Tjelehuset 78 75 22 77

Skammen gør det svært at søge hjælp.

Skam er ikke nogen egentlig følelse! Snarere er det en oplevelse af, at være et dårligt menneske, ikke god nok, uværdig og utilstrækkelig. Skam er oplevelsen af at være grundlæggende forkert, oplevelsen er vokset ind i en, ind i følelsen af den, du er.

Skyld, glæde og sorg er følelser. Skyld bliver ofte forvekslet med skam, det er derfor vigtigt at kende forskel. Skyld er en følelse, du får, når du gør noget forkert. Følelsen skyld kan fortælle dig du gør noget forkert, du kan da ændre adfærd og umiddelbart blive lettet for følelsen af skyld. Skam derimod opleves ikke ved det du gør, men er en oplevelse der fortæller dig, du er et dårligt menneske uanset hvad du gør. Derfor er skam så smertefuld og giftig. Der ikke umiddelbart noget du kan gøre for at ændre oplevelsen. Du er skammen.

Skam forvrænger dit syn på verden. Ofte tror mennesker med megen skam, at andre kan se ind i os, se gennem masken ind i vores oplevelse af at være utilstrækkelig, et dårligt menneske.

Skam synes at være tæt forbundet med kemisk afhængighed og kan være en alvorlig hindring for, at indrømme du lider af en sygdom med fatale følger. Skammen fortæller du er værdiløs, hvis du oveni må indrømme du er alkoholiker (kemisk afhængig) lægger du et lag på oplevelsen af at være defekt, et dårligt menneske. Oplevelsen af at være et dårligt menneske, vil forstærke dit behov for at have kontrol (blive et bedre menneske), du udløser da ny skam over ikke at have kontrol (fx over alkohol). Den indre skambaserede dialog fortæller dig, at du skammer dig over ikke at kunne klare dig selv, over at du ikke kan klare dine problemer selv. Alt sammen skambaserede oplevelser, der gør det vanskeligt, at indrømme du er kemisk afhængig med behov for hjælp.

Oplevelsen, tilstanden at være skamfuld indebærer en tilstand hvor du er:

• Bange for at blive afsløret
• Bange for at blive afvist
• Bruger følelsesmæssig og psykologisk tilbagetrækning, undgår ægte kontakt.
• Har en indre dialog (en dommer) der konstant dømmer, vurderer og evaluerer dig selv.

I tolvtrinsprogrammerne er der en talemåde: ” vi er ligeså syge som vores hemmeligheder ” denne talemåde refererer til angsten for at blive afsløret. Skammen fortæller dig, at andre vil foragte dig hvis du virkelig turde fortælle dem hvor værdiløs, anderledes, dum og grim du oplever dig selv. Du er tvunget til at leve i ensomhed, med en maske på. Ensomheden, isolationen vil forværre din kemiske afhængighed. Men du tør ikke bede om hjælp, for det at smide masken er lig med at lade andre se hvor dårligt et menneske du er. Du er fastlåst i en ond cirkel af skam.

Ensomheden, isolationen er skabt af dine erfaringer med afvisning. Angst og frygt for afvisning er en vanskelig tilstand at håndtere. Det vigtigste i håndteringen er at skabe kontakter der støtter og hjælper dig. Mennesker der vil lytte til dig, give dig fuld opmærksomhed. Det får du her i behandlingen hos os.

 

Ingen må vide hvordan hun har det.

Hun har haft en del kortere forhold, men det ender altid med at hun bliver mere og mere optaget af kærestens fejl og mangler... indtil hun slutter forholdet. I virkeligheden handler det først og fremmest om at hun ønsker at beskytte de hemmeligheder hun bærer på. Hun vil ikke fortælle om det seksuelle misbrug hun var udsat for som barn, kæresten må heller ikke vide om hendes bulimi og hvor afhængig hun er af rødvin for at sove. Ved at holde andre på afstand lykkes det hende også, til dels, at skjule sandheden for sig selv. I et forsøg på at undgå yderligere smerte og tab i sit liv, vælger hun hemmelighederne frem for kærligheden.

Shopaholic vil tages alvorligt.

