Tjelehuset 78 75 22 77

John Bradshaw - en pioner er gået bort.

John Bradshaw døde den 8. maj i Houston, Texas. Bradshaw var en sand pioner indenfor familiebehandling og behandling af afhængighed. I halvfjerdserne var det ham der bragte den nyeste forskning omkring afhængighed, og hvordan alkoholisme og skam påvirker hele familien, ud i samfundet. Bradshaw formåede at forklare ret indviklede forskningsresultater sådan at almindelige mennesker, opvokset i alkoholisme, kunne forstå hvad der skete med dem og hvordan de kunne komme videre. Det gjorde Bradshaw bl. a. igennem public service programmer i amerikansk fjernsyn, hvor han nærmest fik en stjernestatus. Den første serie hed ganske enkelt ”The family” og blev til i samarbejde med Bill Moyers.

John Bradshaw gæstede Kbh i sin tid og holdt workshops. Bodil Rygaard Hansen, familieterapeut, var med til at arrangere hans besøg, og hun har igennem årene undervist studerende og hjulpet familier med udgangspunkt i Bradshaws teorier. Bradshaw har også haft stor indflydelse på ACA, voksne børn af alkoholikere, et fællesskab der virkelig har vokset sig stort i Danmark.

Nedenfor er en link til en gammel video der viser hvor dygtig Bradshaw var som foredragsholder – og hvor stor hans viden var:

 

 

 

Svigtet - pårørende til sexafhængige

Hvorfor er jeg ikke nok for ham? Hvordan kunne han? Elsker han mig ikke? Hvad kan jeg gøre? Kan jeg nogensinde stole på nogen som helst igen? Det er nogle af de spørgsmål som en partner til en sexafhængig gerne vil få svar på. De snurrer rundt i hovedet, igen og igen. De fleste par har en fælles forståelse for at sex skal finde sted indenfor parforholdet, de sætter grænser, og de respekterer hinandens behov og grænser. De forventer ubetinget kærlighed og troskab, men er også opmærksomme på at der ting i parforhold der skal forhandles åbenlyst. Desværre holder disse forventninger ikke i alle forhold.  

Mange kvinder lever i et parforhold der er gennemsyret af svigt, løgne og bedrag forbundet med mandens seksuelle udskejelser (acting out). Mandens sexafhængighed lægger et enormt følelsesmæssigt pres på en. Det kan være at du lige har opdaget at din mand var utro kun få dage efter jeres bryllup. Eller din mand lige er blevet fyret fra sit job fordi han ikke kan lade være med at glo på porno i arbejdstiden. Det kan også være at du længe har skammet dig over din mands forbrug af porno, og nu er du blevet bange for at børnene også opdager det. Sandheden er at det her kan ramme hvilken som helst kvinde.

Afhængige mennesker, uanset om de er afhængige af alkohol eller sex, har mange fælles træk. At være i forhold med en sexafhængig person er muligvis endnu mere personligt, skamfuldt og forvirrende en at leve sammen med en alkoholiker. Du er blevet svigtet, ført bag lyset, og ingen løfter, ikke engang ægteskabsløftet er blevet overholdt. Du er blevet ignoreret og manipuleret med følelsesmæssigt og fysisk, du har måttet gøre ting seksuelt du ikke kunne holde ud og var krænkende for dig. Du opdager måske at din partner har haft et længere varende forhold kørende du intet anede om, han har måske oven i købet børn du ikke ved noget om. Så er der angsten for kønssygdomme!

At bo sammen med en afhængig person betyder et liv i en tilstand af kronisk tab. Du er udsat for enorme tab – tabet af forholdet, stabiliteten i familien, helse, drømme, og selvværd. I nogle tilfælde lever du i en cyklus af tilbagevendende kronisk sorg. Tabene fortsætter, vender tilbage igen og igen, og du bevæger dig ind og ud af benægtelse. Hvis du ikke får sandheden bekræftet, du ikke tror på dine egne sanser eller oplever at ingen anden tror på dig, og du må skubbe dine følelser til siden, gør at du mister overblikket og føler dig ude af kontrol indvendigt.

