Tjelehuset 78 75 22 77

Komplekse traumer

Kriterier for PTSD diagnose, dvs. traume, er bl.a.

-       Været udsat for eller vidne til noget der er følelsesmæssigt overvældende og fører til en følelse af angst, hjælpeløshed og rædsel.

-       Forstyrrende genoplevelser af hændelsen og de følelser som før er nævnt.

-       Følelsesløshed, eller markant undvigelse af alt der minder om den traumatiske begivenhed.

-       Fysisk anspændthed i kombination med fx depression, angst og afhængighed.

Ofte opstår traume på grund af en bestemt begivenhed fx overfald, bilulykke eller voldtægt. I andre tilfælde er der ikke tale om en enkeltstående traumatisk begivenhed. Børn og voksne er ofte udsat for misbrug eller overbelastning over længere tid. Relationelle traumer er af den skuffe (vold i hjemmet, seksuelt misbrug af børn). Der er som regel tale om gentagne overgreb der er nøje planlagte, begået med fuld fortsæt, og hvor offeret bliver misbrugt for at tilfredsstille et behov hos personen der begår overgrebet. Langvarige overgreb og misbrug kan føre til komplekse traumer eller PTSD plus.

 PTSD plus betyder at der er flere symptomer til stede, symptomer der har med personlig og seksuel udvikling at gøre, identitet og selvværd, sociale og relationelle problemer, fysisk velbefinde og dissociation. Mere præcist kan symptomer på PTSD plus deles op i syv kategorier.

-       Ændringer i følelsesmæssig regulering: fx, svært ved at styre sin vrede. Der er også tale om paradoksale metoder til at håndtere følelser, fx cutting og andet lignende (bruger fysisk smerte for at dulme psykisk smerte eller for at opnår en følelse af kontrol).

-       Forstyrrelser i forhold til opmærksomhed og selvopfattelse: Fører ofte til hukommelsestab, følelse af at være uden for sig selv, inkluderer alle former for dissociative adfærd (stoffer, spillemaskiner).

-       Ændringer i selvopfattelse: hovedsageligt negativt selvbillede, kronisk følelse af skyld og ansvar, kronisk følelse af intens skam - ikke mindst hos børn hvor misbruget og det budskab det indebærer, bliver en del af deres identitet.

-       Ændret syn på personen der begår overgrebet: i nogle tilfælde vil offeret nærmest være hjernevasket, og vil begynde at tænke og agere ligesom gerningsmanden (eller kvinden). Ofte er forholdene ret indviklede, relationen mellem offeret og gerningsmanden (fx trauma bonding – Stockholm syndrome) er forstyrrede, og manglende eller upassende reaktioner fra andres sætter også sine spor.

-       Ændringer i relationer til andre mennesker: manglende evne til at stole på andres motiver, manglende evne til intimitet. Tror ikke rigtig på at andre mennesker kan vise empati og omsorg.

-       Somatiske eller medicinske problemer: de somatiske reaktioner eller symptomer kan have en direkte sammenhæng med overgrebene, fx på grund af fysiske skader og men. Men det kan være mere indviklet og opstå hvor som helst i kroppen. Kronisk smerte, seksuelle problemer og syndromer, og andre diverse somatiske lidelser kan opstå.

-       Problemer med at finde mening og sammenhæng i tilværelsen: kronisk misbrugte og traumatiserede personer tror ikke på at nogen vil kunne forstå deres situation og hvordan de lider. De har ikke noget håb om at de kan slippe af med sin smerte.

Personer der lider af PTSD plus vil forståeligt nok dukke op hos læger og terapeuter. På overfladen har mange af symptomerne ikke noget at gøre med tidligere begivenheder i personens liv. Risikoen for en fejldiagnose er stor, konsekvensen er at de ikke får den mest passende behandling der tager hånd om de underliggende problemer.

(bygger på punkter fra Dr. Christine A. Courtois).

Traume og kroppen

Det bevidste sind har glemt det, men kroppen husker.

Sigmund Freud

Skam

Skam er nærmest en naturlig del af traume. Traumatiserede mennesker føler ofte de selv er skyldige (eller mener at de muligvis fortjente hvad der skete). Traume hos børn stammer ofte fra svigt eller misbrug, de er svigtet af de mennesker der burde elske og beskytte dem. Børnene påtager sig skylden og vokser op med en vedvarende følelse af at være et dårligt menneske.

