Ludomani Feed

Familien og afhængighed

Stephanie Brown og Virginia Lewis har forsket i familier ramt af alkoholisme. Deres resultater vil i fleste henseender passe for familier ramt af andre former for afhængighed. Det interessante er at Brown og Lewis ikke kun har fokuseret på ”drikkeriet”, de ved også en del om hvad der sker efter at alkoholikeren er stoppet med at drikke og familien er ”kommet i helbredelse”.

Familien, ligesom alkoholikeren selv, bevæger sig igennem fire stadier. Det første, ”drikkeriet”, er kendetegnet ved aktivt misbrug, det næste er ”overgangsstadiet” (hvor misbrugeren bevæger sig fra at drikke til at være ædru). Det tredje stadie er ”tidlig helbredelse”, det indebærer stabilisering af ædruelighed, og der er masser af nye ting der skal læres. Der er en del usikkerhed forbundet med ”tidlig helbredelse” og store ændringer finder sted. Det sidste stadie kaldes ”vedvarende helbredelse” hvor familien har konsolideret de omfattende ændringer der har fundet sted. Familien er nu styret af nye værdier forbundet med ædru liv.

I al den tid drikkeriet stod på har familien levet i et miljø der er både traumatisk og skadelig for børn og voksne. Usikkerheden vil følge familien ind i ”tidlig helbredelse”, dvs. de første tre til fem år efter at misbrugeren stopper sit misbrug. Når familien er kommet ind i ”vedvarende helbredelse” kan der siges at være kommet ro på, og familien har fået tillid til at normale problemer eller kriser ikke vil vælte misbrugeren, og derved hele familien.

Brown siger at det usunde familiesystem forbundet med aktivt misbrug må styrte samen når familien kommer ind i helbredelse. Det er nødvendigt for at flytte fokus fra systemet til de individuelle personer. Ret mange familier får det enormt svært i den periode, ædrueligheden medfører så stort opbrud at ofte kan familien ikke klare det. Det kan føles som om det hele er blevet endnu værre efter at misbruget stoppede. Familiemedlemmer har enormt behov for hjælp udefra (familiebehandling, tolv trins grupper, terapeuter), ofte fungerer terapeuten eller tolv trins kammeraterne som en slags erstatningsfamilie mens ens egen familien kommer sig.

De nødvendige ændringer i familielivet vil ikke ske af sig selv, bare ved at misbrugeren har stoppet sit misbrug. Der er brug for vejledning og støtte udefra. Det er farligt at fokusere for meget på ”os”, der er mere brug for en individuel fokus, der ofte fører til en nærmest sideløbende helbredelse eller liv. Efterhånden vil familiemedlemmerne finde sammen igen, det vil måske føles som om de lærer hinanden at kende på ny.

Den individuelle helbredelsesproces kan tage mange år, og den vil føre til vedvarende, dyberegående ændringer i familien. Problemet er at fx forældre kan nemt komme til at negligere sine børn i starten af processen. Forældrene er selvoptagede og fokuserer for meget på egne behov og helbredelse.

Dette syn (baseret på data) på familiens helbredelsesproces er en anelse chokerende. Helbredelse er noget positivt, det at misbrugeren stopper med sit misbrug er meget værdifuldt og en forudsætning for en dybere positiv forandring. Men selve forandringsprocessen er vanskelig og til dels smertefuld. Ofte kan familien ikke klare den og går i opløsning. Manglende viden og støtte kan gøre at børn har svært ved at tackle den usikkerhed, ustabilitet og de ændringer familien oplever, de oplever nogle gange utilsigtede konsekvenser af forældrenes helbredelse.


En teori om afhængighed

For nogle år siden, i Hamar i Norge, hørte jeg et foredrag med Dr. Durand Jacobs. Dr. Jacobs var på det tidspunkt 82 år gammel, men det stoppede ham ikke i at rejse verden rundt og tale om det han ynder at tale om, afhængighed og traume. Han har sin egen teori om afhængighed, ”Dr. Jacobs general theory of addictions”. De forskere og terapeuter der arbejder med ludomani har hørt om Dr. Jacobs, han er mindre kendt udenfor de kredse.

Dr. Jacobs generelle teori om afhængighed postulerer at afhængighed opstår hvis en person der er fysiologisk disponeret bliver udsat for traume, i fleste tilfælde i tidlig alder. Den fysiologiske del består af forstyrrelser i dopaminsystemet, ofte kaldt for belønningssystemet. Der er tale om enten for meget dopamin eller for lidt (måske er det har lidt forenklet men rimelig præcist). De mennesker der lider af forstyrrelser i belønningscentrene vil forsøge at selvmedicinere sin lidelse, f.eks. vil en person med ADHD eller ADD være tilbøjelig til at misbruge amfetamin, hvis han eller hun kommer i kontakt med stoffet.