Hvis du har det sådan er det vigtigt at du søger hjælp. I starten har du mest brug for at blive hørt. Du har brug for et ”vidne”, at blive bekræftet eller valideret. Du har sikkert også brug for at vide mere om sexafhængighed og dine egne reaktioner. Der findes også retningslinier omkring hvor meget og hvornår der skal åbnes op omkring ”hemmeligheder.” Mange kvinder vil meget gerne vide hvad er sket ned i mindste detalje og det ikke altid bed bedste for dem.. Der er flere vigtige ting at tage stilling til, der kan være kriser der presser på, helbredsmæssigt, økonomisk eller juridisk. Du kan få brug for forskellige fagfolk og måske kigge på om du kan bruge selvhjælpsgrupper.

Det næste stadie indebærer at se på din medafhængighed. I dag har vi den erfaring og viden omkring sexafhængighed, at vi ved helt klart at du som partner også har brug for hjælp for at komme videre med sit liv.

Medafhængighed.

Der er en stor sandsynlighed for at det ikke er rent tilfældigt at du fandt sammen med din partner. Påvirket af samfunds- og familiemæssige faktorer har kvinden ofte lært at være medafhængig længe før hun mødte sin partner. På trods af kvindekamp og samfundsændringer er kvinder stadigvæk mere tilbøjelige til at:

● Trække sig og lade tvivlen komme manden til gode.
● Påtage sig skylden for noget hun ikke fortjener.
● Tro at hun har brug for en partner.
● Sætte partnerens behov foran sine egne.

Kvinder har også i større grad lært at føje sig, være pæne, og ikke at vise sin vrede. De føler sig ofte utilstrækkelige seksuelt, og har et forvrænget og skamfuldt billede af sin krop.

Stærke som de er, så er de samfundsmæssige kræfter ikke afgørende for at kvinder danner par med sexafhængige mænd. Familiehistorien er af endnu større betydning. For mange kvinder er det afgørende for deres behandling at se på det familiemønster de er opvokset i. Det er ofte sådan at den sexafhængige og hans partner er opvokset i familiesystemer der ligner hinanden til forveksling. De er blevet forladt, eller svigtet følelsesmæssigt og fysisk, måske er de opvokset i familier plaget af afhængighed. Familier hvor de seksuelle grænser er forvrængede eller ikke eksisterende, giver grobund for sexafhængighed, og for de mennesker der senere indleder et forhold til en sex eller pornoafhængig. I dag ved vi at der er en tendens, blandt traumeofre, til at gentage de hændelser der førte til traumet.

Benægtelse.

Sagt på en meget kort og enkel måde, så er benægtelse ikke at stole på sin egen fornemmelse. Du ønsker simpelthen ikke at se hvad der er soleklart og lige foran dig. Du vil som medafhængig gerne stole på din mand og lade tvivlen komme ham til gode. Der er også et spørgsmål hvilke konsekvenser det har hvis du åbner øjnene. Betyder det en skilsmisse? Flere og heftigere skænderier? Hvad med konsekvenserne for børnene? Er jeg ikke tiltrækkende mere? Mens den medafhængige bakser med tvivlen og alle spørgsmålene, står den afhængige stærk i sin benægtelse. Han rationaliserer, passer på at have nok af det han har brug for i forbindelse med sin afhængighed, og fortsætter i sit misbrug.

At du er i benægtelse betyder ikke nødvendigvis at du intet aner. Muligvis minimerer du bare alvoren i hans adfærd, og ignorerer konsekvenserne. Ofte er man så bange at man vælger at tro på det der virker mindst faretruende. Den afhængige lyver og nu er du begyndt at lyve over for dig selv. Forvirret i dit selvbedrag bruger du din energi på at rydde op efter din partner. Benægtelsen er understøttet af meget almindelige opfattelser, og angst.