De kan ikke styre deres købetrang og ender igen og igen i bundløs gæld. Alt for mange trækker på skuldrene og griner lidt af de sygelige overforbrugere – shopaholikerne.

 

Da 61-årige Hanne Petersen holdt op med at drikke for 16 år siden, stod hun tilbage med en gæld på en halv million kroner.

En formue knaldet af på hæmningsløs brug af farvestrålende kontokort og dyre afbetalinger, på mærketøj, dyre sko og impulskøb. Penge brugt på alting og ingenting i et forbrugsorgie uden andre spor end håbløs gæld.

Den ædru alkoholiker var heldig at få gældssanering, og de følgende fem år satte en registrering som dårlig betaler en stopper for hendes overforbrug. Men så var den gal igen.

Ingen penge til datters konfirmation.

»Efter de fem år blev jeg høj alene ved tanken om, at jeg igen kunne bruge penge, og kort tid efter købte jeg et kæmpe B&O-anlæg på afbetaling. Det gjorde jeg, selv om jeg vidste, jeg ikke havde råd og var på førtidspension. Og selv om jeg stod lige over for min yngste datters konfirmation, som jeg så ikke havde penge til«, fortæller hun til politikenTjek.

»Jeg har aldrig været i stand til at sige, at jeg ikke har råd til en ting. Da mine børn voksede op, ville jeg ikke have, at de skulle mangle noget. Jeg gik altid efter de dyre mærkevarer, selv om jeg ikke havde pengene. Jeg har aldrig købt et stykke tøj i Kvickly«.

Folk gør grin.

Hanne Petersen er det, der med et engelsk ord hedder ’shopaholic’ – på dansk shopaholiker.

Shopaholikere er mennesker, som ikke styre deres trang til at købe ting, og den trang fører til bundløs gæld, skilsmisser og social udstødelse. Det er mennesker, som ender i triste statistikker over dårlige betalere og tvangsauktioner. Men selv om shopaholikere er misbrugere på linje med alkoholikere og ludomaner, bliver deres problem sjældent taget alvorligt af omverdenen.

Det fortæller misbrugsterapeut Magnus Larusson fra behandlingsstedet Promis. Han får mange henvendelser fra familier, hvor fars eller mors overforbrug er gået helt amok.

»Det er et stort problem for shopaholikere, at folk er tilbøjelige til at gøre grin med deres misbrug. Folk griner og siger, at ’sådan er det jo med kvinder og sko’, eller forstår ikke, hvorfor shopaholikeren ikke bare kan lade være med at bruge så mange penge«.

Søger en lykkefølelse.

Men det er det samme som at foreslå, at en alkoholiker bare kan lade være med at drikke, siger behandleren.

»Hos shoppesyge ser du stort set samme tendenser som hos andre misbrugere. De føler, at de bliver nødt til at købe ting for at have det godt. De oplever et sus, når de kommer ind i butikker, og når de køber – og så fortryder de måske bagefter og er ulykkelige. Men kort tid efter bruger de igen penge, de ikke har. De kan ikke lade være«, siger han.

Han fortæller, at overforbruget giver de shoppesyge et kemisk ’kick’. Når de køber noget, udløser det stoffet dopamin, som er en del af kroppens egen kemi – og det stof giver shopaholikeren den lykkefølelse, de søger.

Kriser giver købesyge.

Den fornemmelse kender Hanne Petersen alt til.

»Man slapper først af, når man køber noget. Hvis man er bekymret eller spekulerer på noget, så kommer der ro på igen, når man køber ting«.

Hendes købetrang blev ekstra stærk, når hun stod midt i en krise.

»Da min mor døde, da jeg blev skilt – eller da et af mine børn fik en alvorlig sygdom. Så bliver det værre«.

Ingen behandling i Danmark.

I dag har Hanne Petersen fået sin shopaholisme under kontrol. Under en tur til USA fik hun kontakt med en selvhjælpsgruppe for shopaholikere, Debtors Anonymous, som hjalp hende til at styre trangen. Men i Danmark er der ikke nogle offentlige behandlingstilbud for folk med shopaholisme.

