltage i Majorgårdens familiebehandling, og det berørte mig dybt, så jeg er meget sårbar og meget …oh… fyldt med skyld og skam, og sidder udenfor, denne pragtfulde, pragtfulde dag, og aner simpelthen ikke råd for hvad jeg skal stille op med den der, den der ting der handler om at inddrage [familien], og komme videre, og lige pludselig, som jeg sidder der, så kommer det, at jeg bliver fyldt af, der kommer og jeg bliver fyldt af på samme tid, af lys som bare strømmer ned i mig. Rent faktisk så er jeg så fyldt af lys og varme, så jeg ikke kan se hvad [der] er foran mig, jeg kan ikke se bordet og stolen, jeg kan bare, jeg kan bare være i det der fuldstændige … Jeg har så senere tænkt på, hvad var det for lys, Julie? Og ligner det lyset fra lysstofrør, eller, og … det var egentlig utrolig lyst. Og det er meget, meget rart og meget meget kærligt, og det er en følelse og en fornemmelse som jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Og i det øjeblik var jeg fyldt med så meget lys og så megen varme, da var der et eller andet der får mig overbevidst om, at det er godt… og at… jeg tror at en tid sidder jeg der, før jeg når at tænke, hvad fanden sker der her, jeg kan ikke se mine medmennesker, jeg kan ikke se havebordet, jeg sidder her fyldt med lys og varme, og får en helt anden, en helt anden fornemmelse end jeg nogensinde i mit liv har haft … så tror [jeg] der går, der går nogle minutter og langsomt aftager det og langsomt kan jeg se menneskerne, langsomt kan jeg se bordet, og da jeg ligesom sidder, jeg tror der er gået mellem to eller tre minutter, da jeg sidder bagefter, så har jeg det sådan, tja, nu, nu tør jeg godt det her.”


Ludomani og selvbedrag

Benægtelse Hvis du er forkølet vil du på et eller andet tidspunkt begynde at hoste. Hvis du lider af ludomani vil du lyve. Alle misbrugere lyver, ludomaner er rigtig dygtige til det. Men det er vigtigt at huske at selvom ludomani kan være meget kold og kynisk, så er det ikke psykopati vi taler om. En væsentlig del af løgnen er selvbedrag, uden den ville ludomanen ikke kunne fortsætte.

K har altid været meget fodboldinteresseret og var i sine unge dage ret dygtig, teknisk spiller. Allerede som ung blev han fanget af sportsbetting og andre væddemål. I mange år spillede han alt for meget og for alt for store beløb. Det gik galt og han ”lånte” penge overalt. Desværre var han alt for dygtig til at fortælle historier, forklaringer manglede han ikke og han er et charmerende menneske. Det gjorde at han var i stand til at grave sig et alt for dybt hul. Til sidst blev han afsløret, han mistede arbejdet og lovede konen aldrig mere at oddse.

Nogen år senere var han igen i problemer, nu var det spillemaskiner. Igen havde han taget af kassen, arbejdsgiveren var tosset men forstående. Konen havde det dårligt da hun søgte hjælp. Det føltes som om hun havde levet i løgn i mange år, hendes kærlighed og omsorg var blevet brugt imod hende. Hun havde ikke kun mistet tilliden til K, men også til andre mennesker og måske til selve livet. Men nu måtte K i behandling, ellers ville han miste konen og arbejdet.

Det gik rimelig godt i starten. K var spillefri og afdrog af sin gæld til arbejdsgiver og andre. Men han var ikke parat til at lave de mere omfattende og dybtgående ændringer en misbruger som regel skal lave, hvis han eller hun vil stoppe misbruget og få det godt med sig selv. Når presset blev for stort fandt han en udvej. Bookmaking er ikke gambling tænkte han! Bookmaking har ikke noget med ludomani at gøre og så længe jeg ikke gambler (direkte) selv er alt ok. Men han fortalte hverken sin kone eller sin arbejdsgiver om denne glimrende idé, og det burde fortælle ham at noget er galt.

Selvfølgelig var K begyndt at spille igen. Han satsede simpelthen på at den anden spiller satser forkert (oddspillere ved hvad jeg taler om). Selvfølgelig gik det galt og han havde intet kapital til at dække tabet. Igen ”lånte” han penge uden at fortælle nogen. Konsekvenserne var som forventet alvorlige, ægteskabet var forbi og han mistede arbejdet. Gælden var også vokset og hans selvværd var nærmest ikke eksisterende. Men han havde meget, meget svært ved at indse at den form for bookmaking han havde drevet var gambling og at han havde satset det hele. Selvom han for første gang i sit liv var parat til at kigge på sig selv, var det for sent til at redde ægteskabet. Konen havde været igennem en alvorlig sygdom og sagde, ”hvis jeg skal have et liv, må det være nu. Jeg kan ikke mere.” Hendes indstilling, hvis hun holder fast i den, kan i hvert fald redde hende selv, og er uden tvivl det bedste hun kunne gøre for K.


Fem mio. kr. til at bekæmpe ludomani

Flere og flere unge kaster sig over pengespil via nettet og risikerer at ende som ludomaner. Den nemme anonyme adgang til nettet, bringer mange unge i farezonen. Indtil nu er der ikke blevet gjort så meget til at forebygge ludomani blandt de unge. Men nu har indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder sat af fem millioner kroner til at forebygge ludomani blandt børn og unge på 6.-10. klassetrin. Se mere på DR’s hjemmeside: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/08/17/064133.htm

 
 


Ludoman

Jeg mødte ham første gang for ca. tre år siden. Han var faktisk på det tidspunkt lang ude og i alvorlige problemer på grund af sit spil om penge. Men han var ung, selvsikker og tjente godt. Hans forældre havde også en del penge og var stadigvæk villige til at redde ham. Selvfølgelig havde han ikke brug for hjælp.