● Jeg kan ikke klare mig uden ham.
● Måske ender jeg alene og det vil bekræfte at jeg ikke duer.
● Ingen anden vil nogensinde kunne elske mig.
● Vi har jo vores børn, og de har brug for sin far.
● Sådan er mænd.
● Jeg kan ikke holde det ud hvis min familie får det at vide.
● Måske opdager børnene det, hvad gør jeg så.
● Hvis han er afhængig af sex, så er alt det gode vi tidligere havde bare en løgn.

Besættelse.

De medafhængiges liv, ikke mindst hvis de tror eller ved noget om den sexafhængiges gøren og laden, er nærmest en konstant reaktion på afhængigheden. Hun har en umættelig trang til at vide hvad han har gang i, hvad han tænker eller føler, for ellers ved hun ikke helt hvad hun skal gøre, tænke eller føle. Hun har mange spørgsmål, er fuld af mistillid, bange anelser, og forsøger ihærdigt at regne den ud. Hun vil gerne vide, men alligevel ikke, hun vil gerne have det bekræftet, men alligevel ikke.

”Jeg udspionerede ham hele tiden. Jeg tjekkede hans kalender, mobilen, hans rejseplaner på arbejdet, hans kolleger blev stillet skarpe spørgsmål, jeg lagde fælder for ham, stolede ikke på at han ville reagere ansvarligt.”

Konstant hyper-vagtsomhed bliver en del af livet for den medafhængige, hun er optaget af hans adfærd og forsøger at finde ud af hvad den betyder. ”Han kom tidligt hjem, hvilket betyder…”  ”Han er meget kærlig nu, hvilket betyder …” ”Han er sød imod børnene, hvilket betyder …” ”Han er irriteret, hvilket betyder…” ”Han er stille, hvilket …” Den medafhængige er opslugt af tanker om hvad han nu har gang i, og hvad han føler eller tænker!

Kontrol.

Besættelsen fører ofte til forsøg på at styre den afhængiges adfærd. Hensigten er at stabilisere en kaotisk tilstand, at gøre en farlig situation mere sikker. Den kontrollerende adfærd er også et forsøg på at håndtere den skam den medafhængige føler. Når den medafhængige føler at hun har kontrollen, kan hun ikke mærke følelsen af uduelighed, hun føler sig magtfuld. Kontrollerende adfærd giver hende en fornemmelse af at være magtfuld, i en periode hvor hun ofte er overvældet af angst og hjælpeløshed. Det er måske en falsk og indholdsløs magtfølelse der, i en desperat situation, fungerer som et hurtigt fix!

Nedenfor er nogle eksempler på kontrollerende adfærd:

● Fjerner elle smider ud hans ”lager”.
● Ændrer planer uden varsel.
● Stilhed” – siger ikke et eneste ord.
● Flytter – geografisk flugt.
● Løgne.
● Trusler.
● Bruger sex til at manipulere med.
● Flirter eller har sex med andre i et forsøg på at gøre ham jaloux; sexet tøj til at fange hans opmærksomhed; ha’ sex med ham så han ikke søger andre steder hen.

Image, spin og krisestyring.

Det er meget vigtigt for både konen og hendes sexafhængige mand at omverden tror at deres forhold og familieliv fungerer perfekt. Men det forstærker også deres egen tro på deres selvbedrag. Den medafhængige lærer at leve i en illusion, hvor hun bygger op en verden der er mindre smertefuld end virkeligheden. Efterhånden får hun opbygget så stor tolerance i forhold til mandens upassende adfærd, at hun mister fornemmelsen for hvad normal adfærd er og hvad er helt ude i hampen. Hun lader manden nyde tvivlen, og forkaster egen virkelighed. Hun egentlig mister sig selv, hendes indre liv er kaotisk, hun er isoleret følelsesmæssigt. Hendes trang for kontrol er et forsøg på at håndtere smerten, ind imellem føler hun sig frossen følelsesmæssig.