Det hænger sammen med, at shopaholisme ikke er anerkendt som en sygdom, siger Magnus Larusson fra Promis.

»Hvis du henvender dig med de her problemer til din læge, så vil vedkommende ikke kunne finde information om din lidelse i sine lægebøger – for lidelsen er ikke beskrevet. Og måske har lægen ikke forståelse for dit problem og føler, at han eller hun har noget vigtigere at beskæftige sig med«.

Han mener, at det er nødvendigt med en kamp for at få sygdommen anerkendt på linje med for eksempel ludomani.

Anerkend sygdommen.

»En anerkendelse af shopaholisme som et sygeligt misbrug vil åbne døren for mange, for så er det ikke længere bare et privat problem. Mange undlader at søge hjælp, fordi de skammer sig så meget. Det er meget skamfuldt ikke at have styr på sin økonomi i Danmark«.

Alligevel mener han, at der er håb for shopaholikere.

Fordi deres misbrugsmønstre i høj grad ligner dem, der kendetegner andre typer af misbrugere, vil en alkohol- eller misbrugsterapeut ofte kunne hjælpe. Og mange vil kunne få styr på deres overforbrug efter samtaler med en dygtig psykolog.

Problemet er til gengæld ofte, at shopaholikere ikke har råd til at betale for behandling. Som i Hanne Petersens tilfælde følges shopaholisme ofte med andre typer af misbrug som alkoholmisbrug eller spillemani.

Købetrangen giver hjertebanken.

Hanne Petersen håber også, at shopaholisme i fremtiden bliver taget mere alvorligt.

»Hvis shopaholisme blev anerkendt som en sygdom, ville det være en lettelse. Det ville betyde, at shopaholikerne kan komme af med noget af den skam og skyld, vi føler«.

Selv om Hanne Petersen i dag betaler sine regninger, lever hun stadig med sin shopaholisme.

»Følelserne har jeg stadig. Trangen til at shoppe som en fuldstændig ustyrlig lyst til at købe noget. Når jeg ser reklamer eller får breve med tilbud om at låne penge – 'Lån 15.000 og køb noget nyt' – så får jeg stadig hjertebanken«.

Navnet Hanne Petersen er opdigtet. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.

Af Gudrun Marie Schmidt

Printet fra politiken.dk Lørdag 24. nov 2007 

Afhængighed og traume.

Vi taler om traume når et menneske har været udsat for en så overvældende begivenhed, at oplevelsen bestandigt ødelægger personens følelse af sikkerhed, og efterlader personen i en tilstand af hjælpeløshed, en følelse af at være alene og meget sårbar.

Traume er ikke noget nyt begreb, men tidligere var det forbundet med krig, naturkatastrofer eller grove personlige overgreb. På trods af disse forfærdelige oplevelser vil kun ca. en tredjedel være udsat for PTSD.  Det betyder dog ikke at de resterende 70% ikke kan have det dårligt med det de har været igennem, men de kan trods alt komme videre med sit liv.

Det som vi, der behandler traumatiserede og afhængige mennesker, er blevet opmærksomme på er at traumer kan opstå i andre sammenhænge, fx hvor et barn bliver udsat for vedvarende vanrøgt eller misbrug, bliver udskammet, nedgjort, tilsidesat, gjort til grin eller oplever at det ikke er elsket. Disse traumer der opstår indenfor familien, kan være åbenlyse eller skjulte og subtile – men de finder sted over meget lang tid. Denne form for traumatisering er ondartet. Vi ved fx at sandsynligheden for en traumatisk reaktion eller konsekvenser er større hvis traumet:

• Er forårsaget af mennesker.
• Gentages over længere tid.
• Er uforudsigeligt.
• Finder sted i en ung alder.
• Hvis det er forældre eller omsorgspersoner der begår overgreb på barnet.