Han kom igen et år senere. Problemet var taget til, han brugte også mere kokain nu. Hans forældre var enormt kede af det … og vrede. De var også bange og angsten gjorde at de havde stadigvæk svært ved at sige nej. De forsøgte at forhandle, vi redder dig hvis du gør sådan og sådan. Hans trang til at spille og uro gjorde at han ikke kunne lade være, selvom han gerne ville stoppe. Han tjente stadigvæk godt og muligheden for at vinde det tabte tilbage var tiltrækkende.

Jeg så ham igen i dag. Han sagde at nu var forældrene holdt op med at betale. Ingen vil faktisk støtte ham økonomisk mere. For ti dage siden blev han hentet af nogle tunge drenge og truet på livet. ”Du må så bare skyde mig, jeg har ingen penge,” sagde han. De valgte at banke ham og efterlod ham liggende på gaden.

Det lyder måske helt forkert, men han er heldig. Han er kommet i døgnbehandling hvor han kan bruge tre uger på at samle tankerne, komme igennem de værste abstinenser og planlægge sin nærmeste fremtid. Han kommer også i kontakt med sine følelser. De tre uger er Danmarks bedste gratis tilbud til ludomaner, i det her tilfælde var tre måneder måske mere passende.

Om tre uger skal han ud igen og møde sine ”kreditorer”. De har allerede truet hans kæreste, efter at han blev indlagt. Det er svært at finde ro og tænke konstruktivt i den situation han befinder sig i.

Ja, jeg tænker også på hvordan hans forældre har det, og hvor uretfærdigt livet er nogengange.


At lægge låg på sine følelser

Faktisk ved vi ikke om dårligt selvværd er en direkte årsag til afhængighed, men det er klart at afhængighed vil efterhånden ødelægge ens selvværd. Vi mennesker (de fleste af os i hvert fald) bryder os ikke om ubehagelige følelser eller smerte. Vi forsøger at komme væk fra kilden til smerten, og hvis ubehaget kommer indefra forsøger vi at dæmpe det. Hvis jeg er ked af det, spiser jeg. Hvis jeg føler angst tager jeg en pille. Hvis jeg er ensom går jeg ud og køber tøj. Hvis jeg er frustreret drikker jeg.

Problemet ved at dæmpe eller flygte fra følelser jeg ikke bryder mig om, er at det ikke kan lade sig gøre kun at dæmpe de ubehagelige følelser. Hvis jeg gør det lægger jeg låg på hele mit følelses spektrum. Jeg får måske bugt med angsten, men glæden forsvinder også.

Udmærket forskning tyder på at mennesker med godt selvværd, der fungerer godt følelsesmæssigt, har en tro på at de er elsket på trods af at de ikke er fejlfri. De kan selv acceptere at de ikke er perfekt, og de tør vise hvem de er. Vi har alle sammen behov for at høre til og være accepteret. Det er svært at opnå hvis du skjuler hvem du er. Frygten for ikke at blive accepteret gør at vi begynder at spille en rolle, vi forsøger at være den person vi tror de andre vil se. Ulempen er at hvis vi bliver accepteret på det grundlag, så ved vi inderst inde at vi har snydt. Og hvad sker der hvis de nu finder ud af hvem jeg virkelig er?

Self-compassion, dvs. medfølelse rettet mod en selv (og andre) er et begreb der stammer fra buddhistisk psykologi. Forskning i self-compassion indikerer at de mennesker der ikke er for hårde ved sig selv, når de laver fejl, eller ikke opnår lige hvad de havde tænkt sig, klarer sig bedre end dem der tæsker sig selv. Ikke kun har de det bedre følelsesmæssigt, men de opnår bedre resultater næse gang de forsøger. Self-compassion er noget du kan lære og træne dig op i, derved åbner du op for et rigere følelsesliv (ikke smertefrit langt i fra, men rigere).


Din helbredelse kommer først

Et helbredelsesprogram er den måde du systematisk arbejder på at komme ud af din afhængighed. Som regel kræver det en hel del af dig, og det bygger på den idé at afhængigheden er blevet et alvorligt problem for dig og muligvis en livstruende tilstand. Dit helbredelsesprogram er ikke noget du beskæftiger dig med når du er færdig med alle andre gøremål, eller når du tilfældigvis har tid. Du lever og ånder dit program, du er nødt til at tage det meget alvorligt, og i starten du organisere dit liv omkring dit ønske om at komme ud af afhængigheden.


Skyldfølelse

Han var meget nedtrykt, fyldt med skyld og skam. ”Jeg kan leve med at jeg er en ludoman, men jeg kan ikke acceptere det jeg har gjort: Jeg kan ikke tilgive mig selv.”

Han har endnu ikke forstået det. Det han har gjort er hvad ludomaner gør når de har mistet kontrollen. Det er en del af hans lidelse. Ludomani er en meget smertefuld sygdom, i hvert fald når man vågner op af trancen.


Afhængig eller storforbruger

I de håndbøger vi bruger for at diagnosticere afhængighed skelner man imellem storforbrug (problem drinking eller problematisk spil) og afhængighed (alkoholisme eller ludomani). I mellem de to tilstande ligger en linje vi har enormt svært ved at få øje på. Sandsynligvis er det også en misforståelse at tale om problemstillingen på den måde. Det er det næsten det samme som at tale om den usynlige linje mellem lungeemfysem og lungekræft. Der er tale om to vidt forskellige sygdomme selvom de er relateret til hinanden på mange måder. Afhængighed er noget mere end bare at drikke for meget, eller at tabe for mange penge ved pokerbordet. Det kan man godt gøre uden at være afhængig.