Mange kvinder bliver ofre for perfektionisme. Perfektionisme bunder ofte i skam, du tror du er nødt til at være afsindig dygtig, eller smuk, eller god, hvis du ønsker at fange hans opmærksomhed eller opnå anerkendelse fra dine omgivelser. Måske er du oven i købet overbevidst om at du bliver skrottet hvis du viser den mindste fejl, eller hvis de finder ud af hvem du egentlig er inderst inde.

Forvrængede eller ikke eksisterende personlige grænser.

Ingen grænser, forskansede grænser eller smadrede – alt andet end sunde normale grænser! Grænseoverskridende adfærd er en selvfølgelighed. Ofte begyndte det i en ung alder, og på den måde lærte hun at være medafhængig, ude af stand til at se eller sætte sig op imod adfærd der skader hende. Måske kunne hun ikke, som barn, forsvare sig når hendes grænser blev overskredet. Hvis dine grænser gentagne gange bliver overskredet og forvrænget vil det ødelægge dit selvværd, og du kan komme i tvivl om hvem der er ansvarlig for hvad der sker. Du er i risiko for enten at blive et offer eller en krænker. At bo sammen med en afhængig person vil kun gøre det værre fordi afhængige mennesker er eksperter i at trampe på andres grænser. Efterhånden vil dit selvværd blive endnu værre hvilket gør det nemmere at overskride dine grænser i fremtiden. Vi ved at folk der ikke har sunde grænser bliver er nemme ofre for krænkelser, men ingen grænser selv at have gør at man har nemmere ved at overskride andres. Uanset hvilken vej du går, som offer eller krænker, er det tegn på at du få grænser har. Mangel på grænser viser mest tydeligt når vi er ophidsede eller rasende.

Vrede/raseri.

I filmen ”Something to talk about,” står Julia Roberts op på et større møde og råber, ”er der nogen her der ikke har været i seng med min mand?” I raseri er man tilbøjelig til at gøre ting man aldrig ville tro man kunne.

Der er mange tilfælde hvor kvindens vrede har ført til mord, mordforsøg eller trusler. Astronauten Lisa Nowack kørte mere end 1200 km, (iført en speciel ble der bruges ude i rummet), i den hensigt at bortføre og muligvis myrde hendes kærestes kæreste. Selvom de fleste kvinder ikke rammer forsiden på eftermiddagsaviserne, kan deres vrede være meget destruktiv. Måske brænder de huset ned, eller sætter ild til mandens ejendele. De fleste kvinder vil alligevel nøjes med tanker om hævn, de fører ikke fantasierne ud i livet.

Det kan også være at kvinden ikke viser vreden direkte, hun er passiv aggressiv som det hedder. Det kan f.eks. vise sig på følgende måder:

● Hvis jeg troede han var sammen med ”hende” så fandt jeg frem til hendes telefonnummer og ringede uafbrudt til hende, og smækkede så røret på.
● Jeg var sammen med en anden bare for at vise ham hvordan det føles.
● Jeg skældte ud på børnene selvom de slet ikke fortjente det.
● Jeg brugte en mindre formue på shopping når jeg ikke troede på hans forklaringer.
● Jeg lavede ridser i han bil (eller ødelagde noget andet kært).
● Jeg trøstespiste.
● Efter at jeg fandt en e-mail der bekræftede at han havde en affære med en af vores veninder, sendte jeg mailen rundt til alle vores bekendte. Jeg ville hævn. Han skulle føle sig skamfuld og nedgjort. Jeg ønskede at folk kunne se hvad han var for en skiderik. Det var pragtfuldt at sende mailen af sted, helt fantastisk! Jeg var så magtfuld!

Forsøger at undvige vreden.

