Shopaholic Feed

Shopping som bedøvelse

Der er mange grunde til at folk shopper for meget, men den mest almindelige, hvis du spørger kvinder der selv mener de er shopaholic, er et ønske om at dulme ubehagelige følelser. En forretningskvinde på 32 fortæller at aftenen før hendes fødselsdag kom hun til at skændes med sin kæreste. Hun endte med at smække røret på. Bagefter var hun overbevidst om at hun ikke kunne forvente en romantisk aften på en restaurant, eller bare blomster fra ham.

”Om morgenen var jeg så vred og bitter at det eneste jeg tænkte på var at shoppe. Hvis han ikke elsker mig, så må jeg sørge for det selv. I middagspausen shoppede jeg som gal, købte det ur jeg længe havde drømt om, og noget tøj. Bagefter tog jeg på arbejde som om ingenting var sket, som om jeg kun havde købt et par sokker.”

 Angst, depression, konkurrence og usikkerhed i personlige forhold er de faktorer, der sammen med stress på jobbet, kan sætte gang i trangen til at shoppe. Men rødderne går dybere, som regel ligger forklaringen på tvangsmæssig shopping i barndommen.


Shopaholic

Hun sad ved vinduet og så på en klar blå himmel og de hvide skyer nedunder maskinen. For helvede, hvorfor kom brevet ikke i tide. Hun havde ventet en hel dag, helt desperat, smuttet hjem fra arbejde for at tjekke posten. Men det kom ikke. Hun fik ordnet aftensmaden, lagde barnet i seng og forklarede så at hun var meget træt.  Om natten havde hun meget svært ved at sove. Flyet skulle tidligt af sted dagen efter, så der var ikke meget hun kunne gøre. Nu sad hun i flyet der først ville lande om nogle timer i Beijing, og hendes mobil var slukket. Bare hun kunne være offline fremover. Hun lukkede øjnene og forsøgte at tænke på noget andet, eller, endnu bedre, ikke tænke overhovedet. Hvordan kunne det gå så galt, igen.

Det her var ikke første gang. Faktisk havde hun brugt flere penge end hun havde råd til lige fra starten. Hun var i gæld da hun mødte sin nuværende mand. Hun holdt det bare skjult. For 6 år siden var hun nødt til at fortælle ham hvordan det stod til, at hun var i bundløst gæld og kunne ikke klare den mere. Hun var på barsel og tjente mindre en hun plejede, var deprimeret og kunne ingen udvej se. Da kæresten konfronterede hende med en mystisk regning fortalte hun om sit shoppingproblem og den store gæld. Men ikke hele sandheden, der var et par lån hun holdt skjult.

Han var lamslået, og siden blev han vred, frygtelig vred. Det varede ved. De var meget tæt på at skilles. Men han gav forholdet en chance. Måske på grund af barnet, eller fordi han elskede hende mere end han ville indrømme. Men i fremtiden ville han ikke tage ansvaret for hendes dårlige økonomi, eller tilbagefald. Huset stod nu i hans navn. For at beskytte ham og barnet. Hun gik med på det selvom hun havde blandede følelser.

Måske var det de to lån der gjorde at det startede igen. Hun var i hvert fald hurtigt ude i det samme igen, ikke så heftigt som før, men hun måtte lyve og det gav problemer. Den gamle følelse af ikke at være god nok, blev forstærket. Det hjalp at købe sko og tøj. Passe på ikke at tage på. Være sød og imødekommende. Den dygtigste på arbejdet. En facade ingen kunne gennemskue.

Selvfølgelig kunne hun ikke styre det og gælden voksede. Men udadtil så det ud til at fungere som aldrig før. Hendes kæreste var overbevidst om at hendes problemer med penge hørte fortiden til. Lørdag aften inden hun skulle af sted til Beijing havde de spist god mad og delt en flaske vin. Han var lykkelig og forelsket, det kunne hun se. Han fortalte hvor taknemmelig han var at han gav forholdet en chance for 5 år siden, hvor meget der var sket og hvor stolt han var af sin kone. At hun havde fået styr på sine problemer og nu var hun på vej til Beijing på en vigtig forretningsrejse. Hun så ham dybt i øjnene, smilede og forsøgte at fortrænge tanken om det lån hun havde oprettet, og hvordan hun indstuderet havde underskrevet det i hans navn.

Nu i dag, på et eller andet tidspunkt, vil han åbne et brev fra banken, og deres verden vil bryde sammen. Hun lukkede øjnene igen og lyttede til motorernes svage brummen. Hvordan kunne jeg …


Shopaholic

Det er ikke så svært at behandle shopaholics, hvis personen selv er indstillet på at arbejde med sig selv. De fleste shopaholics vi har haft i behandling har klaret sig udmærket. Problemet er finansieringen. Købemani er ikke en anerkendt lidelse og enten må man selv betale eller få hjælp fra familie og venner. De fleste shopaholics er på spanden økonomisk og har gæld op over skorstenen. Resultatet er at de ikke får den behandling de har brug for.