Men der skal mere til, mener Dr. Jacobs, for at udvikle afhængighed. Afhængige mennesker har i fleste tilfælde været udsat for traume og vanrøgt, i større eller mindre grad, som børn. De børn som har lært at dissociere vil som voksne meget hurtigt kunne mærke at spilleautomater fremkalder en tranceagtig tilstand, hvor spilleren er fri for følelsesmæssig og psykisk smerte. Selv fysisk smerte og ubehag forsvinder.

Dr. Jacobs teori er blevet testet og alt tyder på at den gamle har ret. Det er spørgsmål om han også havde ret i at kognitiv adfærdsterapi ikke kunne hjælpe afhængige mennesker! Det skal ikke forstås sådan at Dr. Jacobs ikke havde nogen tiltro til den terapiform, den egnede sig bare ikke til behandling af afhængighed. Eller måske snarere, kognitiv adfærdsterapi kan ikke alene hjælpe traumaramte mennesker. Mødet med Dr. Jacobs og egne erfaringer gjorde at undertegnet gik i gang med at undersøge hvordan man så kan hjælpe traumatiserede misbrugere. Hvis traumet sætter sig nærmest i kroppen, der hvor taleterapi ikke duer, hvordan skal man så bære sig ad som terapeut. Den metode jeg syntes var mest interessant hedder Somatic Experiencing, udviklet af Phd. Peter Levine. Levine bor i Kalifornien og det hele virker meget New Age – men den teoretiske baggrund er solid nok, og terapiformen ser ud til at funke - også for afhængige mennesker. For os der kun har erfaringer med taleterapi er Somatic Experiencing en helt anden verden, selvom der også bruges ord i SE terapi. Det er også en meget, meget spændende terapiform!


At dele sine tanker og ønsker

En misbruger, eller en medafhængig, i helbredelse må lære nye måder at tænke og agere på. Et af det vigtigste er at lære at lukke andre mennesker ind i sit liv, dvs. ind i den indre verden. At dele tanker og følelser med andre. Selv de mest foruroligende tanker. Fortælle om vreden der ulmer og hævntørsten. Den irrationelle angst. Eller om drømme, ønsker og interesser, mange har nemlig svært ved at sætte ord på hvad de har brug for.

Der er mange fordele ved at åbne op overfor andre. De andre lærer dig bedre at kende, og du vil mærke at de holder mere af dig når du viser hvem du er. Du vil også få feedback fra dem du betror dig til, de kan komme med gode idéer og forslag. Det korte af det lange er, at du vil være i bedre kontakt med virkeligheden, og det har du, hvis du har levet i misbrug, brug for.

 


Overrasket!

I 2003 begyndte jeg at arbejde med ludomaner og familier ramt af ludomani. Efter mange års arbejde med alkoholikere og blandingsmisbrugere var jeg vant til lidt af hvert. Alligevel kom det bag på mig hvor hårdt ramte de pårørende til ludomaner var. Jeg ved ikke hvad jeg forventede, og måske burde jeg have vidst bedre.

Jeg husker tydeligt nogle af de første par jeg mødte. Unge mennesker, omkring 30, et par havde et lille barn i en lift. Jeg startede med at tale med ludomanen alene. Som regel var det manden der havde et spilleproblem, men han forsøgte at forklare mig at det ikke var særlig alvorligt. Bare spørgsmål om likviditet og tid. Og – at hvis han havde flere penge ville han selvfølgelig ikke spille mere.

Efter ca. 20 min havde jeg fået mandens syn på problemet og det var på tide at hente konen og høre hendes version af historien. Når jeg ganske enkelt spurgte, hvordan har du det med situationen, så brød hun fuldstændig sammen. Opløst i gråd fortalte hun hvordan hun havde forsøgt at få tilværelsen til at hænge sammen, og hvor alene hun følte sig. Efterhånden lærte jeg at det kan tage meget lang tid at få tilliden bygget op igen.


Afhængighed

Vi er i virkeligheden afhængige af at kunne skifte sindsstemning hurtigt og konsekvent. Hvilket forklarer hvorfor mange af os kan zappe mellem forskellige afhængigheder, ligesom andre skifter mellem fjernsynskanaler. Hvis det kan påvirke ens sindsstemning, være det stof eller adfærd, så er det muligt at blive afhængig af det.