Dette betyder desværre at opvækst i en alkoholiseret familie, eller en familie hvor der er følelsesmæssig kulde eller afstandstagen kan føre til traumesymptomer senere i livet. Heldigvis er der ofte ressourcer, en bedstemor eller bedstefar, der gør at barnet kommer relativt uskadt ud af sin opvækst. Rigtig mange vil dog have svært ved at fungere i relationer, i skole eller på arbejdsmarkedet grundet ubehandlet traume. Vi ved også at der er stor risiko for at de vil udvikle afhængighed af alkohol, piller eller andre former for afhængighed. Det vil dulme deres smerte på den korte bane, men på sigt vil det udsætte dem for endnu flere traumer, utroskab, vold, skilsmisse, ødelagte relationer og de risikerer at sabotere sin karriere.

Det kan godt lade sig gøre at hjælpe disse mennesker, både inden de begynder at drikke eller tage stoffer, og når de kommer i problemer med sin afhængighed. Det kræver dog ofte en længere terapi og behandling, hvor der er forståelse for hvad det betyder at være afhængig af alkohol eller stoffer, hvad det gør ved en at vokse op med en følelse af at være uelsket i utrygge rammer. Det kræver også en dybere viden om traume og hvilke behandlingsformer der kan hjælpe personen på de forskellige stadier i terapien. Igen, det kan godt lade sig gøre og det er ikke altid så indviklet som det lyder.

 

 

Traume og nuets kraft

Traume kan defineres på flere måder, og hver definition beskriver en vigtig side af forskellige former for traume. En mulig definition er at traume er en manglende evne til at være i nuet. Traumatiserede mennesker er bange, stressede og vagtsomme selvom deres omgivelser ikke giver nogen som helst anledning til frygt. I den tilstand skal der ikke meget til for at udløse et panikanfald. Personens reaktioner kan være ret heftige og ikke til at forstå for andre, der ikke ved hvad der ligger bagved. Det skaber problemer, ikke mindst i nære relationer.

Traume er et vigtigt tema i behandling af afhængighed. Traume, ofte tidlig traume, er en udløsende faktor i afhængighed. Arvelighed og samfundets holdning til f.eks. alkohol kan ikke helt forklare hvorfor nogle mennesker bliver så afhængige af sit stof eller din adfærd, at de er villige til at ofre sin familie, sin karriere, og til sidst sit helbred for at opleve den trance lignende tilstand stoffet eller adfærden muliggør. Traume er den sidste store brik i puslespillet.

Behandlere har længe været opmærksomme hvor vigtigt det er for den afhængige at ”komme ind i nuet”, også dem der ikke aner en pind om traume. I behandling inspireret af de tolv trin (f.eks. AA) er der fokus på ”en dag ad gangen”, fokus på ikke at smutte for langt ind i fremtiden og ikke at grave sig ned i fortidens dårligdom. I fremtiden bor frygten og fortiden er fyldt med skam. Mindfulness er en gave i behandling af afhængige mennesker, med sin fokus på ”nuets kraft”. Mindfulness har også åbnet døren for spiritualiteten og derved beriget den kognitivt orienterede behandling. Dog er der to ting at være opmærksom på i forhold til meditation og Mindfulness. For meget fokus på meditation kan sende personen på dybt vand og aktivere et panikanfald af større dimensioner. Det andet problem har med en af nutidens frygtelige onder at gør, dvs. for meget fokus på effektivitet og teknik. Mindfulness risikerer at blive gjort til en hurtig teknisk løsning på stress og uro, eller drikketrang, en teknik løsrevet fra den åndelighed den udspringer af. Det skal gå så stærkt! Alt for stærkt.  Som de garvede terapeuter siger, ”gode ting sker langsomt”. Det gælder ikke mindst når det handler om traume.

En ”øvelse” der er velegnet for at hjælpe personen ind i nuet, i håb om at hun finder ro og tryghed, er at bede personen om at se på træerne udenfor vinduet, eller ud over vandet –  at hun bruger al sin opmærksomhed, i det omfang det nu kan lade sig gøre, på at observere. At observere hvordan vinden rusker i grene og i trætoppen, hvordan lyset og skyggerne spiller sammen, og måske lytte til fuglene. På samme tid må personen gerne observere hvad der sker inde i hende, hvad det gør det ved hende når hun fokuserer på naturen, her og nu. Som regel oplever personen en større ro. Det giver ro at være i nuet, og en oplevelse af at den skrækkelige trussel hører til i en anden tid, og er på den måde ikke en del af den virkelighed personen befinder sig i her og nu. Der er ingen teknik i det her, og den største fordel er at personen kan gøre det selv, når han eller hun har brug for at finde ro.

