Tjelehuset 78 75 22 77

Traume og nuets kraft

Traume kan defineres på flere måder, og hver definition beskriver en vigtig side af forskellige former for traume. En mulig definition er at traume er en manglende evne til at være i nuet. Traumatiserede mennesker er bange, stressede og vagtsomme selvom deres omgivelser ikke giver nogen som helst anledning til frygt. I den tilstand skal der ikke meget til for at udløse et panikanfald. Personens reaktioner kan være ret heftige og ikke til at forstå for andre, der ikke ved hvad der ligger bagved. Det skaber problemer, ikke mindst i nære relationer.

Traume er et vigtigt tema i behandling af afhængighed. Traume, ofte tidlig traume, er en udløsende faktor i afhængighed. Arvelighed og samfundets holdning til f.eks. alkohol kan ikke helt forklare hvorfor nogle mennesker bliver så afhængige af sit stof eller din adfærd, at de er villige til at ofre sin familie, sin karriere, og til sidst sit helbred for at opleve den trance lignende tilstand stoffet eller adfærden muliggør. Traume er den sidste store brik i puslespillet.

Behandlere har længe været opmærksomme hvor vigtigt det er for den afhængige at ”komme ind i nuet”, også dem der ikke aner en pind om traume. I behandling inspireret af de tolv trin (f.eks. AA) er der fokus på ”en dag ad gangen”, fokus på ikke at smutte for langt ind i fremtiden og ikke at grave sig ned i fortidens dårligdom. I fremtiden bor frygten og fortiden er fyldt med skam. Mindfulness er en gave i behandling af afhængige mennesker, med sin fokus på ”nuets kraft”. Mindfulness har også åbnet døren for spiritualiteten og derved beriget den kognitivt orienterede behandling. Dog er der to ting at være opmærksom på i forhold til meditation og Mindfulness. For meget fokus på meditation kan sende personen på dybt vand og aktivere et panikanfald af større dimensioner. Det andet problem har med en af nutidens frygtelige onder at gør, dvs. for meget fokus på effektivitet og teknik. Mindfulness risikerer at blive gjort til en hurtig teknisk løsning på stress og uro, eller drikketrang, en teknik løsrevet fra den åndelighed den udspringer af. Det skal gå så stærkt! Alt for stærkt.  Som de garvede terapeuter siger, ”gode ting sker langsomt”. Det gælder ikke mindst når det handler om traume.

En ”øvelse” der er velegnet for at hjælpe personen ind i nuet, i håb om at hun finder ro og tryghed, er at bede personen om at se på træerne udenfor vinduet, eller ud over vandet –  at hun bruger al sin opmærksomhed, i det omfang det nu kan lade sig gøre, på at observere. At observere hvordan vinden rusker i grene og i trætoppen, hvordan lyset og skyggerne spiller sammen, og måske lytte til fuglene. På samme tid må personen gerne observere hvad der sker inde i hende, hvad det gør det ved hende når hun fokuserer på naturen, her og nu. Som regel oplever personen en større ro. Det giver ro at være i nuet, og en oplevelse af at den skrækkelige trussel hører til i en anden tid, og er på den måde ikke en del af den virkelighed personen befinder sig i her og nu. Der er ingen teknik i det her, og den største fordel er at personen kan gøre det selv, når han eller hun har brug for at finde ro.

 

 

En mindful pause

Jeg, ligesom mange andre, har som regel travlt. Næppe er den ene opgave færdig før jeg er kommet i gang med den næste. Det virker som om der hele tiden er noget der skal siges eller gøres, og ubemærket er jeg i gang med at hobe op stress. For en arbejdsnarkoman føles det egentlig rart hvis jeg skal være helt ærlig.

Meditationslæreren Tara Brach taler om den ”hellige pause”. Vi kan lære at stoppe op, siger hun, tage nogle dybe indåndinger, slappe af og være opmærksomme. Vi har brug for at genetablere kontakten til vores krop og hjerte.

Det er så nemt at sætte tempoet op og drukne angst og uro i arbejde og travlhed. En mindful pause gør måske at vi kommer i kontakt med angsten – men vi vil også mærke, på et dybere niveau, en åbenhed og mildhed der gør at vi kan rumme de følelser vi mærker.

Stress, medfølelse og afhængighed

Det kinesiske ord for travlhed betyder også ”at dræbe hjertet”. Når vi har for travlt fører det til stress, senere til angst, og vi løber endnu stærkere igen for nå de ting vi føler at vi skal. I den tilstand er det stort set umuligt at føle eller vise empati, være opmærksom på andre (og selv), eller lytte.

Vor stræben efter succes bunder ofte i en følelse af ikke at være god nok. Det er en smertefuld tilstand og der er mange der har det på den måde. At føle sig mangelfuld gør at vi har svært ved nærhed eller intimitet og det kan drive os ud i misbrug. Vi kompenserer ved at overspise, drikke alkohol, eller tage stoffer. Skammen over at være afhængig og ikke kunne styre ens eget liv er benzin på bålet.

Buddhistisk pyskologi har nogle redskaber der kan opløse skammen. I gennem meditation kan vi få ro og ”mindfulness” gør at vi kan være opmærksomme på trang eller ødelæggende tankemønstre. Mindst lige så vigtig er ”compassion”, medfølelse, ikke kun i forhold til andre mennesker men også overfor os selv. Medafhængige og afhængige mennesker har så meget brug for at holde op med at dømme sig selv for ikke at være gode nok, for ikke at elske nok, for ikke at kunne styre afhængigheden. At tæske sig selv mentalt hjælper ikke, tværtimod, det arbejder faktisk imod os og gør det endnu mere vanskeligt at løse problemerne.