Nogle kvinder siger at de ikke føler nogen som helst vrede. I stedet føler de sig nedslået eller følelsesløse. De indrømmer at måske burde de være rasende, men det er de bare ikke. Det her er ofte et tegn på mild depression (dystymia), i andre tilfælde er der tale om en klinisk depression.

Kroppen er klar over det!

Vi der arbejder med afhængighed, ved og forstår at stress er belastende for kroppen, og ødelægger personens helbred. Alligevel er det chokerende at se hvor syge pårørende til sexafhængige ofte er. Uanset hvor meget kvinden ved om hendes mands udskejelser, og på trods af benægtelse og forklaringer, så er hun og hendes mand udsat for meget stress. Der er både tale om akut stress, her og nu, og længere varende slidende stress. Du skal leve med angsten for hvad der sker med ægteskabet hvis du erkender sexafhægigheden. Det er også slidende at vide at noget er galt, men ikke kunne sætte fingeren på hvad det egentlig handler om. Du forsøger at sige til dig selv at alt er normalt, du minimerer problemerne og bortforklarer. Det lykkes dig næsten at overbevise din hjerne, men din krop fornemmer det!

De første symptomer er næsten ikke til at forstå i starten, måske vedvarende hovedpine, eller måske bliver du forkølet igen og igen. Men kronisk vedvarende stress vil efterhånden føre til mere alvorlige helbredsmæssige problemer. Stress vil også påvirke din modstand overfor de lidelser du allerede slås med, den vil ramme dig hvor du er mest sårbar fysisk. Dit immunsystem vil simpelthen fungere dårligere i perioder med følelsesmæssigt stress.

Hvor søger jeg hjælp?

Hvis din partner er afhængig af sex og du har oplevet at han eller hun har været dig utro, så har du (og din partner) brug for specialiseret hjælp. Den hjælp er til at finde, både blandt professionelle terapeuter og i selvhjælpsgrupper. Ofte begynder processen med individuel terapi, men der er mange fordele ved at deltage i selvhjælpsgrupper med ligestillede, det er ofte der du finder den største hjælp. Du vil også opleve hvor givende det er at støtte andre.

Du må selvfølgelig selv vælge om du søger hjælp eller ej. Ingen kan sige om det vil redde dit parforhold at gå i terapi, det vil tiden vise. Men du kan lære at passe på dig selv og holde af dig selv. Du vil undervejs lære at du ikke behøver at udsætte dig selv for at blive misbrugt og manipuleret med. Du behøver ikke at leve i skyggen af din partners (eller andres) afhængighed, hans adfærd skal ikke styre dit liv fremover. Du får chancen for at lære om sunde grænser, finde ud af hvor dit ansvar ligger og hvor du ikke skal tage ansvar, det vil give dig større tryghed. Du vil komme i bedre kontakt med virkeligheden og kunne sætte ord på dine oplevelser. Alle de skrækkelige hemmeligheder der fyldte dit liv vil fordufte, og du vil kunne komme i bedre kontakt med dig selv og andre mennesker. Du fortjener et liv fri af angst, forvirring, benægtelse og skam. Du fortjener at få øje på hvor dyrebar du er, at du har brug for at få det bekræftet både indefra, og fra de mennesker du lukker ind i dit liv. I din helbredelse vil du lære at sætte pris på og vise respekt overfor dig selv. Helbredelse er en rejse der vil føre til bedre selvværd og større frihed.

 

 

Alkoholisme og familieregler.

I en sund velfungerende familie har alle familiens medlemmer den frihed at kunne vise deres følelser, tale med hinanden, og de må gerne sige sandheden sådan som de nu ser den. I en usund familie, hvor børn og voksne ofte føler at de bevæger sig i et minefelt, vil der opstå angst og spændinger. Stress og angst, i en dysfunktionel familie, er konsekvensen af rigide og urokkelige regler, normer og overbevisninger som familien har udviklet og forholder sig til. Ofte fører dette til at familiemedlemmer udvikler selvødelæggende adfærd og væremåde for at overleve. Hvis ikke denne udvikling bliver afbrudt mister den medafhængige al kontakt med eget følelsesliv.