 

 

Somatic Experiencing og tilbagefald.

De fleste misbrugere har nemt ved at stoppe sit misbrug, de har gjort det igen og igen. Problemet er at det er ligeså nemt at begynde igen. Tilbagefald i misbrug kan være en meget smertefuld oplevelse og mange mister viljen og håbet om et bedre liv. En forklaring på gentagne tilbagefald er ubearbejdet traume, ikke mindst udviklingstraume. Problemet for os behandlere er bare at det er svært at arbejde med traumer uden at personen bliver overvældet og retraumatiseret – hvilket ofte udløser et nyt tilbagefald.

SE (Somatic Experiencing) er et terapeutisk redskab i behandling af traume (PTSD og andre traumarelaterede forstyrrelser). SE sætter fokus på personens somatiske eller kropslige sansninger. Den bygger på at kroppen husker, selv når hjernen er stået af. SE bygger på Dr. Peters Levines forskning og kliniske arbejde igennem mere end 40 år.

Dr. Peter Levine præsenterede SE metoden i sin første bog Væk tigeren. I bogen fortæller Dr. Levine om sin forskning og hvordan frit levende vilde dyr bearbejder traumatiske og livstruende situationer. Han er overbevidst om at dyrenes adfærd viser at der findes en naturlig biologisk baseret helingsproces der beskytter imod det vi kalder traume (f.eks. vedvarende fornemmelse af overhængende fare). Dr. Levine siger at hvis vi mennesker er i stand til at lære af dyrenes instinktive adfærd, så har vi fundet nøglen til at helbrede traume hos mennesker.

SE bygger på den opdagelse at mennesker har en medfødt evne til at komme sig efter traume. Metoden gør at personen kan være til stede, her i nuet, få undersøgt valgmuligheder og genoprettet stabilitet i personlige forhold. SE er særlig effektiv i behandling af to typer af traume, sjok traume og udviklingstraume. Sjok traume relaterer til en bestemt overvældende begivenhed, ofte en livstruende situation. I udviklingstraumer er der tale om psykiske forstyrrelser der bunder i misbrug eller vanrøgt i ung alder, ofte gentagne gange, over længere tid.

I SE terapi får du vejledning og støtte fra en erfaren terapeut der guider dig igennem processen. Selve processen kræver at du er opmærksom på din krop og at du sætter ord på det du mærker af sensationer, følelser og mentale billeder. På den måde vil du efterhånden komme i kontakt med og frigøre ”frosne” følelser. Du vil som følge føle et større overskud og tillid til at du kan se traumet i øjnene, en lille bid ad gangen, uden at blive overvældet af alle de dårlige, negative følelser igen.

Mennesker der har gennemgået SE terapi siger at de føler en større frihed og glæde ved livet. Andre oplever lindring af fysiske smerter eller at de fungerer bedre mentalt.

Spørgsmål vedrørende shopaholisme

To folkeskolepiger er i gang med en opgave om købemani. De stillede mig nogle fornuftige spørgsmål - jeg håber mine svar giver lige så god mening.