Shopaholics og benægtelse

Shopaholics er i selvfølgelig i benægtelse, og de har masser af forklaringer. ”Alle har gæld, ikke?” ”Det meste af min gæld er på grund af min gamle kæreste!” ”Sådan er samfundet i dag!” ”Jeg var så deprimeret efter skilsmissen.” Shopaholics kan utroligt nok finde på at bruge penge for at fejre sin sparsommelighed. De får det oven i købet til at lyde som en fornuftig beslutning.

Det er rigtigt shopaholikeren siger – det sker for alle at de bruger alt for mange penge. En gang i mellem. Men for en shopaholiker sker det hele tiden, og det er svært at indrømme.


"Pengemonken"

Pengeforstyrrelser viser sig ikke kun i overforbrug, det modsatte findes også. Det samme mønster ser vi i spiseforstyrrelser og sexafhængighed. Hvis jeg husker korrekt er det Olivia Mellon der bruger betegnelsen ”pengemonk” for at beskrive en der nærmest afskyr penge. Pengemonken har det skidt med penge, og endnu værre hvis der er mange penge. Det er som om pengemonken får skyldfølelse hvis han har et overskud økonomisk, det er som om han ikke fortjener det. De personer der har det sådan har svært ved at forhandle løn, skrive ud regninger og generelt har de svært ved at tage vare på sig selv økonomisk. Underligt nok er slutresultatet ofte de samme som ved overforbrug, dårlig økonomi og gæld! Mellon har hjulpet mange ægtepar hvor pengeforstyrrelser har været et problem. Hun siger ofte vil partneren til en shopaholic vise tegn på at være pengemunk. Med andre ord, der kan være et sammenhæng mellem medafhængighed og den rolle vi kalder pengemunken. Pengemunken har problemer med at tage vare på sig selv og prioritere sine behov (tøj, tandlæge, hobby og rejser).


Behandling af shopaholic

Det er underordnet om du tror at shopaholic (og andre pengeforstyrrelser) er en afhængighedstilstand eller ej. Det vigtigste er at hvis man behandler overshopping på samme måde som afhængighed er resultaterne ofte rigtig gode. Når vi siger at vi har overshoppet fordi vi var afhængige, er det ikke for at slippe af med ansvaret for hvad vi har gjort. Ansvaret ligger hos os, ikke mindst ansvaret for at gøre noget ved problemet.


Shopaholic og helbredelse

Der er tale om pengeforstyrrelse hvis du har et tvangsmæssigt forhold til penge der skader din familie, din karriere og dit selvværd. Tvangsmæssigt forhold betyder at du har svært ved selv at bestemme om du bruger penge eller ikke.

Helbredelse indebærer at du igen kan vælge om du shopper eller ej og du får din sunde fornuft tilbage. Det er ikke kun din bankbog der vil komme i bedre balance men hele dit liv. Helbredelse betyder at du har det godt med penge, du er ikke mere bange eller skødesløs. Du vil få større selvtillid omkring penge og føle at du er klar til at håndtere alle situationer uden at falde tilbage i din afhængighed.


Mere om penge

Penge er et rusmiddel for en overshopper. Måske overshopper vi for at forbedre vores selvværd. Det kan også være den rus vi føler når vi shopper. Måske bruger vi alt for mange penge fordi vi vil så gerne have at en anden person kan lide os. Vi laver større overtræk end vi har råd til, har det skidt med det, og køber mere for at få det bedre. Vi genspiller det ”pengeprogram” vi lærte som ganske unge.


Pengeafhængighed

Julia Cameron og Mark Bryan havde svært ved at forstå de økonomiske problemer de hver for sig kæmpede med. De havde begge to arbejdet med afhængige mennesker, de vidste en del om alkoholisme, narkomani, sexafhængighed og spiseforstyrrelser. En aften faldt femøren for Julia, det gik op for hende at penge var et rusmiddel, i hvert fald fandtes der mennesker der opførte sig som om de var beruset når det gjaldt penge.

Mark og Julia mener at ”pengeafhængighed” viser de samme afhængighedstræk som vi ser i kemisk afhængighed: Der bygges op spænding eller stress der fører til brug af penge, lettelse, skyldfølelse, afholdenhed i en periode, og så spænding eller stress igen, dvs. cyklusen starter om igen.

Se bogen Money drunk, money sober.


Afhængighed

Vi er i virkeligheden afhængige af at kunne skifte sindsstemning hurtigt og konsekvent. Hvilket forklarer hvorfor mange af os kan zappe mellem forskellige afhængigheder, ligesom andre skifter mellem fjernsynskanaler. Hvis det kan påvirke ens sindsstemning, være det stof eller adfærd, så er det muligt at blive afhængig af det.