Medafhængighed kan siges at være tillærte selvødelæggende adfærdsmønstre. De fleste medafhængige er opvokset i misbrug af alkohol eller stoffer.  Der har den medafhængige lært de tre urokkelige grundregler i en medafhængig familie

• Ikke føle
• Ikke tale
• Ikke stole på

Disse regler forbyder diskussion af problemer, at tale åbent om følelser, direkte og ærlig kommunikation, og at nære tillid til andre og selv. Disser regler er fælles for alkoholikerfamilier, men kan også udvikle sig i andre dysfunktionelle familier.

Ironisk nok bliver den medafhængige også afhængig, godt nok ikke af et skadeligt stof, men afhængig af misbrugeren i familien.

På grund af at den medafhængige efterhånden mister kontakten til sine egne følelser og intuition, så kan han eller hun ikke mere basere sit selvværd og adfærd på egne følelser og forudsætninger.

Familiebehandling er en vigtig del af behandlingen i Tjelehuset.

Ingen må vide hvordan hun har det.

Hun har haft en del kortere forhold, men det ender altid med at hun bliver mere og mere optaget af kærestens fejl og mangler... indtil hun slutter forholdet. I virkeligheden handler det først og fremmest om at hun ønsker at beskytte de hemmeligheder hun bærer på. Hun vil ikke fortælle om det seksuelle misbrug hun var udsat for som barn, kæresten må heller ikke vide om hendes bulimi og hvor afhængig hun er af rødvin for at sove. Ved at holde andre på afstand lykkes det hende også, til dels, at skjule sandheden for sig selv. I et forsøg på at undgå yderligere smerte og tab i sit liv, vælger hun hemmelighederne frem for kærligheden.

Den du elsker...

Den du elsker er en barsk men super god film om hvordan afhængighed rammer familien.

 

Hvorfor bliver han ved med at lyve?

En dag opdagede hun at hendes mand var hende utro, og at det havde stået på længe. Hendes verden vaklede og det føltes som om den var ved at styrte i grus. Hun var ovenikøbet begyndt at tvivle på sig selv. Alle de løgne og al den manipulation, hun havde været udsat for, havde undermineret hendes tro på sig selv og hendes intuition. Hendes intuition var blevet frarøvet hende. Selv nu, efter at han er blevet afsløret, bliver han ved med at lyve, sagde hun. Hvordan kan det lade sig gøre? Kan han ikke forstå at selvom jeg kan tilgive utroskaben, så kan jeg ikke leve med alle løgnerne. Hvorfor bliver han ved med at lyve?

Sexafhængighed udvikler sig over tid, og efterhånden har hendes mand formået at dele sit liv op i hermetisk lukkede rum. I det ene rum bor hans kone og børn, hans øvrige familie og venner. I et andet rum hersker hans afhængighed, og han bruger mere og mere tid i dette rum. Der er i virkeligheden tale om to forskellige liv, om Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Han er nødt til at holde de to liv adskilt, mest for at beskytte sin afhængighed. Hvis hans venner eller kolleger vidste hvad han gør, og hvor meget tid han bruger på sin afhængighed, så var han nødt til at stoppe – eller sige farvel til familie og venner. Han er overbevidst om at han ikke kan klare sig uden sin afhængighed, på trods af at den er begyndt at skade ham.

Han skammer sig også, sandsynligvis, en gang i mellem. Men han formår alligevel ikke at stoppe. Han er nødt til at blive ved, og han er derfor nødt til at blive ved med at lyve, og lyve mere og mere. Løgnerne bliver en del af hans afhængighed, endnu et sygdomstegn. Han lyver spontant, nogle gange uden selv at lægge mærke til det! Det værste er at løgnerne rammer hans kone, på en meget ondartet måde. Hun begynder at tvivle på sin egen sunde fornuft, og hun risikerer at føle at det er hende der er sindssyg.