• Findes der en medicinsk forklaring på købemani?
  • Der findes ikke en bestemt fysisk eller genetisk forklaring på købemani. Det er sandsynligt at det samme gælder for shopaholisme og f.eks. ludomani, hvor der tilsyneladende kan være tale om en forstyrrelse i dopaminssystemet eller belønningssystemet. Ingen har kunnet præcisere hvor problemet ligger, men der findes nogle bud på mulige svar.
  • Sociale og psykologiske faktorer spiller en væsentlig rolle. Samfundet stiller krav eller har en forventning om at du skal være tjekket, smuk og fit, de krav bliver ofte for meget. Generelt ser det ud til at shopaholics lider af dårligt selvværd kombineret med tro på at udseendet og materielle ting kan gøre dem lykkelige.
• Synes I at det er et problem at det danske samfund ikke tager problemet seriøst?
  • Sandsynligvis rangerer det her ikke højt på listen over alvorlige problemer. Det forventes at du skal have styr på dig selv og din økonomi, du kan bare tage dig sammen. Det gør at det er meget skamfuldt at miste kontrollen, ikke mindst over sin økonomi, og mange  vælger at skjule problemet endnu mere på grund af det.
• Hvad sker der helt præcist i hjernen når de får kicket?
  • Det ser ud til at de får en ordentlig dosis dopamin og oplever stor glæde når det shopper. Problemet er bare at de gør mange almindelige shoppere også, uden at det fører til afhængighed. Om shopaholics får større mængder dopamin ud i systemet er svært at sig, men tilfældet er at de bliver afhængige af den rus eller den trancelignende tilstand der opstår mens de shopper. Forskning viser at f.eks. ludomaner får en større reaktion i hjernen når de spiller end almindelige mennesker gør.
• Hvordan kan det gå ud over familie, job og venner?
  • Partneren føler ofte at han eller hun har levet i løgn i lang tid, og det er rigtig hårdt. Som regel har shopperen stiftet en stor gæld der vil påvirke hele familien i rigtig lang tid. Nogle shopaholics mister arbejde direkte eller indirekte på grund af shopping, venner siger fra, de føler sig ofte misbrugt.
• Hvordan er det en mental lidelse?
  • Officielt er købemani ikke en anerkendt lidelse, men er placeret sammen med uspecificerede obsessive lidelser. Den ligner til gengæld mere ludomani der nu er blevet anerkendt som adfærdsafhængighed (der sker ændringer af definitionen af ludomani i de her dage).
• Hvilket ansvar har samfundet for at stoppe det? Og kan de det?
  • Det vil kræve en stor ændring af samfundet for at stoppe det, lige nu ønsker politikere, banker og butiksejere at danskerne shopper mere, ikke mindre, de mener mere shopping vil bidrage til at løse den økonomiske krise. Hvis og når det her bliver anerkendt som en psykisk lidelse vil samfundet måske i større grad tage ansvar for at behandle sygdommen.
• Hvilket ansvar har de afhængige selv?
  • De har det ansvar, at når de kan se den er gal, at søge hjælp og lægge sin livsstil om, sådan at de ikke falder i igen.
• Hvad får de ud af at shoppe så meget? Bundløs gæld?
  • I starten er det meget sjovt og virkelig hyggeligt. Efterhånden er de plaget af skyldfølelse og anger, de føler sig ensomme, der er meget stresset og angst. Gælden kan blive rigtig stor – hvis vi taler om en person over 30 år og i et parforhold, er gælden på grund af shopping tit over 300.000, og meget ofte ved partneren kun en brøkdel af beløbet.

Interview med en shopaholic

Jeg læste for nyligt et interessant interview i Alt for damerne. Helle, en shopaholic, fortæller om sin lidelse, om hvordan det var når det var værst, hvad der så skete og hvordan hun har det i dag. På trods af at jeg har talt med utallige shopaholics og deres familier, og burde være blevet immun følelsesmæssig, blev jeg dybt berørt. Helle har helt klart arbejdet godt med sig selv. Hun er i stand til at forstå og formidle sin viden om sin lidelse på en måde eksperter, der ikke har prøvet det på egen krop ikke kan. Jeg kan f.eks. citere to eksempler på hvor tæt hun kommer på sin lidelse, i begge tilfælde vil langt de fleste overshoppere og ludomaner kunne genkende det hun siger.

I det første eksempel er Helle nået det sted hvor hun er begyndt at tage flere lån og beløbene er blevet større. Hun er ”nødt” til at lyve, siger f.eks. at hun er single på trods af at hun har boet sammen med sin mand i årevis. Hun beskriver meget godt hvad der sker med hende når det er lykkedes hende at få fat i penge: ”Jeg havde en klar fornemmelse af det var nemt. Jeg var helt glad i kroppen og gik hele tiden med den der kilden i maven over at det var lykkedes mig. Så jeg blev ved”:

Der er flere steder i interviewet hvor Helle beskriver sine tanker, følelser og sansninger i kroppen. Det er følelserne og sansningerne der overtager styringen når Helle shopper, fornuften er slået fra. Ofte spiller gamle oplevelser og tankemønstre sin rolle i lidelsen, men det foregår for det meste i det ubeviste og kommer til udtryk følelsesmæssigt. Denne kilden i maven oplever mange shopaholics når de er ude og shoppe.

