Den velaflagte alkoholiker fra middelklassen.
01/10/2015
”… undertiden havde jeg det som en kriminel og følte det, som om jeg vågnede op i et fængsel.
Jeg vidste ikke, hvad jeg havde gjort forkert, men det betyder ingenting. Jeg gjorde naturligvis hele tiden et eller andet ved mig selv, men også selv om jeg ikke gjorde noget ved mig selv, havde jeg det nøjagtig ens. Samvittighedskvalerne var altid ens, tømmermændene de samme.
Men selv om alkohol havde denne virkning på mig, havde jeg hele tiden lyst til mere. Nogle gange straks. Nogle gange senere. Der kunne gå timer eller dage. Det betyder ingenting. Mit sind var besat af trangen til denne varme, denne ild, denne afslapning, som alkohol gav mig, og som alligevel ikke bestod i noget af dette.
Psykisk afhængighed hedder det vist i fagsproget, og den er nøjagtig den samme, lige meget om det er alkohol eller andre stoffer, man har hang til. Forskellen består i, at alkohol forbinder man med anerkendte gøremål, middagsselskaber, fodboldkampe, grill, sommerhuse, fly, konferencer osv. Hvorimod de ulovlige stoffer fører ind til mørke afkroge, lukkede rum, private fester, toiletter, smalle gyder. Der kan være forskel mellem diverse træk i de afhængiges liv, men ikke på afhængigheden selv.
Ikke desto mindre er dette grunden til, at alkoholmisbrugerne, især og specielt dem, der tilhører middelklassen, de velaflagte folk, har utrolig svært ved at se deres egen situation. Så længe regningerne bliver betalt, bilen står uden for huset, er det hele i orden, og de fleste, hvis ikke alle, kender en, der har det værre end de selv. Jeg ved ikke, om kvinder bedriver denne sammenlignende virksomhed i samme omfang som mænd, men det virker ikke usandsynligt. Jeg vil endda tro, at kvinders gemmeleg er mere raffineret og kompliceret en hos mænd, hvad der bedst kan ses af, at når du møder op på en behandlingsinstitution, træffer du langt flere kvinder, som er røget langt ud i pillemisbrug. Så må man heller ikke glemme, at der hersker større tolerance over for fulde mænd end kvinder. En fuld kvinde er bare ulækker, og det er en fuld mand også, men han har det måske hårdt på arbejdet. Undskyldningerne falder ud til hans fordel, foruden at drikkeri er maskulint, ifølge traditionen.
Nogle gange, når jeg drak, tænkte jeg, at nu måtte jeg til at holde op med det her, men når jeg ikke drak, var jeg med det samme begyndt at tænke på, hvornår jeg kunne drikke.
Det var, som om jeg ventede på, at et eller andet skulle ske, noget, som ikke kunne gøres ugjort. ”En eller anden gang gør du noget, som ikke kan gøres ugjort.” Denne sætning sang i hovedet på mig.
Var der en eller anden, der sagde det til mig? Var det noget, jeg drømte? Var det noget jeg sagde til mig selv? Jeg kunne komme til at skade eller forvolde andre noget ondt. Det var ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår.”
Fra Sindets tremmer.
Einar Mar Gudmundsson