I behandling af sexafhængighed er ærlighed og ansvar to af nøglebegreberne. Det kræver en beslutning og hårdt arbejde at stoppe afhængigheden og at være ærlig. Arbejdet indebærer bl.a. en dyberegående selvransagelse og der er ingen vej udenom.

Benægter, forklarer og minimerer.

Det er ikke kun den afhængige der forsøger at benægte, minimere og rationalisere sin adfærd. Hans eller hendes partner er også villig til at gøre det samme. Det er forståeligt fordi sandheden er for smertefuld for den pårørende.  Her er nogle eksempler på de mest almindelige måder kvinder beskytter sig på, når manden er sexafhængig:

Benægtelse:

Jeg er ikke så ramt af at han ser på porno, det er jo kun billeder og film.

Hvis jeg var mere tiltrækkende så ville han ikke have brug for det…

Han kan ikke gøre for at kvinder kaster sig over ham.

Det er hans job der er problemet, hvis han bare skiftede arbejde…

Hvis vil flytter så vil han stoppe.

Rationaliseringer:

Mænd er jo bare mænd.

Han er ærlig, han ville aldrig lyve overfor mig.

Han glor ikke på piger, han er bare interesseret i at se på mennesker.

Han flirter ikke, han er bare en venlig person.

Det skader ikke at han ser porno. Han er mig i hvert fald ikke utro.

Han har det bedre med kvinder end mænd. Det betyder ikke at han er utro.

Det er forståeligt at han er så meget væk på arbejde.

Han var nødt til at give hende en gave, hun arbejder jo for ham.

Det er mig han altid kommer hjem til.

Minimerer:

Så slemt er det heller ikke.

Jeg er den eneste der virkelig forstår ham.

Han har brug for mig, og nu mere end nogensinde før.

Det er bare en fase han skal igennem.

Det er ikke hans skyld at den bitch gik efter ham, han havde ikke en chance.

Han er så god på alle andre måder, det er bare det med ...

Jeg er alligevel ikke interesseret i sex.

Det kunne være værre, han er trods alt ikke en narkoman eller en alkoholiker.

Det gør mig ikke noget så længe jeg ikke ved noget.

 

Kan du genkende noget af det her?

Afhængighed og traume.

Vi taler om traume når et menneske har været udsat for en så overvældende begivenhed, at oplevelsen bestandigt ødelægger personens følelse af sikkerhed, og efterlader personen i en tilstand af hjælpeløshed, en følelse af at være alene og meget sårbar.

Traume er ikke noget nyt begreb, men tidligere var det forbundet med krig, naturkatastrofer eller grove personlige overgreb. På trods af disse forfærdelige oplevelser vil kun ca. en tredjedel være udsat for PTSD.  Det betyder dog ikke at de resterende 70% ikke kan have det dårligt med det de har været igennem, men de kan trods alt komme videre med sit liv.

Det som vi, der behandler traumatiserede og afhængige mennesker, er blevet opmærksomme på er at traumer kan opstå i andre sammenhænge, fx hvor et barn bliver udsat for vedvarende vanrøgt eller misbrug, bliver udskammet, nedgjort, tilsidesat, gjort til grin eller oplever at det ikke er elsket. Disse traumer der opstår indenfor familien, kan være åbenlyse eller skjulte og subtile – men de finder sted over meget lang tid. Denne form for traumatisering er ondartet. Vi ved fx at sandsynligheden for en traumatisk reaktion eller konsekvenser er større hvis traumet:

• Er forårsaget af mennesker.
• Gentages over længere tid.
• Er uforudsigeligt.
• Finder sted i en ung alder.
• Hvis det er forældre eller omsorgspersoner der begår overgreb på barnet.