Senere i artiklen siger: ”Med lånerne kom også en lind strøm af breve fra kreditorerne, så Helle får et noget anstrengt forhold til familiens postkasse. Hun sørger nemlig for altid at have postkassenøglen på sig og få tjekket den, inden hendes mand kommer hjem fra arbejde. Postkassen bliver Helles fjende”. Jeg har tidligere arbejdet med terapigrupper hvor der kun er ludomaner og shopaholics. Problemet med postbuddet kender de alle sammen, i hvert fald hvis de har en samlever. Og selvom shopaholikeren bor alene, har hun ikke lyst til hverken at tage imod brevene eller åbne dem.

I det hele taget er interviewet med Helle rigtig godt lavet og hun er meget ærlig. Det er imponerende hvor godt hun beskriver det hun har været igennem. Der er flere ting jeg kunne fremhæve, f.eks. det Helle siger om hendes ritualer omkring misbruget. Ritualerne satte hende i den ”rigtige” stemning, eller den ”trance” fleste overshoppere kender så godt: ”Det var den der nærmest berusende atmosfære. Duften, musikken.” Igen fortæller Helle hvordan det føles og mærkes at være midt i misbruget.

Ritualer er en del af den adfærd shopaholics (og andre afhængige mennesker) udviser, de er bare ikke altid opmærksomme på det selv, eller de ønsker simpelthen ikke at tale om det. De synes det er for pinligt.  Det samme gælder de sensuelle oplevelser, duften og lydene, eller følelsen af silke mellem fingrene. Det foregår i en trancelignende tilstand og det er svært at beskrive bagefter. Men Helle fortæller om sine ritualer og sine sansninger. Hun giver os lov til at opleve hvordan det er at være shopaholic, hvorfor det er så tiltrækkende, og hvad lidelsen i sidste ende kan føre med sig.

Shopaholic – har du mistet kontrollen?

Mennesker for hvem tvangsmæssige indkøb eller brug af penge er blevet et problem, oplever en følelse af at være høj når kreditkortet køres i gennem maskinen. Det betyder, at endorfiner og dopaminer, tænder naturlige receptorer i hjernen, hvilket skaber en god følelse og forstærker lysten til indkøb eller brug af penge. Dette er den afhængighedscyklus som skal afbrydes for at kunne håndtere penge og genoprette ”normalt” forbrug. Tvangsmæssig shopping eller brug af penge kan føre til problemer i parforhold, på arbejdspladsen og til økonomisk uføre.  På mange måder er konsekvenserne af denne afhængighed de samme, som vi kender fra andre former for afhængighed. Det skriver Magnus Larusson på sin hjemmeside, promis.dk. Magnus Larusson er sociolog og addiction counselor ved behandlingsstedet Majorgården. Han behandler adfærdsafhængighed som bl.a. ludomani og har også haft kontakt til shopaholics. Magnus Larusson henviser dem enten til Debtors Anonymous eller har dem til samtaler, afhængig af problemets omfang og hvor de bor i landet. Behandlingsmetoden er stort set den samme som til ludomaner og følger de principper, som også bruges i bl.a. Anonyme Alkoholikere.

- De fleste mener, det er meget tabubelagt ikke at kunne styre sin økonomi. De vil hellere tale om sex end om penge. Det er pinligt og skamfuldt ikke at kunne kontrollere sin trang til at shoppe, og mænd kalder det i øvrigt noget andet: De samler eller har en hobby, der er gået for vidt, siger Magnus Larusson.

- De mest pålidelige tal, jeg har set i en undersøgelse, viser, at 5,8 pct. af amerikanerne er shopaholics. Om det tal kan overføres til Danmark, ved jeg ikke, der findes ingen danske undersøgelser på området.