Derudover er der et psykisk/fysiologisk sammentræf mellem skam og traume, siger Peter Levine, dvs. der er en dyb indre fysisk sammenhæng. Langsommere puls, nedfaldne skuldre, problemer med at se folk i øjnene og kvalme er blandt de fysiske tegn på både traume og skam.  

En teori om afhængighed

For nogle år siden, i Hamar i Norge, hørte jeg et foredrag med Dr. Durand Jacobs. Dr. Jacobs var på det tidspunkt 82 år gammel, men det stoppede ham ikke i at rejse verden rundt og tale om det han ynder at tale om, afhængighed og traume. Han har sin egen teori om afhængighed, ”Dr. Jacobs general theory of addictions”. De forskere og terapeuter der arbejder med ludomani har hørt om Dr. Jacobs, han er mindre kendt udenfor de kredse.

Dr. Jacobs generelle teori om afhængighed postulerer at afhængighed opstår hvis en person der er fysiologisk disponeret bliver udsat for traume, i fleste tilfælde i tidlig alder. Den fysiologiske del består af forstyrrelser i dopaminsystemet, ofte kaldt for belønningssystemet. Der er tale om enten for meget dopamin eller for lidt (måske er det har lidt forenklet men rimelig præcist). De mennesker der lider af forstyrrelser i belønningscentrene vil forsøge at selvmedicinere sin lidelse, f.eks. vil en person med ADHD eller ADD være tilbøjelig til at misbruge amfetamin, hvis han eller hun kommer i kontakt med stoffet.

Men der skal mere til, mener Dr. Jacobs, for at udvikle afhængighed. Afhængige mennesker har i fleste tilfælde været udsat for traume og vanrøgt, i større eller mindre grad, som børn. De børn som har lært at dissociere vil som voksne meget hurtigt kunne mærke at spilleautomater fremkalder en tranceagtig tilstand, hvor spilleren er fri for følelsesmæssig og psykisk smerte. Selv fysisk smerte og ubehag forsvinder.

Dr. Jacobs teori er blevet testet og alt tyder på at den gamle har ret. Det er spørgsmål om han også havde ret i at kognitiv adfærdsterapi ikke kunne hjælpe afhængige mennesker! Det skal ikke forstås sådan at Dr. Jacobs ikke havde nogen tiltro til den terapiform, den egnede sig bare ikke til behandling af afhængighed. Eller måske snarere, kognitiv adfærdsterapi kan ikke alene hjælpe traumaramte mennesker. Mødet med Dr. Jacobs og egne erfaringer gjorde at undertegnet gik i gang med at undersøge hvordan man så kan hjælpe traumatiserede misbrugere. Hvis traumet sætter sig nærmest i kroppen, der hvor taleterapi ikke duer, hvordan skal man så bære sig ad som terapeut. Den metode jeg syntes var mest interessant hedder Somatic Experiencing, udviklet af Phd. Peter Levine. Levine bor i Kalifornien og det hele virker meget New Age – men den teoretiske baggrund er solid nok, og terapiformen ser ud til at funke - også for afhængige mennesker. For os der kun har erfaringer med taleterapi er Somatic Experiencing en helt anden verden, selvom der også bruges ord i SE terapi. Det er også en meget, meget spændende terapiform!

Dr Jacobs og traume

For mange år siden var jeg til kursus med en ældre psykiater, Dr. Durand Jacobs. Det lykkedes Jacobs at fornærme de fleste deltagere på workshoppen! Han sagde nemlig at kognitiv adfærdsterapi ikke var særlig effektiv når det handlede om afhængighed, den var ikke nok. Dr. Jacobs mener at traume er en væsentlig faktor i fleste, former for afhængighed. Traumer er modstandsdygtige overfor taleterapi, de har sat sig i kroppen, eller i den mest primitive del af hjernen. Somatic experiencing er en nænsom måde at arbejde med traumer, den er rettet direkte mod kroppen. Der bruges ord, men sansninger spiller en større rolle. Somatic Exeriencing ser ud til at hjælpe afhængige mennesker, der ofte har svært ved at holde sig ædru når de kommer i kontakt med den underliggende smerte.