Dette betyder desværre at opvækst i en alkoholiseret familie, eller en familie hvor der er følelsesmæssig kulde eller afstandstagen kan føre til traumesymptomer senere i livet. Heldigvis er der ofte ressourcer, en bedstemor eller bedstefar, der gør at barnet kommer relativt uskadt ud af sin opvækst. Rigtig mange vil dog have svært ved at fungere i relationer, i skole eller på arbejdsmarkedet grundet ubehandlet traume. Vi ved også at der er stor risiko for at de vil udvikle afhængighed af alkohol, piller eller andre former for afhængighed. Det vil dulme deres smerte på den korte bane, men på sigt vil det udsætte dem for endnu flere traumer, utroskab, vold, skilsmisse, ødelagte relationer og de risikerer at sabotere sin karriere.

Det kan godt lade sig gøre at hjælpe disse mennesker, både inden de begynder at drikke eller tage stoffer, og når de kommer i problemer med sin afhængighed. Det kræver dog ofte en længere terapi og behandling, hvor der er forståelse for hvad det betyder at være afhængig af alkohol eller stoffer, hvad det gør ved en at vokse op med en følelse af at være uelsket i utrygge rammer. Det kræver også en dybere viden om traume og hvilke behandlingsformer der kan hjælpe personen på de forskellige stadier i terapien. Igen, det kan godt lade sig gøre og det er ikke altid så indviklet som det lyder.

 

 

Pigen og den gode fe.

Far var på druk igen. Han var fuld da han kom hjem og han blev rasende på den lille pige og hendes mor. Hvorfor vidste pigen ikke, men hun var ved at tisse i bukserne allerede da hun så at han var fuld. Da hun begyndte at græde, slog han hende og sendte hende op på værelset. Hun lukkede døren, men hun kunne ikke lukke lydene ude, mor græd og var bange, far råbte og truede. Pigen kravlede ind i klædeskabet, og der sad hun i mørket, med hænderne over ørene og bad: Gud, giv bare …

Igennem øjenlågene mærkede hun lyset og da hun åbnede øjnene så hun en lillebitte kvinde omgivet af strålende varmt lys. Hvem er du spurgte den lille pige? Jeg er en fe og jeg er kommet for at hjælpe dig, som du bad om. Men jeg kan ikke få din far til at stoppe med at drikke, det ønske må komme fra ham selv. Jeg kan heller ikke tage bort det du har oplevet, eller det du kommer til at se og mærke. Men hvad kan du så gøre spurgte pigen? Jeg vil tage alle dine rædsler, sagde kvinden, og jeg vil bede forskellige dele af din krop om at bære på og på den måde beskytte dig. Jeg vil bede dit bækken og dine hofter om at bære din usikkerhed, din angst og din rædsel vil din hals og dine skuldre gemme, den forsømte kærlighed og nærhed vil dit hjerte gemme i en afkrog.

Det er ikke en god løsning min pige, sagde kvinden, men det er det bedste jeg kan gøre for dig nu. Du slipper for, at huske meget af det du har været igennem, og du kommer til at klare dig godt udadtil. Men efterhånden som tiden går, vil smerten fra underlivet, trækninger i halsen og et skrumpet hjerte der truer med at smelte, fortælle dig at der er noget du bærer på. En gang imellem vil du også undre dig over dine reaktioner. Det er som om du kun er fem år gammel, du opfører dig som en såret lille pige. 

En dag, mit barn, vil du ønske at give slip på spændingerne i underlivet, eller det føles som om du ikke kan trække vejret, dine følelser vil ud. Den dag vil du begynde at huske og føle, det bliver tungt og smertefuldt. Det gør ondt når blod og liv begynder at strømme om frosne legemsdele, men på sigt vil du føle større kærlighed til dig selv, og at du er mere i live end nogensinde før. Men du vil sandsynligvis aldrig huske mig. Sov godt lille pige.

Støttegruppe for partnere af sex eller pornoafhængige.

Støttegruppe for partnere af sex eller pornoafhængige. Hvis du er interesseret ring på 2622 2289.