Ifølge Magnus Larusson går shopaholism også ud over partneren og familien. Shopaholic’en er nødt til at skjule sit pinlige overforbrug med løgn og bedrag til følge. Tilliden ryger, og det er et stort problem i de enkelte familier.

- De har købt tøj og sko, de ikke kan vise frem. De køber tingene, fordi de ikke kan lade være, men lige så snart de forlader butikken, skammer de sig. Hos nogle af dem kan man finde tøj i skabet, der stadig har prissedler på. Shopaholic’en finder på forklaringer, det er bare et spørgsmål om kreativ tankegang, og familien vil så gerne tro på dem. De e-mails, jeg har fået fra pårørende, tyder på, det er smertefuldt at blive løjet for og ført bag lyset. Vedkommende kommer med bortforklaringer på sit pengeforbrug, og når konen eller manden opdager, partneren har haft noget suspekt kørende gennem længere tid, så lider tilliden et stort knæk. Nogle sidestiller overforbruget med utroskab, for hvis man kan lyve om det, hvad kan man så lyve om ellers?

Magnus Larusson siger, at shopaholism ofte følges ad med et andet misbrug, som f.eks. spiseforstyrrelse eller overtræning. Og det hele hænger sammen med udseendet, den pågældendes image.

- Hvis overshopping hænger sammen dårligt selvværd, vil det at shoppe bare forstærke problemet. Ligesom det at drikke sig fuld bare forstærker dit alkoholproblem. Og hvordan kan man forklare, at en tilsyneladende velfungerende person lyver overfor sin familie? Hvis man er fuld, kan omgivelserne bedre leve med løgne og bortforklaringer, den, der drikker, er ”undskyldt”. Men det er meget pinligt og tabubelagt at miste kontrollen over sin økonomi, og ens misbrug er diffust, det er svært at se eller mærke noget på den, der har et problem med overshopping.

Skrevet af LD

At lægge låg på sine følelser

Faktisk ved vi ikke om dårligt selvværd er en direkte årsag til afhængighed, men det er klart at afhængighed vil efterhånden ødelægge ens selvværd. Vi mennesker (de fleste af os i hvert fald) bryder os ikke om ubehagelige følelser eller smerte. Vi forsøger at komme væk fra kilden til smerten, og hvis ubehaget kommer indefra forsøger vi at dæmpe det. Hvis jeg er ked af det, spiser jeg. Hvis jeg føler angst tager jeg en pille. Hvis jeg er ensom går jeg ud og køber tøj. Hvis jeg er frustreret drikker jeg.

Problemet ved at dæmpe eller flygte fra følelser jeg ikke bryder mig om, er at det ikke kan lade sig gøre kun at dæmpe de ubehagelige følelser. Hvis jeg gør det lægger jeg låg på hele mit følelses spektrum. Jeg får måske bugt med angsten, men glæden forsvinder også.

Udmærket forskning tyder på at mennesker med godt selvværd, der fungerer godt følelsesmæssigt, har en tro på at de er elsket på trods af at de ikke er fejlfri. De kan selv acceptere at de ikke er perfekt, og de tør vise hvem de er. Vi har alle sammen behov for at høre til og være accepteret. Det er svært at opnå hvis du skjuler hvem du er. Frygten for ikke at blive accepteret gør at vi begynder at spille en rolle, vi forsøger at være den person vi tror de andre vil se. Ulempen er at hvis vi bliver accepteret på det grundlag, så ved vi inderst inde at vi har snydt. Og hvad sker der hvis de nu finder ud af hvem jeg virkelig er?

Self-compassion, dvs. medfølelse rettet mod en selv (og andre) er et begreb der stammer fra buddhistisk psykologi. Forskning i self-compassion indikerer at de mennesker der ikke er for hårde ved sig selv, når de laver fejl, eller ikke opnår lige hvad de havde tænkt sig, klarer sig bedre end dem der tæsker sig selv. Ikke kun har de det bedre følelsesmæssigt, men de opnår bedre resultater næse gang de forsøger. Self-compassion er noget du kan lære og træne dig op i, derved åbner du op for et rigere følelsesliv (ikke smertefrit langt i fra, men rigere).